Læsetid: 3 min.

Kvoter skal sikre almen dannelse

Rektorer vil have en grænse for antallet af tosprogede elever i gymnasierne. Det handler om at kunne give eleverne dansk almen dannelse, siger de
4. februar 2004

Det handler om mulighederne for at udstyre eleverne med almen dannelse, når gymnasierektorerne foreslår, at gymnasierne får ret til at sætte en grænse for antallet af tosprogede elever.
Hvis flertallet af eleverne har indvandrerbaggrund, kan det være sværere for lærerne at indpode de værdier, som det danske gymnasium bygger på, siger Mogens Andersen, der er formand for det udvalg, der fordeler eleverne mellem gymnasierne i Storkøbenhavn, og som har lanceret forslaget om et kvotesystem.
»Det kan være vanskeligt at give eleverne en forståelse for værdier som demokrati og ansvar for fællesskabet, når der er en stor andel af tosprogede. I nogle tilfælde, når det gælder de dogmatiske muslimer, spiller vi op imod et normsæt, der er radikalt anderledes end det, vi selv kender. Det er i øvrigt noget, der gælder alle dogmatikere – det er ikke anderledes end med det indremissionske miljø i gamle dage,« siger Mogens Andersen, der også er rektor på Høje-Taastrup Amtsgymnasium.
Han lægger vægt på, at skolen ikke fungerer som et religiøst samlingssted og har på sit eget gymnasium afvist et ønske om et bederum til mu-slimske elever, fordi han frygtede, at det kunne bruges til social kontrol med mindre rettroende elever.
»Den sociale kontrol, der foregår, er skjult, men jeg har af og til kunnet iagttage den, og nogle elever, særligt piger, stiller sig frem og fortæller om det. Derfor er det at stikke blår i øjnene at sige, at den slags har vi ikke. Som skolemand er det vanskeligt, for du spiller bold op ad nogle normsæt, som du ved er der, men som er utrolig svært at trænge ind i,« siger han.
Han bakkes op af Peter Kuhlman, der er rektor på Frederiksborg Gymnasium og formand for Rektorforeningen: »Hvis du har 80 procent tosprogede, så er det deres kultur og deres baggrund, der sætter dagsordenen. Og det er ikke nødvendigvis en demokratisk dagsorden eller en dagsorden, der har noget med ligestilling mellem mænd og kvinder at gøre. Det er nogle af de problemer, vi i stigende grad støder på. Vi vil gerne vise dem den danske skolekultur, som er åben og tolerant,« siger Peter Kuhlman.
»Vi vil også gerne vise de danske elever, hvad det vil sige at have en anden etnisk baggrund, så der kunne blive et kulturmøde, mens de er unge. Den dialog opnår vi ikke ved at lave en opdeling i danske ghettoskoler og indvandrer ghettoskoler,« siger han.
Både regeringen og fire af partierne bag gymnasiereformen – Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Kristendemokraterne – var i går positive over for forslaget, mens De Radikale er mere forbeholdne og udtrykker skepsis over for, hvordan en sådan ordning ville kunne administreres.

Ingen totalløsning
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) vil nu tage kontakt til rektorerne for at drøfte, hvilken kvotemodel der er mest hensigtsmæssig.
Mogens Andersen understreger dog, at forslaget også handler om ressourcer.
»Det handler ikke om at lave en rigid kvote på 50 procent. Det er en vurdering, der skal ske på den enkelte skole. Nogle gymnasier med mange tosprogede kan sagtens magte det, men mangler nogle ressourcer, primært i form af ekstratimer,« siger han.
Også rektorformand Peter Kuhlman påpeger, at kvoter ikke er en totalløsning, der med ét slag både sikrer et fagligt niveau og social integration: »Der må være et kritisk punkt, hvor det kammer over, og hvor de grundlæggende danske kulturelle værdier ikke kan slå igennem. Det er et socialt problem, og der kan en anden fordeling af elever hjælpe. Men når det gælder faglige problemer, må vi kunne klare det med kompenserende undervisning og lektiecafeer og den slags.«
Det er især i storbyerne, at nogle gymnasier har udviklet sig til ’hvide’ og ’sorte’ skoler i takt med, at flere tosprogede er fortsat i uddannelsessystemet.
Ingen af de rektorer på gymnasier med en høj andel af tosprogede elever, som Information har været i kontakt med, har ønsket at kommentere forslaget om kvoter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu