Radio
Kemi har alle dage været volapyk for mig. Ikke desto mindre lyttede jeg med interesse til Principia, der i denne uge havde en udsendelse, Det store kemiforsøg, der mindede os om, hvad det er for en miljøbombe af en jordklode, vi har indrettet os på.
I takt med, at vi får en lettere og lettere tilværelse og at vi bliver ældre og ældre, slippes uanede mængder af kemiske såvel hjælpe- som affaldsstoffer ud i naturen, hvor de opfører sig som de finder for godt, ganske uden for vores kontrol. Man kan ikke undgå at få gode gamle Faust i tankerne; han, der forskriver sig til djævelen, stresset som han er, fordi han hele tiden må stræbe efter mere erkendelse og mere liv. Bare det nu går godt.
Tænk på, da en højtrykskedel på Hoffman La Roche-datterselskabet ICMESA i Seveso i Italien eksploderede i 1976. Kedlen blev brugt til fremstilling af ukrudtsmidlet triklorfenol, som måske/måske-ikke var glimrende til sit formål. Men ved varmeudviklingen dannedes dioxin, som i en sky blev spredt over et tætbefolket område. Hundredevis af børn fik alvorlige hudsygdomme, der blev født over 150 deformerede babyer, og mange fik kræft.
Eller tænk på Cheminova ved Harboøre, en af de største kemiske forurenere i Danmark nogensinde. Virksomheden, som mestendels ejes af Aarhus Universitet, dumpede 1953-62 omkring 1.300 ton kemisk affald fra produktionen af insektgifte mellem to diger ved høfde 42 på Harboøre Tange, bl.a. kviksølv og DDT.
Tænk også på Proms kemi. Og dette er bare toppen af møddingen.
Omlægnings-panik
Man tøver med at forestille sig det, vi ikke ved ret meget om eller slet intet. Hvad vi blandt andet ikke ved ret meget om er, hvad det er for planer Danmarks Radios ledelse har med os, der gerne vil lytte til kvalitetsradio.
Siden årets begyndelse har det svirret med rygter om omlægninger, nedlæggelser, forkortelser og flytninger.
Forkortelserne lider vi allerede under i Radioaviserne om morgenen, moderniseringen af P1-morgen er mildest talt slået igennem til musikledsagelse, og genudsendelsen af Orientering noget af det bedste, vi kan give lytterne af indsigt, baggrund og perspektiv, som nyhedschef Lisbeth Knudsen har sagt hun mener om programmet er flyttet til efter sengetid for almindeligt arbejdende mennesker. Det strømmer ind med med protest-mails og -skrivelser og opkald til Danmarks Radio. Flere hundrede om dagen har en velunderrettet kilde ladet forstå. Den slags plejer radioledelsen at være følsom overfor, og nu er den nye struktur, der skulle træde i kraft 1. maj, da også foreløbig blevet udsat til 1. september.
Bestyrelsen har nemlig spurgt direktionen, hvad det er, der foregår. Men den har ikke fået noget svar hvorfor den er blevet sur, og nu insisterer den på at få den nye struktur til godkendelse. Men det kan først blive efter sommerferien.
Galt med kemien
Medarbejderne ved de berørte programmer er i et kedeligt dilemma. For nok synes man, det er fint, at nogen sætter direktionen stolen for døren i denne snigende omkalfatring af samtlige sendeflader og kvælning af kvalitetsstoffet. Omstruktureringer, der vil få kedelige konsekvenser for såvel radiofolk som radiolyttere. Men de fleste er jo også af den holdning,
at det ikke er bestyrelsens opgave at blande sig i det redaktionelle arbejde. Spørgsmålet er derfor, om det er redaktionelt arbejde at disponere sendefladerne?
Én ting er sikkert. Der er igen noget galt med kemien i Danmarks Radio.
