Læsetid: 5 min.

Gud, skydevåben og bøsser

USA er et delt land – ikke så meget efter de konventionelle skillelinjer mellem republikanere og demokrater, Nej, den virkelige kløft handler om værdier. Om modsætningen mellem en sekulær horisont og en religiøs indstilling, om de ’gode gammeldags dyder’ i lilleby-Amerika over for storbyens syndige manerer
13. februar 2004

(2. sektion)

Værdier
Det er en fortælling om to forskellige værdisystemer, om to stater og om de to mænd, som dysten ved dette efterårs præsidentvalg tegner til at stå imellem. Det er også en fortælling, som markerer den brudlinje, der gennemskærer ikke blot amerikansk politik, men hele det amerikanske samfund.
I Massachusetts – hjemstat for senator John Kerry, der er favorit til at blive nomineret til demokraternes præsidentkandidat – besluttede den højeste delstatslige domstol i sidste uge, at staten skal være den første i USA, der fuldt ud legaliserer ægteskab mellem personer af samme køn.
På omtrent samme tidspunkt lykkedes det for forsvarsadvokater i George W. Bushs hjemstat, Texas, at opnå udsættelse af henrettelsen af den grænsepsykotiske Scott Loiuis Panetti, der er dømt til døden for to mord, han begik for 12 år siden.
Om Panettis liv skal skånes, skal besluttes af Texas’ justitsmyndigheder inden 60 dage, men præcedens er ikke i hans favør. Og i Massachusetts kan modstandere af bøsseægteskaber stadig håbe på at forpurre legalisering af disse, hvis de kan overtale delstatens parlament til at få indføjet i Massachusetts grundlov, at ægteskab er en institution, som det alene tilkommer to mennesker af forskelligt køn at indgå.
De to sager illustrerer perfekt, hvilke etiketter begge partier allerede er parate til at hæfte på modpartens kandidat. Kerry, hvis opgave nu er at bevise, at han ikke er en flæbende slapsvans af en Massachusetts-liberal, må have krympet sig, da han hørte om domstolens kendelse, som kun er alt for egnet til at bekræfte alle de udbredte fordomme i USA om hans stat som hjemstavnen par excellence for åndshovmodige liberale, der er ude på at underminere alt, hvad der nogensinde har gjort Amerika til en stor nation.
Og så er der Texas-modellen, som er i langt højere kurs i disse år. Dette er grænseland, hvor driftige typer er rede til at satse stort og højt, når det gælder om at score kassen i erhvervslivet (som Enron-skandalen vidner om), og hvor onde slubberter som Saddam Hussein og Osama bin Laden skal jages til døde som de simple kriminelle, de er, og hvor – som Panetti-sagen sikkert vil vise – retsvæsenet er tilbøjelig til at bekymre sig mindre om de kendsgerninger, der kan forstyrre det enkle billede af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.
Holder man sig til partipolitik, er der dog ingen af de to stater, der fuldt ud lever op til klicheforestillingerne om samme.
Sig det ikke til nogen, men lige siden 1990 har guvernøren i det venstreliberale Massachusetts været republikaner, mens flertallet af Texas medlemmer, der er indvalgt i Repræsentanternes Hus, er demokrater – noget, der dog givetvis vil blive ændret på, når en ny valggeometri får virkning fra dette efterår med en omfattende omlægning af statens valgdistrikter til følge.

