Læsetid: 2 min.

Fritsvævende visioner om rummelighed i folkeskolen

Rummelighed i folkeskolen er en politisk bestræbelse, ingen kender konsekvensen af, fastslår ekspert i specialundervisning
21. februar 2004

Holdninger
Det er rigtigt, at børn der modtager specialundervisning, risikerer at føle sige anderledes eller udstødt af kammeratkredsen. Det bekræfter en af Danmarks mest kompetente forskere i specialundervisningens metoder, professor og dr.phil Carsten Elbro. Men, tilføjer han ganske centralt, mange børn oplever også den isolerede specialundervisning som en lettelse, fordi handicappet netop ikke udstilles over for kammeraterne.
»Som tingene er i øjeblikket, nytter det ikke at hælde eleverne i specialundervisningen tilbage til klasserne. Diskussionen om rummelighed har for eksempel endnu ikke udløst flere ressourcer,« siger Carsten Elbro, der efterlyser mere sikker viden og flere data i den vigtige diskussion. Han påpeger, at der i Norge er 30 statslønnede videnskabsfolk med læseforskning som speciale – i Danmark er der måske to faste stillinger.
»Det er et undersøgelsesspørgsmål, om man af sociale grunde skal argumentere for eller imod specialundervisning. Og lige nu må man konstatere, at den undersøgelse ikke er lavet,« siger han.
Et andet centralt spørgsmål er selvfølgelig, om specialundervisning virker. Igen slår Carsten Elbro fast, at det ved man ikke rigtigt noget om.
»De lærer noget af specialundervisning. Det gør elever i normalundervisning også. Men lærer de nok – og sammenlignet med hvem. Vi har ingen sikre data,« siger han.

Handling kræver viden
Forskere taler typisk om, at de øverste otte-ni procent af de cirka 14 procent af eleverne, der modtager specialundervisning, kan klares af en mere rummelig folkeskole. De sidste skal blive i den kvalificerede specialundervisning. Men hvis specialunderviste elever flyttes over i de almindelige klasser, kan konsekvensen blive negativ. Det skyldes, at eleverne med særlige behov – enten fagligt eller på grund af adfærd – dermed kommer over i større klasser. Og det, ved man, reducerer indlæringen. Resultatet kan dermed blive, at eleverne måske nok føler, de har det bedre. Men de lærer reelt mindre.
»Det kan ikke være meningen, at vi skal gennemføre ændringer, uden at vi ved, at det er til det bedre. Vi må have en vis dokumentation – ikke bare argumenter. Og jeg synes ikke det er nok, at man gør sociale fremskridt, hvis det går ud over det faglige,« siger Carsten Elbro.
En stor gruppe af børnene i specialundervisningen har store læsevanskeligheder. Hvis de i en mere rummelig folkeskole bliver sat sammen med elever med adfærdsvanskeligheder, vil det få uheldige konsekvenser. Adfærdsvanskeligheder betyder larm. Og læsehandicappede skal have ro. Tilbage står, at begrebet rummelighed har vundet bred politisk tilslutning – uden at begrebet af den grund er blevet lettere at håndtere for skolerne.
»Til en vis grad har man en politisk bestræbelse uden helt at kende konsekvensen og uden at vide, hvordan det skal konkretiseres i praksis. Sådan er politik jo ofte,« siger Carsten Elbro. I den sammenhæng regner han ikke med de forsøgsprojekter, der er skudt op rundt omkring på skolerne. For de er ikke båret af dagligdagen, men af projektenergi.
»Udviklingsarbejder er altid dømt til succes, lærerne er jo engagerede i det, de laver. De har sat sig selv på spil. Det er hverdagen, vi skal undersøge,« siger Carsten Elbro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu