Ruslands præsident Vladimir Putin var i går hurtig til at beskylde tjetjenske oprørere for at stå bag terrorbomben i Moskvas metro. Hvis det viser sig at være korrekt, så er selvmordsangrebet ifølge en ekspert udtryk for »en foruroligende tendens til brutalisering af Tjetjenien-konflikten.«
Putin sagde ifølge den russiske nyhedstjeneste Interfax: »Vi ved helt sikkert, at Maskhadov og hans banditter har noget med dette terrorangreb at gøre.«
Aslan Maskhadov blev i 1997 valgt til præsident af tjetjenerne. I dag lever han i skjul eftersøgt af de russiske myndigheder og Putins marionetregering i Tjetjenien. En talsmand for Maskhadov fordømte i går metrobombningen.
Hvis det var tjetjenere, som var på spil i går i Moskva, så huer det ikke Ruslandseksperten Märta-Lisa Magnusson, som er forskningslektor ved Københavns Universitet.
»Hvis en tjetjensk terrorist står bag metrobomben, så er det et udtryk for en foruroligende tendens til brutalisering af Tjetjenien-konflikten. Hvor der i 1990erne i højere grad blev skelnet mellem soldater/oprørere på den ene side og civile russere samt tjetjenere på den anden, så anses civile nu for legitime mål,« siger Märta-Lisa Magnusson.
I juli 2000 blev det første selvmordsangreb udført i Tjetjenien. Siden har der været flere både i Tjetjenien og Rusland med civile som mål. Det seneste angreb mod civile var i december, da en selvmordsbomber rev 44 togpassagerer med sig i døden på et tog i det sydlige Rusland. Når selvmordbombere ikke kun ser Putin-regeringen i Kreml som deres fjende, men hele det russiske folk, hænger det efter Magnussons opfattelse sammen med desperation.
»Mange kvinder i Tjetjenien er blevet voldtaget af russiske soldater. Efterfølgende bliver de ofte udstødt af deres familier. Disse voldtægtsofre har en naturlig trang til hævn og lyst til at genskabe deres selvagtelse ved at ofre egne liv som selvmordsbombere,« siger Magnusson og fortsætter:
»Mange unge tjetjenere har ikke oplevet andet end krig, lemlæstelse og død. For dem er fremtiden dyster, og de har lyst til at hævne mistede familiemedlemmer. Nogle af dem bliver så desperate, at de tyer til terror.«
For halvandet år siden erklærede Putin krigen i Tjetjenien for afsluttet. De fortsatte kamphandlinger og terroraktioner viser noget andet. Befolkningen i Tjetjenien mærker ingen fremgang ifølge Arne Vågen, som er chef for den internationale afdeling i Dansk Flygtningehjælp, der er en af de største nødhjælpsorganisationer i Tjetjenien. Arne Vågen kom torsdag hjem fra regionen og siger:
»Russerne hævder, at den humanitære situation bliver bedre i Tjetjenien, men den eneste fremgang, vi kan få øje på, er, at det snart bliver forår.«
Fortsat pres nødvendigt
Udsigterne til fred i Tjetjenien blev med gårsdagens bombe endnu mere sorte. Ingen forventer, at Putin, der i 1999 stod i spidsen for at indlede den nuværende krig i Tjetjenien, vil tage nogle former for fredsinitiativer på denne side af præsidentvalget 14. marts. Efterfølgende kan der måske blive udsendt følere fra Kreml.
Medlem af Europarådet folketingsmedlem Hanne Severinsen (V) har i mange år fulgt konflikten i Tjetjenien.
»Vi vil fra Europarådets side blive ved med at lægge et pres på Putin for at søge en forhandlingsløsning i Tjetjenien. Men spørgsmålet er selvfølgelig, om dette pres har nogen effekt,« siger Hanne Severinsen.
Magnusson mener, at det er forsøget værd at opretholde presset og siger:
»Det egentlige problem i denne konflikt er ikke terroristerne. Det grundlæggende problem er forholdet mellem Rusland og den kaukasiske republik, som kræver selvstændighed og dermed en forhandlingsløsning.«
FAKTA
Terror i Moskva
*Den russiske hovedstad, Moskva, er i de seneste fem år blevet ramt af adskillige blodige bombeaktioner, der har kostet næsten 450 mennesker livet:
*31. august 1999: En bombe eksploderer i et underjordisk indkøbscenter tæt ved Kreml. 20 mennesker kvæstes, flere alvorligt.
*8. september 1999: En bombe eksploderer i et beboelseshus i Bujnask-bydelen. 94 mennesker omkommer. Tjetjenske oprørere beskyldes for at stå bag.
*13. september 1999: Endnu en bombe eksploderer i et beboelseshøjhus i Kasjirskoje-bydelen. 215 mennesker bliver dræbt. Militante tjetjenere beskyldes for at stå bag.
*12. august 2000: 12 personer omkommer, da en bombe eksploderer i en gangtunnel ved Pusjkin-pladsen midt i Moskva. Myndighederne anklager atter tjetjenere.
*26. oktober 2002: 41 tjetjenere og 128 tilskuere omkommer ved et terrorangreb i Dubrovka-teateret midt i Moskva.
*5. juli 2003: 14 personer omkommer, da en tjetjensk selvmordsbomber sprænger sig selv i luften ved indgangen til en rock-koncert.
*6. februar 2004: 37 mennesker bliver dræbt og over 100 såret ved en eksplosion i Moskvas undergrundsbane. ritzau
