Læsetid: 5 min.

Højrefløjs-netværk sætter fingeraftryk på pressen

Efter en årelang, indædt kamp mod medierne har det højreekstremistiske miljø omkring præsten Søren Krarup i dag forgrenet sig til aviser og tv
10. februar 2004

Danmarks Radio, Berlingske Tidende, TV-2, Jyllands-Posten, Weekendavisen.
På alle ovennævnte medier optræder i dag personer med forbindelser til det højreek-stremistiske miljø, samlet omkring Dansk Folkepartis toppolitiker, Søren Krarup.
Et miljø, hvor udlændinge omtales i stærkt hånende, ofte hadefulde, toner.
Den højreekstreme Den Danske Forening, hvor flere skribenter har haft deres gang, undlader f.eks. klart at tage afstand fra nedbrændinger af flygtningelokaler:
»Vi skal ikke moralisere,« skriver foreningens blad, Danskeren.
Et miljø, der omtaler danske kvinder som »feltmadrasser«, hvis de er kærester med indvandrere.
Bladet Danskeren bringer i 1990 en illustration, der lægger op til, at kvinder med indvandrer-kærester skal straffes på samme måde som kvinder med tyske kærester blev det efter Anden Verdenskrig.
Et miljø, der anser »racistisk« for nærmest at være et hædersbegreb.
Eller som Danskerens skribent Henrik Gade Jensen i 1992 skriver:
»Det er ikke racisme, der er noget problem i Danmark, men antiracisme«.
Et miljø, der forlanger for-ældrenes ret til at slå deres børn genindført. Et miljø, der i årtier har følt sig undertrykt og trådt på af meningsdannere og eksperter.
Journalist på Jyllands-Posten og tidligere styrelsesmedlem af den højreekstreme organisation, Den Danske Forening, Niels Lillelund, forklarer således:
»Det kan til tider være forbundet med en næsten fysisk lidelse at bivåne, hvordan den prisvindende del af pressen ser det som sin opgave at promovere ethvert hykleri, når det blot er forbundet med forkyndelsen af mondæne meninger«.
Højrefløjens svar på pressens påståede fordrejelser har været en omhyggelig kamp med registreringer, kampagner og personlige kontakter.
En kamp, som flere på højrefløjen i dag mener er endt med delvis sejr Og en kamp som har placeret en række personer fra det højreradikale miljø på indflydelsesrige medier.

Dumsmart dronning
De skarpeste kritikere af indvandringen har, siden problemet for alvor blev aktuelt op gennem 1980erne, haft to kanaler til offentligheden:
Den mere filosofiske og religiøse Tidehvervsbevægelse fra 1926 og den ekstremistiske Den Danske Forening, stiftet i 1987.
Pressen er en del af en mægtig »godhedsindustri«, mener Søren Krarups folk. Til trods for, at flere større undersøgelser har vist, at medierne også i 1980’erne og 90’erne har tegnet et overvejende negativt billede af indvandrere.
Professor Lise Togeby, Aarhus Universitet, har f.eks. vist, hvordan pressens historier om udlændinge oftest var negative og f.eks. handlede om kriminalitet eller socialsnyd.
Den Danske Forening, som i 1987 opstår efter flere års voldsom debat om flygtninge, tager straks fat på at påvirke medierne.
Foreningens lederskikkelse, Ole Hasselbalch, skriver i 1988 i bladet Danskeren: »Slapheden har bredt sig og med den de brede penselstrøg i journalistikken«.
Den Danske Forening danner »Boykotgruppen«, der skal registrere og indsamle oplysninger om journalister og om redaktionerne. For den positive behandling af udlændinge er ikke blot tilfældig: »Den Danske Forening har kendskab til et stort antal tilfælde, hvor pressens valg af stof til offentliggørelse er så skævt, at der umuligt kan være tale om tilfældigheder,« skriver Ole Hasselbalch.
Foreningen går stærkt i offensiven. Der oprettes en særlig retshjælpsfond, som yder støtte til de personer, som vil have hjælp til retssager mod pressen.
Det kan f.eks. være sager, hvor foreningens medlemmer bliver omtalt som racistiske.
Foreningen starter med en stribe sager mod aviserne Aktuelt, Politiken, BT og Information. Selv ikke Dronning Margrethe går ram forbi, da hun samme år i et avisinterview kritiserer danskerne får at være ublide ved indvandrere.
»Mere end dumsmart,« skriver Danskeren om regenten.