Disse tilsyneladende afvigelser bekræfter dog kun hovedreglen. Massachusetts’ republikanere er som oftest frisindede og socialt favnende sjæle, mens de hvide demokrater i Texas er af den gamle forbenede skole (og for så vidt en truet art), som kan være svære at skelne fra republikanere med deres forkærlighed for falmede sydstatsminder fra borgerkrigstiden og en svindende arv fra politiske kæmper som Lyndon B. Johnson.
I den kulturkamp, som sætter sit dybtgående præg på amerikansk politisk liv, er disse to stater i sandhed hinandens absolutte modpoler.
USA er et delt land – men ikke så meget efter de konventionelle skillelinjer mellem republikanere og demokrater, mellem udbudsøkonomer og skattesænkere eller mellem dem, der er tilhængere af offentlig sygesikring, og dem, som er imod. Nej, den virkelige kløft handler om værdier.
Om modsætningen mellem en sekulær horisont og en religiøs indstilling, om de ’gode gammeldags dyder’ i lilleby-Amerika over for storbyens syndige manerer, om tilliden til, at forbundsregeringen er din ven over for troen på, at den er din uforsonlige fjende.
»God, guns and gays (Gud, skydevåben og bøsser)«. Sådan sammenfatter en analytiker slagordsagtigt det væv af værdispørgsmål, der skiller hen over de konventionelle partiskel.
John Kerry er tilhænger af rettigheder for homoseksuelle og af øget våbenkontrol (selv om han har slagtet sin andel af vilde dyr som den ivrige jæger, han er i sin fritid). George W. Bush bærer nærmest sin religion uden på skjorten. Hvis Massachusetts-senatorens katolske trotilhørsforhold spiller nogen central rolle i hans liv, skilter han i hvert fald ikke med det.
Ihukommende de voteringer, der aktuelt pågår i forhold til den sindslidende Panettis liv og død, kunne man tilføje endnu et G til kontrasten mellem Texas og Massachusetts: Et ’G’ for galge.

I modsætning til Bush, der som guvernør for Texas lod over 150 dødsdømte henrette, er John Kerry generelt modstander af dødsstraf. I Texas udføres dødsstraf selv mod halvt sindssyge og mindreårige og har næsten udviklet sig til en hel industri.
I Massachusetts er ingen blevet henrettet siden 1947, og straffemetoden blev officielt afskaffet i 1975.
De seneste to præsidenters personligheder har kun bidraget til at fordybe det kulturelle skisma. Kvindebedåreren, militærtjeneste-unddrageren, den evigt åleglatte Bill Clinton legemliggjorde alt det, som USA’s konservative hader allermest. Den genfødte kristne George Bush med sin cowboy-vraltende gangart og smiskende diktion er på samme måde prototypen på en af venstrefløjens dæmonfigurer.
Kampen mellem de to lejre er synlig på alle niveauer – fra de hyppige højesteretskendelser i forhold til, hvorvidt de enkelte staters magtområder strækker sig, til det simpleste blik på det politiske landkort.
På et niveau er der tale om en videreførelse af den historiske kløft mellem Nord og Syd. Hvorfor skulle politiske iagttagere ellers konstant stille spørgsmålet, om indbegrebet af en elitær, nordstatsagtig politiker som John Forbes Kerry overhovedet kan vinde stemmer i Dixieland? Betragt den forbløffende regelmæssige geografiske vælgerfordeling ved forrige valg i 2000, hvor Østkysten, Vestkysten og storbyerne fremtræder i demokratisk blåt og hele resten af landet i skinnende rødt republikansk.

Massachusetts, der er opland til den liberale storby Boston og ynder at se sig selv som ’universets midtpunkt’, har store intellektuelle prætentioner, er en typisk hjemstat for de højtstående embedsmænds særlige brahminerkaste og rummer store centre for lærdom og viden som Harvard og MIT. Derfor falder staten uundgåeligt inden for første kategori. Ved de seneste otte præsidentvalg har den været den næststærkeste demokratiske stat efter lille Rhode Island. Og i 1972, da Nixon vandt en historisk jordsskredssejr, var Massachusetts den eneste stat i hele USA, som gik til den mest venstreorienterede præsidentkandidat, landet nogensinde har haft – George McGovern.
I kontrast hertil har texanernes præsidentielle præferencer været så røde som tyreblod. Ingen demokrat har været så meget som i nærheden af at vinde sejr her siden Lyndon B. Johnsons dage. Selv da den uafhængige Ross Perot søgte at splitte de antirepublikanske stemmer, vandt George Bush og Bob Dole staten foran Bill Clinton i 1992 og 1996.
Frontlinjerne for valget i 2004 er med andre ord for længst trukket op. Vil republikanerne få held til at overbevise et flertal af amerikanerne om, at Massachusetts’ liberalisme er den politiske ækvivalent til cyanid? Eller vil det lykkes demokraterne at brændemærke Bush som en skruppelløs ignorant af en Texas-cowboy? Begge dele er selvfølgelig klicheer – men klicheer, der tæller med stor vægt og konsekvens i et USA, der er politisk og kulturelt delt over i to lige store separate dele.

©The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her