Læsetid: 5 min.

Lans historie

Hiv er et stigende problem i Vietnam. Ikke kun fordi det er en livsfarlig sygdom, men også fordi det betyder udstødelse og afvisning fra familie og venner
2. februar 2004

HANOI – Lans mørke øjne bliver blanke, da hun begynder at fortælle om familiens reaktion. Indtil nu har hun fortalt sin historie med smil og fagter, men med et bliver hun alvorlig og på få øjeblikke overvælder følelserne den spinkle kvinde. Den sølvfarvede mobiltelefon, som hun har siddet med i skødet under hele samtalen bliver knuget endnu hårdere af de velplejede hænder, og langsomt begynder tårene at trille ned af kinderne.
»Da jeg besluttede mig for at droppe stofferne, rejste jeg hjem til mine forældre for at tage en kold tyrker. På det tidspunkt vidste min familie, at jeg var hiv-positiv, og på grund af abstinenserne svedte jeg så meget, at lagnet på min seng blev gennemblødt af sved. Da min mor så det gennemblødte lagen, begyndte hun at råbe af mig. Hun troede, at mit sved ville kunne smitte min bror.«
Lan er 27 år og oprindelig fra Nam Dinh-provinsen i det nordlige Vietnam. Men i de sidste teenageår trak storbyen hende til sig, og siden blev hun hvirvlet ind i et liv som narkoman. I syv år var det stofferne, der dominerede, indtil en positiv hiv-test for fire år siden, fik hende til at stoppe op. Det var på det tidspunkt, at hun rejste tilbage til barndomshjemmet for at få hjælp, og det var her, hun for første gang mødte den uvidenhed om hiv, som er så udbredt i Vietnam.
Vietnam er et land under konstruktion. En tur gennem hovedstaden Hanoi afslører, at Vietnam på alle måder vokser i disse år. På hvert andet gadehjørne i hovedstaden Hanoi bliver der bygget lystigt, og antallet af scootere på de brede boulevarder er mangedoblet, siden de økonomiske reformer blev indledt i 1986.

Positiv udvikling
Det har på mange måder været en positiv udvikling for Vietnam. Forretninger, der bugner af fjernsyn og køleskabe ses overalt i Hanoi og vidner om, at gennemsnitsindkomsten for den almindelige vietnameser er steget markant i de sidste 10 år. Tilsvarende er fattigdommen reduceret, så 29 procent af vietnameserne i dag lever under fattigdomsgrænsen mod 60 procent i 1990. Og flere vietnamesere har fået adgang til uddannelse og basale sundhedstilbud, så analfabetismen næsten er udryddet, og gennemsnitsalderen er steget.
Men den positive historie om Vietnams forvandling fra udbombet slagmark til moderne samfund med årlige vækstrater i de sidste 10 år på mellem fem og 10 procent, har også haft alvorlige konsekvenser. Det gælder blandt andet, når det kommer til hiv.
Sex og alle emner, der er relateret til sex såsom hiv og aids, er stærkt tabuiseret, og den generelle viden om hiv og aids er præget af uvidenhed og intolerance overfor de smittede. Derfor skjuler hiv-smittede ofte, at de har sygdommen, fordi det medfører stigmatisering, og det var lige, hvad Lan gjorde, da hun blev smittet.
»Jeg var bange, da jeg fandt ud af, at jeg var smittet og forsøgte at skjule det. Og da folk fandt ud af det, blev der kigget ned på mig, og folk reagerede, som min mor gjorde,« fortæller Lan.
Ifølge de seneste tal fra det vietnamesiske sundhedsministerium og fra FN’s organisation for bekæmpelse af hiv og aids (UNAIDS), var der pr. 1. september 70.780 hiv-smittede i Vietnam.
UNAIDS har i flere år frygtet, at antallet af hiv-smittede i Vietnam, har nået et punkt, hvor det vil resultere i en eksplosion i antallet af hiv-tilfælde. Og selv om andre er knap så skeptiske, så viser statistikkerne, at hiv ikke længere kun er et problem blandt narkomaner. Flere og flere bliver smittet ved sex, og dermed spreder sygdommen sig ud i den almindelige befolkning.
Den udvikling forværres yderligere af den øgede indre migration, som er en konsekvens af Vietnams kolossale vækst. 80 procent af befolkningen bor stadig på landet, men forbedret infrastruktur og et stort behov for eksempelvis bygningsarbejdere i storbyerne betyder, at mange mænd rejser ind til byerne og arbejder i måneder af gangen. Via prostituerede i byerne bliver de smittet med hiv, og når de vender hjem til landsbyerne er de med til at sprede sygdommen til selv forholdsvis afsidesliggende egne.
Det oplever man eksempelvis på sundhedscentret i den Da Bac, godt 100 kilometer nord-øst for Hanoi. Terrasser med rismarker ligger gravet ind i det frodige, bakkede landskab, og jo længere væk, man kommer ad landevejen fra Hanoi, jo flere af husene er bygget af træ. Her bor den almindelige vietnameser, og her høster han sin ris to gange om året.
Dr. Qui er leder af sundhedscentret og tager imod i centrets mødelokale under billedet af landsfaderen Ho Chi Minh. Her fortæller han begejstret om, hvor udbredt prævention er blandt de lokale, og om hvor mange spiraler og p-piller klinikken sidste år delte gratis ud. Men kondomerne er der ikke tradition for at bruge i området – og i Vietnam generelt – og det ved Dr. Qui godt er et problem. For hiv og aids ér kommet til provinsen.
»Vi kender til fem tifælde af hiv-positive,« fortæller Dr. Qui.
Det tal kan sagtens være en del højere for den kraftige stigmatisering af hiv-positive, specielt på landet, fraholder sandsynligvis mange fra at indrømme, at de har hiv.

Bevidst strategi
Den udbredte brug af prævention er typisk for Vietnam og er et resultatet af en bevidst strategi fra landets kommunistiske ledelse på at bringe fødselstallet ned. Det er lykkedes, så en vietnamesisk kvinde i dag i gennemsnit føder godt to børn mod det dobbelte for 20 år siden. Men nu lurer en ny trussel i form af hiv, og i Vietnams sundhedsministerium er man klar over, at for at stoppe spredningen af hiv er man nødt til at fremme brugen af kondomer. Derfor er hiv også det næste store fokusområde, forsikrer lederen af ministeriet afdeling for reproduktiv sundhed, Dr. Tran Thi Phuong Mai.
»Men det er svært at få de unge til at gå hen på klinikkerne, sværere end i Europa. Det gør kondomer vanskelige at promovere,« fortæller Tran Thi Phuong Mai.
Netop problemerne med overhovedet at snakke om emner som sex og hiv, er grunden til, at Lan fortæller sin historie. I dag har hun været gæst på et center i Hanoi, hvor unge kan komme og få udleveret prævention og stille spørgsmål om sex. I en rundkreds i centrets gårdhave fortæller hun andre unge vietnamesere, de fleste i gymnasiealderen, sin historie og om det frivillige arbejde, hun udfører for foreningen »No discrimination against hiv-positive.«
»Vi arbejder specielt med at få familierne til de hiv-smittede til at forstå sygdommen, at den ikke smitter ved berøring. Og så arbejder vi også på at få de smittede til at ændre vaner,« fortæller Lan.
At dømme efter de unges ansigter lytter de til Lans historie med lige dele forlegenhed og nysgerrighed. Selv blandt unge vietnamesere er det en sjældenhed at være så åbenmundet, som Lan er.

*Dette er den første af tre reportager fra Vietnam

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu