Læsetid: 3 min.

Industrien blokerer for central barselsfond

Dansk Industri har gennemtrumfet en fortrydelsesret i aftalen med CO-Industri. Kommer der politisk flertal for en central barselsfond kan overenskomsten ophæves
4. februar 2004

Overenskomst
De tunge drenge i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) er blevet tungere, i takt med at arbejdsløsheden er steget, og produktionen i stigende grad flyttes til udlandet.
Så tunge, at de har fået modparten CO-industri til at acceptere en klausul i overenskomstaftalen, der betyder, at dele af aftalen kan ophæves, hvis der i overenskomstperioden over de næste tre år ændres i lovgivningen.
Det betyder i realiteten, at arbejdsmarkedets parter sender en kraftig markering til Folketinget om at blande sig uden om forholdene på arbejdsmarkedet og ikke arbejde videre på etableringen af en central barselsfond.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet betegner da også aftalen som ganske usædvanlig:
»Det virker højst ejendommeligt med en sådan fortrydelsesret, i tilfælde af at ydre omstændigheder ændrer sig. Omstændigheder som fagbevægelsen ingen indflydelse har på. Det ville være det samme, hvis lønmodtagerne blev pålagt en skattestigning af regeringen, og derefter kunne ophæve aftalen med arbejdsgiverne, fordi deres økonomiske situation havde ændret sig,« siger Flemming Ibsen.

En advarsel
Professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener, at klausulen bringer parterne på kollisionskurs med det politiske system:
»Man vil blokere det politiske system ved hjælp af overenskomsten. I en blid udgave er det bare en advarsel til Christiansborg om ikke at gå ind og bryde det faglige selvstyre og pålægge arbejdsmarkedets parter den centrale barselsfond, som der er ved at være politisk flertal for. I en hårdere udgave prøver man at definere sit eget indflydelsesdomæne så stærkt, at det så at sige vil suspendere den politiske handlefrihed,« siger han
I overenskomstaftalen mellem Dansk Industri og CO-industri er et af slagnumrene en forbedret barsel. Løn under barsel udvides fra 14 til 20 uger, og der indføres løn i en fire ugers graviditetsorlov.
I DI’s egen pressemeddelelse om indgåelse af ny overenskomst hedder det, at perioden med fuld løn er blevet udvidet.
Det er dog en sandhed med modifikationer, idet der indføres et loft i de sidste seks uger med et maksimum på 125 kroner i timen.
Leder af Center for Ligestillingsforskning, Karen Sjørup, er da heller ikke særlig imponeret over industriens aftale om barsel:
»Den er stadig væsentlig ringere end statens barselsordninger, hvor der er tale om fuld løn i et halvt år og en graviditetsorlov på seks uger. Og loftet på de 125 kroner i timen i de sidste seks uger øger heller ikke incitamentet for at mænd kommer til at tage mere barselsorlov,« siger hun.

Solidaritet
Karen Sørup har længe talt for en central barselsfond, hvor alle sikres fuld løn i en periode på minimum et halvt år, og hvor en del af tiden med fuld løn er forbeholdt mændene: »Man burde arbejde på en model, hvor vilkårene er ens for alle, og hvor vi alle betaler til en central fond over et livsforløb på samme måde som de andre arbejdsmarkedsydelser,« siger hun.
Ligestillingsordfører for Kristendemokraterne, Bodil Kornbek, der er en af de stærkeste frontkæmpere for en central barselsfond er irriteret over meldingen fra arbejdsmarkedets parter:
»De har længe sendt klare signaler om, at politikerne ikke skal blande sig i deres område, og nu går de ind og gør det samme. Det ryster mig dog ikke, for jeg er stadig ikke i tvivl om, at der er brug for en central barselsfond, hvor vi er solidariske med hinanden for at skabe nogle ordentlige vilkår for både børn og forældre« siger Bodil Kornbek

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her