Læsetid: 2 min.

Kissinger som krigsforbryder

Skarptandet og tilsyneladende veldokumenteret dokumentarfilm om den tidligere udenrigsminister og sikkerhedsrådgiver Henry Kissinger – Nixon-politikeren, der gik fri
20. februar 2004

(2. sektion)

Skarptandet og tilsyneladende veldokumenteret dokumentarfilm om den tidligere udenrigsminister og sikkerhedsrådgiver Henry Kissinger – Nixon-politikeren,
der gik fri

Ny film
Denne film er ikke i tvivl. Henry Kissinger er en krigsforbryder, medansvarlig for drabet på tusindvis af mennesker og bør hurtigst muligt stilles for en domstol, der med nyfremkomne dokumenter i hænderne let vil kunne påvise hans medskyld.
Problemet med den strategiske naturbegavelse Kissinger er bare, at han har været usædvanlig dygtig til at dække sine spor, at han har nydt almindelig anseelse (fået Nobels Fredspris!) og at han aldrig som statschef har haft det endelige, afgørende ord at skulle have sagt, når han planlagde Amerikas udenrigspolitik med våbenbroderen præsident Nixon.
Og så er der jo hovedproblemet: at Kissinger tilhører en nation, der føler sig hævet over folkeretten og derfor ikke mener, at man kan drage dets politikere til ansvar for at føre en politik, der tjener USA’s interesser bedst, hvor voldelig den end er.

’En ærefuld fred’
Filmen skildrer Kissinger som en iskold mester-manipulator og suveræn hemmelighedskræmmer, en gennemført kyniker, for hvem magt og indflydelse er den altafgørende drivkraft. Han begyndte sin karriere som det forgyldte vidunder, der det ene øjeblik rådgav den demokratiske top, det næste den republikanske – og som ifølge filmen var manden, der for at fremme sin karriere var stærkt medvirkende til at forlænge Vietnam-krigen ved i 1968 at manipulere med forhandlingsresultaterne og derved hjælpe Nixon til magten.
Nu gjaldt om at opnå »en ærefuld fred« i Vietnam. I skøn forening søgte Nixon og Kissinger – atter ifølge filmen – en sådan fred tilvejebragt ved bl.a. at bombe Cambodja sønder og sammen med enorme civile tab. Og Nixon og Kissinger var også rørende enige om at gøre en voldsom indsats for at underminere det socialistiske styre i Chile, hvilket bl.a. skete ved et snigmord på en general, der hellere ville følge forfatningen.
»Jeg kan ikke indse, at vi skal forholde os passive og se på, mens et land bliver kommunistisk på grund af dets uansvarlige indbyggere. Disse spørgsmål er alt for vigtige til, at vælgerne i Chile selv kan bestemme dem,« som Kissinger ifølge referaterne sagde i den anledning.
En udtalelse, der ligger meget godt på linje med en anden af Kissingers meningstilkendegivelser i filmen: nemlig at ’menigmand’ ikke forstår, at den moral, der gælder i det almindelige liv, ikke kan bruges som målestok for handlinger i storpolitikken, hvor det ofte drejer sig om at vælge mellem to onder. Ja, der er meget, vi ’uansvarlige’ menigmænd og vælgere ikke forstår.
Filmen er et partsindlæg, der ofte tager sig uhyggeligt overbevisende ud, bl.a. fordi man jo nu har fået adgang til mange tidligere hemmeligholdte dokumenter, f.eks. via retssagen mod Pinochet.
Mange talende hoveder snakker løs, men de er værd at høre på, og som oftest redegøres der klart for komplicerede forløb. Jagten på den mørke side af Kissinger er nok så spændende som mange thrillers. Og som et led i de højst tiltrængte forsøg på at gøre politiske topfigurer moralsk og juridisk ansvarlige for deres handlinger virker The Trials of Henry Kissinger som den rette film i en vigtig sags tjeneste.

*The Trials of Henry Kissinger. Instruktion: Eugene Jarecki. Manuskript: Alex Gibney inspierret af Christopher Hitchens’ bog The Trial of Henry Kissinger. Amerikansk-dansk-engelsk-fransk (Vester Vov Vov)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her