Læsetid: 5 min.

Lad horeungen blive smuk

Kunstrådsfolkene Litten Hansen og Sven Holm er blevet enige om, at der ikke er baggrund for de interne stridigheder, som har været omtalt i medierne
26. februar 2004

Dialog-interview
Da Kunstrådet i begyndelsen af februar afsluttede sit seneste møde, udsendte de 10 medlemmer en fælles pressemeddelelse. Heri blev det gjort klart, at de alle bakker op om Kunstrådets omfattende handlingsplan for kunststøttens fremtidige satsområder.
Opbakningen burde egentlig have givet sig selv, for handlingsplanen var vedtaget af et enigt kunstråd en måned forinden. Men et par af medlemmerne gav alligevel udtryk for, at de ikke havde haft en tilfredsstillende mulighed for at gøre deres mening gældende. Handlingsplanen var slet ikke til afstemning, anførte de utilfredse medlemmer, der dog ikke råbte op, mens tid var.
Da formand Lars Liebst under rådsmødet spurgte, om nogen havde noget at indvende, nøjedes skeptikerne således med at mumle lidt for sig selv.
Til gengæld kritiserede de – bl.a. via Informations spalter –
efterfølgende det tempo, der havde været over handlingsplanens slutfase. Især gik det for hurtigt med fordelingen af Kunstrådets bevilling på 98 millioner kroner til projekter på tværs af kunstarterne, mente de.
Den kritik har næstformand Litten Hansen siden undret sig højlydt over. Hun anfører, at der i december blev holdt et ekstraordinært møde om budgettet. Desuden modtog medlemmerne det endelig budgetudkast 11 dage inden det afgørende rådsmøde om handlingsplanen den 7. januar.
Forfatteren Sven Holm var en af de kraftigste kritikere af sit eget råd, og i dag mener han fortsat, at det gik for hurtigt med vedtagelsen af handlingsplanen. Omvendt erkender han også, at han ikke kendte sin besøgelsestid:
»Jeg tilslutter mig handlingsplanen. Men jeg hæfter mig også ved, at pengene ikke er endeligt fordelt inden for de overordnede puljerammer, der er lavet til en række tværfaglige projekter. Uden dét råderum – og dermed også muligheden for fremtidig indflydelse – ville jeg ikke kunne stå inde for den,« siger Sven Holm.

Lammende låg
Han sidder over for Litten Hansen i et af Informations møde-
lokaler. De to har sat hinanden stævne for at se fremad og afrun-
de den seneste måneds debat, der ellers mest er foregået i avisspalterne.
Sven Holm var nemlig forhindret i at deltage i Kunstrådets februarmøde, hvor sagen blev drøftet af de øvrige medlemmer.
Litten Hansen, som til daglig er direktør for Copy-Dan og tidligere var formand for Teaterrådet, forklarer, at kulturministeren havde bedt Kunstrådet om at aflevere sin handlingsplan før jul.
»Men den fik vi så udskudt til lige efter nytår,« siger hun.
Ifølge Litten Hansen kan den nu afsluttede ballade få en vis indflydelse på Kunstrådets fremtidige måde at afholde møder på.
»Der er helt åbenbart behov for, at vi i højere grad sikrer, at alle står inde for de beslutninger, der træffes. Men der har ikke og bør ikke være behov for afstemninger. Så vi vil naturligvis fortsat forsøge at træffe beslutningerne via konsensus,« fastslår hun.
Sven Holm frygter, at den tilstræbte enighed ved rådsmøderne risikerer at blive en hæmsko. Måske er den allerede blevet det:
»Konsensus er fint i mange sammenhænge, men det kan også være et lammende låg at lægge ned over en kogende suppe. Det uenige mindretal sidder nemt tilbage med en følelse af, at det slet ikke nytter at protestere, og så dræber man debatten,« forklarer forfatteren.
»Ja,« modargumenterer Litten Hansen, »men det er jo ikke meningen at lukke diskussionen, før alle muligheder for enighed er forsøgt. Hvis du er uenig i noget, må du sige det højt, så det kan blive diskuteret, og du i det mindste kan få ført dine synspunkter til protokols,« opfordrer hun.

Tvangsægteskab
I virkeligheden lader der ikke til at være meget, der for alvor skiller Sven Holm og Litten Hansen. Ikke når det kommer til deres syn på Kunstrådet og dets funktion, i hvert fald.
Oprindelig var de begge modstandere af tanken om et samlende kunststøtteorgan, der skal træffe vægtige beslutninger for fire forskellige kunstretninger – teatret, litteraturen, musikken og billedkunsten.
Nu forsøger de så at få tingene til at smelte sammen:
»På en måde er der kommet en horeunge ud af et tvangsægteskab,« griner Sven Holm. Dernæst lægger han ansigtet i alvorligere folder.
»Foreløbig kan jeg kun se én positiv ting ved den her sammenlægning. Og det er, at vi kunstnere hører noget om hinandens verdener – både hvad angår økonomiske kår, ansøgningsprocedurer og kunstneriske problemer. Men ellers synes jeg, at embedsværket er rykket faretruende nær. Faktisk er det helt inde i ægtesengen, og så skal vi til at passe på, hvad der bliver skabt. Også hvis armslængdeprincippet skal beskyttes. Det er jo bureaukraternes formuleringer, vi bruger i vores handlingsplan. Som sprogmand kan man ikke undgå at blive bekymret over, hvor meget embedsværket så har af indflydelse på selve beslutningerne, når de ikke engang er nedfældet af os selv,« påpeger han.

Presset væk
Litten Hansen mener, det er Kunstrådets opgave at sørge for, at embedsmændene ikke tager magten og frygter ikke udfordringen. Sven Holms kritik af det noget kancelliprægede sprog i handlingsplanen, kan hun kun tilslutte sig. Faktisk, forklarer Litten Hansen, overvejede formandsskabet at få en journalist til at skrive handlingsplanen igennem. Men deadlinen tillod det ikke. Så sproget endte, som det gjorde.
Til Sven Holms snak om horeunger, siger hun:
»Det er vores opgave at gøre den horeunge køn. Vi var rigtignok mange, som var skeptiske ved kunstrådskonstruktionen. Men nu er den her, og derfor har jeg valgt at give den chancen og arbejde indædt for, at Kunstrådet bliver en succes. Mislykkes det, så må man tænke om igen fra politisk hold,« mener næstformanden.
Hun konkretiserer efterfølgende kunstlivets udbredte skepsis ved sammenlægningen. Bekymringerne knytter sig til frygten for magtcentrering, fordi al støtteadministration nu ligger i Kunstrådets supersekretariat, Kunststyrelsen, med ca. 90 ansatte.
»Der er mange rådsmedlemmer, der får strittende hår, når embedsfolkene til vores møder taler om rationaliseringer og effektivisering. Men jeg er med på at rationalisere, så længe det kun drejer sig om de bureaukratiske anliggender. De politiske beslutninger må der derimod ikke røres ved. De skal fortsat ligge i Kunstrådet og dets fagudvalg,« understreger Litten Hansen.
Hun tilføjer i øvrigt, at det seneste kunstrådsmøde var præget af en god og konstruktiv stemning trods debatten i pressen.
»Det har fjernet et pres fra vores skuldre, at vi nu har løst pligtopgaven med at sammensætte en handlingsplan, hvor der skulle tages højde for en række særinteresser. Nu kan vi endelig se fremad og diskutere kulturpolitik. Og det glæder vi os til,« siger hun.
Sven Holm nikker og ligner ikke længere en mand, der føler trang til at erklære sig uenig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu