Læsetid: 4 min.

Hverken det ene eller det andet

Jane Campions seneste film, ’In the Cut’, fungerer hverken som spændingsfilm eller erotisk drama – blandt andet fordi den har Meg Ryan i hovedrollen
20. februar 2004

(2. sektion)

Ny film
Meg Ryan er ingen femme fatale. Det kan godt være, at hun for en tid kan bilde sig selv og publikum ind, at hun er sexet på den der farlige og uudgrundelige måde, som en rigtig maneater skal være. Men det er hun altså ikke. Hun er både køn og sød og sexet på sin helt egen friske og frejdige facon, som vi har lært at elske med film som Da Harry mødte Sally og You’ve Got Mail. Og selv om det indimellem ville klæde hende med lidt flere sprækker i glasuren, så er det ikke noget, hun kan spille på i en hel film.
Slet ikke i Jane Campions forfejlede In the Cut, der hverken overbeviser som spændingsfilm eller erotisk drama. Ikke kun på grund af Meg Ryan, der ikke for alvor tror på sig selv i rollen som seksuelt udfarende hundyr, men også fordi Campion åbenlyst ikke er klar over, hvad hun har med at gøre og derfor postulerer en hel masse.
Campion er en rigtig kvindeinstruktør, der i glimrende periodestykker som The Piano og Portræt af en kvinde skildrer stærke kvinder og udforsker deres seksualitet ved at sætte dem i forhold til periodens kyskhed og strikse moral. Men i nutidige film som Holy Smoke og nu In the Cut, hvor Campion stort set kan gøre, som hun har lyst til – der er ikke mange seksuelle tabuer, som ikke allerede er blevet afbilledet på lærredet – synes hun usikker og lander et eller andet sted mellem fjollet og ligegyldigt.

Blindgyder
Fra første færd understreges det, hvad In the Cut handler om. På lydsporet spiller en troskyldig version af »Que Sera« på lydsporet, og lige nedenunder høres disharmoniske toner akkompagneret af det urolige kameras næsten ubehageligt tætte nærbilleder. Fem minutter senere er hovedpersonen, forfatteren og engelsklæreren Frannie (Meg Ryan), suget fra hverdagen og ind i en verden af begær og dekadent seksuel adfærd. Hun overværer en ukendt mand få et blowjob af en ukendt kvinde – temmelig eksplicit afbilledet i filmen – som siden bliver fundet død og parteret i Frannies baghave.
Den nærgående kriminalbetjent Malloy (Mark Ruffalo) tror, at der er tale om en seriemorder, som før har slået ihjel, og han opsøger Frannie for at finde ud af, hvad hun ved. Snart indleder de to et hedt forhold til hinanden, hvor håndjern, telefonsex og sjofel snak er nogle af ingredienserne.
Og allerede hér kører In the Cut af sporet. Filmen er ikke særlig artikuleret i sin skildring af pæne Frannies tiltrækning af rå Malloy, ligesom hans mildest talt besynderlige opførsel over for hende slet ikke forsøges begrundet.
Vi forventes at tro på – og i vid udstrækning selv finde ud af – at disse to mennesker, åbenbart har et eller andet at tilbyde hinanden, fordi de er så forskellige som nat og dag.
Men vi lærer dem aldrig at kende. Er hun mentalt ustabil eller følelsesmæssigt hæmmet? Er han en mandschauvanistisk homofob eller god nok på bunden og bare lidt upoleret i sin optræden?
Undervejs introducerer Campion også et par blindgyder, blandt andet i skikkelse af Frannies trashede halvsøster, Pauline (Jennifer Jason-Leigh), der drømmer om at få mand og barn; Frannie, som samler på talemåder og sjove udtryk og læser lyrik, når hun kører med undergrundsbanen; og nogle sort-hvide erindringsglimt, hvor søstrenes fælles far kurtiserer Frannies mor.
Det er muligt, at disse elementer skal bidrage til forståelsen af Frannie, men man bliver snarere irriteret over de mange, ligegyldige omveje, der tilsyneladende ikke fører nogen vegne.

Banalt
Mere overbevisende bliver filmen – og kriminalintrigen ikke af, at det mere end antydes, at en af de tre mænd, som Frannie har i sit liv, er morderen. Kan det være den mystiske Malloy, der har samme tatovering som manden, der fik et blowjob af den nu døde pige? Måske Frannies tidligere kæreste, den lægestuderende John (Kevin Bacon i en ufrivilligt komisk rolle), der bestemt ikke er helt normal? Eller hvad med hendes elev, den sorte Cornelius (Sharieff Pugh), der er fascineret af seriemordere og har skrevet en opgave om John Wayne Gacy med et blodindsølet omslag?
Det er så banalt, og da det tilmed viser sig, at morderen – luk ørene, for nu kommer det – er en helt fjerde person, som ikke har haft meget tid på lærredet indtil da og må træde i karakter i løbet af to minutter, falder In the Cut helt fra hinanden. Campion, der har fået hjælp til at skrive manuskriptet af forfatteren til bogen bag, Susanne Moore, sætter sig midt mellem de to berømte stole og får hverken leveret et pirrende erotisk drama eller en interessant og troværdig kriminalfilm.
Vil man se, hvordan den slags skal skæres, bør man unde sig at se Harold Beckers Sea of Love med Ellen Barkin og Al Pacino.

*In the Cut. Instruktion: Jane Campion. Manuskript: Jane Campion og Susanna Moore. Amerikansk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her