De unge skribenter
Søren Krarup, der siden 1984 har været leder af Tidehverv, er på dette tidspunkt et absolut samlingspunkt for de yngre kræfter på højrefløjen.
Han er således også med til at få placeret Ole Hasselbalch som formand for Den danske Forening. Også Berlingske Tidendes nuværende chefredaktør, Niels Lunde, bliver promoveret i foreningen af Søren Krarup.
Præsten Søren Krarup, der endnu står uden for politik, sidder ikke direkte og udstikker ordrer. Men via sin evne til at sætte højrefløjens holdninger på ideologisk formel og organisere folk omkring sig har han stor indflydelse.
Tidehvervsbevægelsen og Den Danske Forening løber parallelt. Søren Krarup holder foredrag begge steder. I Danskeren bliver Tidehvervs blad f.eks. anbefalet som julegave. Og flere af artiklerne – og skribenterne – er de samme i de to blade.
Det gælder bl.a. Niels Lillelund, der i dag er journalist på Jyllands-Posten.
Og Niels Lunde, der i dag er chefredaktør på Berlingske Tidende. Lunde har skrevet til både Tidehverv og Danskeren og holdt foredrag i Den Danske Forening.
Søren Espersen, pressechef for Dansk Folkeparti, er også med begge steder. Ud over at skrive til Tidehverv og Danskeren deltager han aktivt i Den Danske Forening. Han holder mindst to foredrag i foreningen, det ene om pressen. Og han tager i Danskeren initiativ til en ny forening af indvandrer-kritiske journalister – Frie Danske Journalister.
»Er du også dødtræt af den infame manipulering, der foregår i Danmark i forbindelse med flygtninge og indvandrere – hvor pressen fortier, fordrejer og forfalsker?, spørger Espersen i en annonce.
Kirkeminister Tove Fergos tidligere spindoktor, Henrik Gade Jensen, er ligeledes aktiv begge steder.
I Tidehvervs blad skriver også Søren Krarups datter, Agnete, der senere bliver gift med Anders Raahauge. Raahauge kommer på Tidehvervs møder. Sidste år var han på sommermødet i Ry sammen med bl.a. forfatteren Ole Hyltoft, historikeren Bent Jensen og den islam-kritiske Monica Papazu. Krarups svigersøn er i dag litteraturredaktør på Jyllands-Posten.
Og hans kone, præsten Agnete Raahauge dukker frem på skærmen uge efter uge i DR2s program om religion, »Tal om Gud«.
På TV-2 og i Berlingske Tidende har præsten Katrine Lilleør, hvis familie har et nært forhold til Søren Kra-rup, optrådt som kommentator.
Listen er ikke komplet endnu. Der mangler en klaver-spillende redaktør.

Modstandskamp
Personerne fra det højreekstremistiske miljø har en fælles opfattelse af, at de udøver en national modstandskamp.
Redaktør af Danskeren, den gamle modstandsmand Sune Dalgaard, forklarer i 1993:
»Under den nazi-tyske besættelse hindrede den tyske censur og dens hjælpere i det officielle Danmark pressen i frit at trykke oplysninger og meninger. Det måtte de illegale blade under de vanskeligste forhold søge at klare. I dag nærmer vi os gennem mediernes selvcensur og fortielsespropaganda lignende tilstande«.
Den Danske Forenings svar er bl.a. læserbrevsvejledninger til medlemmerne. En procedure, som senere gentages i Fremskridtspartiet. Her er vægten især på, hvor grænsen til racistiske ytringer går.
Bladet Danskeren kommer, ifølge foreningens oplysninger, i 4.000 til 6.000 eksemplarer. Tilhørende informationsark bliver trykt i 20.000 til 100.000 eksemplarer.
Også Weekendavisens redaktør Ulrik Høy holder foredrag i Den Danske Forening. Op til et møde i byen Vejen, hvor Ulrik Høy skal tale om danskhed, skriver Danskeren:
»Ulrik Høy akkompagnerer selv på klaver og causerer mellem de enkelte sange«.
Ulrik Høy deltager lige som øvrige journalister fra det højreekstreme miljø, når medierne i dag behandler emner om den politiske højrefløj.
Blandt de journalister, som vækker opsigt ved at have kontakt til Den Danske Forening og Søren Krarup, er Victor Andreasen.
Ekstra Bladets tidligere chefredaktør overrasker sine medarbejdere, da han selv løfter sløret for, at han er tilknyttet Den Danske Forening.
I dag beskriver tidligere formand for Den Danske Forening, Ole Hasselbalch, der selv læser Jyllands-Posten, mediernes dækning af indvandrere som lidt mere realistisk.
Kritikken af medierne er aftaget. Det er næppe spalteplads eller sendetid, som højrefløjen mangler i dag. Selv om dette argument stadig fremføres af bl.a. den islamkritiske Giordano Bruno-loge.
Faktisk kan danskerne næppe undgå at have stiftet bekendtskab med synspunkterne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu