BRUXELLES Så sker det, der har været de tyske og franske finansministres mareridt gennem de seneste par måneder.
EU-finansministrenes beslutning i november om at give Frankrig og Tyskland lov til for tredje år i træk at bryde EUs regler for budgetunderskud skal nu for EF-domstolen.
Og sagen kommer ikke til at trække ud. Domstolens præsident, Vassilios Skouris, har nemlig beordret de høje dommere til at smide, hvad de har i hænderne for at afgøre sagen hurtigst muligt.
»Uenigheden, som denne sag bygger på, må af hensyn til den økonomiske og monetære unions rette funktion løses på den kortest mulige tid,« lød begrundelsen for at give sagen status af »yderst presserende«, hvor afgørelse forventes inden for mellem tre og seks måneder.
Det tysk-fransk budgetunderskud er nemlig et jævnligt diskussionsemne i EUs Ministerråd, ikke mindst efter det er kommet frem, at også Holland, Italien og Storbritannien er på vej til at få underskud på mere end de maksimale tre procent af bruttonationalproduktet, som det foreskrives i den såkaldte Stabilitets- og Vækstpagt, også kendt som euroens grundlov.
Topjuristernes slagsmål
Strengt taget handler sagen ikke om budgetunderskud, men om et rent proceduremæssigt slagsmål mellem topjurister inden for EU-systemet.
Normalt er det Kommissionen, der skal fremsætte forslag til EUs Ministerråd, der derefter forkaster eller vedtager forslag. I november kortsluttede EUs finansministre denne procedure ved selv at fremsætte og vedtage et forslag i et hug. Med velsignelse fra den særlige juridiske tjeneste, der er tilknyttet Ministerrådet. Kommissionens jurister var rivende uenige og begge de juridiske tjenesters franske generaldirektører skal nu mødes i retten.
Økonomikommissær Pedro Solbes talsmand, Gerassimo Thomas, siger, at »det kan ske alle vegne, at der er forskellig fortolkning« og afviser, at der er noget mærkeligt ved, at højtbetalte topjurister fra to EU-institutioner kan være rivende uenige. Han afviser, at kommissionens jurister for eksempel skulle være under politisk pres.
EU-ekspert Peter Bierring fra Kammeradvokaten mener dog ikke, at juristerne kan se sig fri for politisk påvirkning fra deres politiske arbejdsgivere, nemlig EUs kommissærer på den ene side (der har anlagt sagen) og landenes regeringer på den anden.
»Jura og politiske interesser er filtret ind i hinanden, når vi taler EU,« siger han og påpeger, at »der er knyttet store politiske interesser til ens juridiske fortolkninger«.
