Portræt
I Zimbabwe ønsker mange, at præsident Robert Gabriel Mugabe skal bruge sin 80 års fødselsdag til at takke af. Men deres ønske bliver næppe opfyldt.
Mugabe har angiveligt selv efter 24 år på magtens tinde ingen planer om at træde ned. Hans forbliven gør livet til en overlevelseskamp for millioner af zimbabwere.
En tidligere, unavngiven minister i Zimbabwe siger til avisen The Scotsman om Mugabe:
»Robert er lidt som Macbeth. Han bliver hjemsøgt af de mennesker, som han har slået ihjel. Han er rædselsslagen ved tanken om et eller andet sted at blive stillet for en dommer og blive husket ikke som en helt, men som et monster.«
Forpasset chance
Var Mugabe gået af for et par år siden, kunne han måske havet fået et ret pænt eftermæle. Mugabe var i 1970erne ledende skikkelse i de sortes kamp mod det hvide, britiske styre, og i 11 år var han politisk fange. Ved uafhængigheden i 1980 blev han suveræn vinder af det første, frie valg og blev hyldet som en helt.
De første mange år efter uafhængigheden gik det økonomisk fremad i Zimbabwe, og landet blev set op til på hele kontinentet.
I dag er Zimbabwe forarmet på alle måder. Halvdelen af de ca. 12 millioner indbyggere er afhængige af fødevarehjælp udefra, hver tredje voksen er hiv-smittet, og inflationen er årligt på 600 procent.
Med andre ord har Mugabe kørt landet i sænk, og derfor vil han ikke blive hyldet af folket, når fødselsdagen bliver markeret i paladset Gracelands.
Det endelige opgør
Da Mugabe i London i 1979 indgik en aftale med det daværende styre under Ian Smith, gik han med til at lade de hvide bønder beholde deres store farme på den bedste jord.
Efter i årevis at have negligeret den meget uretfærdige jordfordeling, valgte en politisk presset Mugabe i 2000 at lade såkaldte krigsveteraner besætte hvide bønders farme. For Mugabe var det begyndelsen til et endeligt opgør med »kolonialisterne«, og han har meget håndfast afvist massiv kritik fra udlandet af kaos og mord i forbindelse med tag-selv-jordreformen.
I modsætning til Sydafrikas Nelson Mandela har Mugabe efter sigende på ingen måde forsonet sig med de hvide.
Fra marxist til magtsyg
Da Mugabe for 24 år siden kom til magten, var han meget optændt af den marxistiske ideologi. De undertrykte sorte skulle alle have adgang til vand, uddannelse og sundhedsklinikker. I dag virker det som om, at det vigtigste for Mugabe er at bevare magten. Det gør han ved at se gennem fingre med ministres ragen til sig, og regeringspartiet ZANU-PFs magtmisbrug. For eksempel er det altid medlemmer af ZANU-PF, der står forrest i rækken, når der deles jordlodder ud fra de tvangseksproprierede farme, eller når regeringen administrerer fødevarehjælp.
Blodig arvtager
Mugabe har heller ikke holdt sig tilbage i sin kamp mod den politiske opposition samlet i Bevægelsen for Demokratisk Forandring, MDC. Der er blevet fremlagt talrige rapporter om tortur og drab på MDC-tilhængere.
Der er til stadighed spekulationer om, hvem Mugabe vil udpege til sin efterfølger. Den mest fremtrædende kandidat er Emmerson Mnangawa, som er formand for parlamentet, og som siden slutningen af 1970erne har været Mugabes tro følgesvend.
Mnangawa siges at være manden, der med Mugabes samtykke fra 1982 til 1987 stod bag grusomheder i området Matabeleland. Her blev ca. 30.000 politiske modstandere myrdet - mange af dem efter først at have været udsat for tortur. En kilde siger til the Scotsman:
»Mugabe ved, at det vil være sikkert at overdrage magten til Mnangawa, for han har lige så meget blod på hænderne som Mugabe selv.«
