Læsetid: 2 min.

Generation om den grå byrde

9. februar 2004

Spot
Det er det tætteste man kommer en definition af generationen under 30: En fælles modvilje mod sydkystspensionisten, ham eller hende på 65+, der ligner noget man har fundet i Floridas ældreparadis, drinkssippende, Volvo-kørende, nuller på bankkontoen, eksklusive eventyrsrejse til Sydafrika og hus i Spanien. Fy for satan, det ligner slet ikke mormor, som hun stod der og stegte frikadeller i stegemagarine og fyldte badekarret kvart op når de små skulle vaskes- sådan et herligt minde om sparsomme tider før materialismen for alvor satte ind, dengang Lurpak var luksus.
Det kaldes ældrebyrden eller pensionsbomber og kan be- eller afkræftes alt efter hvilken økonom man spørger. Christen Sørensen fra Syddansk Universitetscenter betragter det eksempelvis som et luksusproblem:
»Derfor er det fuldstændigt urimeligt, at de unge, der hver eneste dag nyder frugterne af de ældres arbejdsindsats, brokker sig over, at de ældre er en udgiftsbyrde.«
Sådan kan man naturligvis udlægge det, men sådan har Rasmus Hylleberg, som er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, det slet ikke.
»Det provokerer mig, at det ikke er de nedslidte, men akademikere og skolelærere med et fornuftigt helbred, der går på efterløn. Jeg har svært ved at se, hvorfor jeg skal være med til at finansiere, at de gerne vil leve et hobbyliv, fra de er 60, til de er et par og 80,« sagde han i Politiken med en altså noget pessimistisk holdning til det statistiske materiale, der jo trods alt lover at så længe som til 80 holde de gamle slet ikke.

Men morskaben bliver først rigtig stor når politikerne hopper på den, når oppositionspartier, der lancerer sig selv som ’ansvarlige’ og ’troværdige’ og ’ikke populistiske’, forestiller sig at der må være stemmer i det og opfinder ord som ’generationstyveri’ og dermed mener at henvende sig til en generation, der ellers ikke eksisterer.
Bjarne Hastrup fra Ældresagen mener ikke overraskende at det hele er en fis i en hornlygte og for en gangs skyld har han måske ret.
»Det afgørende er derfor ikke at vinde generationskampen – det er at få den afblæst igen! Til fordel for både unge og gamle. Ældre er bedst tjent med en veluddannet og ressourcestærk ungdom, som besidder overskud, kreativitet og kompetencer til at skabe velstand og velfærd. Og ingen unge ønsker et ældreproletariat, hvor mennesker, der har knoklet et helt liv, skal sidde fattige, ensomme og glemt.«
Jo, kunne man indvende, hvordan skulle vi ellers være noget for de gamle, hvis ikke vi kan stikke morfar det der anstrengte smil og den falsk taknemlighed når julegaven indkøbt i Søstrene Grene åbnes. Tankeboble: ’Den ryger sgu lige på loftet.’ Taleboble: ’Tusind tak, hvor er det kært.’

*Horisont: Gråt guld – eller ældrebyrde?, DR1, i aften 21.25

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her