Læsetid: 3 min.

Forskere frygter nanoskræk

Forbrugernes angst for GMO spændte ben for bioteknologien. Det samme kan ske for nano-teknologien, hvor skræk-visionerne omfatter menneskehedens undergang
2. februar 2004

»Menneskeheden, fald på knæ.« Sådan stod der på skiltene, der reklamerede for forfatteren Michael Crichtons roman Prey, hvor sværme af små nanorobotter med evnen til at reproducere sig selv går amok mod menneskeheden.
Samtidig med at nanoteknologi udråbes som bærer af den næste industrielle revolution, udløser visionerne om dens enorme potentiale også frygt for, hvad den kan føre til. For eksempel billig produktion af små, effektive våben. Eller et økonomisk sammenbrud udløst af en overflod af nye og billige produkter. Eller nanorobotter, der duplikerer sig selv og ’æder’ biosfæren.
Skrækscenarierne er mange, og nanoforskere frygter, at de vil dominere teknologiens fremtid på samme måde, som frygten for de genmodificerede organismers (GMO) negative effekter har fået millioner især i Europa til at vende sig imod bioteknologi. Debatten om nanoteknologien bør begynde allerede nu, inden forskningen for alvor begynder af kaste nanoprodukter af sig, siger Flemming Be-senbacher, der er leder af iNano-centeret ved Aarhus Universitet.
»Til enhver teknologi er der visse risici. Og det er noget, man skal forholde sig til. Nanoforskerne vil gøre alt for at tage den diskussion up front for at sikre, at den ikke kører af sporet. Netop de problemer, man har set med GMO, ønsker man ikke gentaget,« siger han.

Spænder vidt
Anvendelsesmulighederne for nanoteknologi, der befinder sig i grænseområdet mellem fysik, kemi og biologi, spænder utrolig vidt: Fra medicin og miljø til nye materialer og it.
Teknologien handler – groft sagt – om at kunne manipulere med molekyler og atomer. Og netop mulighederne for at kunne manipulere med stof fra bunden er noget, der kan forurolige folk, vurderer Pieter Telleman, der leder Institut for Mikro- og Nanoteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.
For kan man kontrollere sammensætningen af atomer, kan man i princippet konstruere enhver ting i universet. Inklusive – teoretisk set – et menneske.
»Vi går helt til kernen. Folk kan se, at det påvirker alle facetter af livet,« siger han.
Skulle det en dag blive muligt at konstruere liv fra bunden, eksempelvis i form af selvreproducerende nanorobotter, så åbner det for en fundamental ændring af vores syn på biologisk liv, siger videnskabsteoretiker Claus Emmeche, der er leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Københavns Universitet.
»Hvis det lykkes os at skabe liv ad kunstig vej, indebærer det nogle perspektiver omkring, hvordan vi opfatter liv og død. Nogle biologer mener jo, at liv blot er et spørgsmål om at sætte molekyler sammen på en bestemt måde, og at man kan beskrive liv udtømmende rent kemisk. Andre har det synspunkt, at selv om levende organismer består af kemi, så er der mere at sige om dem, end det man kan sige ud fra kemiske principper,« siger Claus Emmeche.

Kapløbet er i gang
I takt med at rygtet om nanoteknologi har bredt sig som en løbeild, er organiseret modstand også dukket op. Den store canadiske miljøgruppe ETC, der har haft stor succes med anti-GMO kampagner, presser for eksempel på for et moratorium mod nanoprodukter, indtil konsekvenserne af at slippe nanopartikler løs i kroppen og naturen er kortlagt. Også frygten for nano-robotter, der udsletter alle andre organismer, tages alvorligt af mange.
Forskerne afviser en del af bekymringerne som science fiction, men påpeger, at der er risici, som skal undersøges, og lande som Storbritannien og USA har iværksat omfattende udredninger af muligheder og problemer. Samtidig tager det verdensomspændende nano-kapløb fart. USA har for længst lanceret et ambitiøst nanoinitiativ, mens EU har afsat cirka otte milliarder kroner til nanoforskning i 2003-04. Herhjemme har regeringen blandt andet via den nye forskningsfond udråbt nanoteknologi som et af de vigtigste forskningsområder i de kommende år.
I lyset af erfaringerne fra GMO-debatten er det vigtigt for forskerne at få en dialog med offentligheden, inden frygt tvinger nanoforskningen i knæ. En af forhindringerne er imidlertid, at der mangler en klar definition af, hvad nanoteknologi er. Begrebet dækker et meget forskelligartet sæt af forskningsområder og mulige anvendelser, påpeger Claus Emmeche.
»Forskningen har selv lanceret betegnelsen, fordi der i den måde, forskningen organiseres og finansieres på i dag, kræves opmærksomhed om nye forskningsområder. Og en måde at gøre det på er at skabe en myte eller nogle store heroiske projekter a la Marsprojektet. Det er måske smart med en overskrift, men jeg tror også, at det kan blænde for nogle nødvendige forskelle og nuanceringer, når man skal forholde sig til, om det skal støttes, om det er godt eller skidt, eller om der er specielle etiske problemstillinger.«
»Lad os endelig dis-kutere etiske og politiske konsekvenser af forskningen, men vi må først være klar over, hvilken type forskning vi taler om,« siger Claus Emmeche.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her