Allerede i fjerde klasse oplever børn med indvandrerbaggrund, at klassekammeraterne ikke kan lide dem.
Det viser tal fra en ny undersøgelse, som den amerikanske forsker Judith Wagner har foretaget. Undersøgelsen præsenteres i dag på en konference om integration i det danske skolesystem på den amerikanske ambassade, hvor blandt andre integrationsminister Bertel Haarder er til stede.
Judith Wagner har fulgt 399 elever i 21 klasser (hovedsageligt fjerdeklasser) og er selv overrasket over resultatet. I næsten 90 procent af klasserne er børn med anden etnisk baggrund end dansk mindre vellidte end resten af eleverne. Ikke i en eneste af klasserne gjorde det modsatte tilfælde sig gældende.
»Det er skuffende, at minoritetsgrupper er så lidt accepterede allerede i fjerde klasse,« siger Judith Wagner ph.d. i børnepsykologi.
Hun forklarer, at selvom børn tidligt bliver bevidste om deres egen og andres etnicitet, så plejer det først at resultere i decideret negative følelser over for andre grupper i de senere klasser.
»Hvis det allerede starter i fjerde klasse, hvordan bryder man det så? Og hvad sker der, når de kommer i 10. klasse? I hvilken grad kan det udvikle sig til aggressiv adfærd og vold?« spørger Judith Wagner og slår fast, at der er brug for meget mere forskning på området.
Hun mener, at resultatet er særlig problematisk, fordi børns sociale status påvirker deres evne til at lære.
»Hvis de andre børn ikke gider lege med én, så sidder man og tænker over det i stedet for at tænke på regnestykker og den slags,« siger Judith Wagner. Hun forklarer, at dårlige boglige egenskaber igen påvirker ens sociale status, så det bliver en ond, nedadgående spiral.
»I Danmark snakker man meget om begrebet en god barndom. Størstedelen af de etniske minoriteter har ikke adgang til en god barndom,« siger hun.
Judith Wagner har som led i sin undersøgelse spurgt hver enkelt elev om, hvem i klassen de synes godt og dårligt om.
De danske børn pegede i de fleste tilfælde på andre etnisk danske børn som deres favorit. Resultatet af undersøgelsen viser dermed ifølge Wagner, at det hovedsageligt er de etnisk danske børn, der har ansvaret for marginaliseringen af klassekammeraterne med indvandrerbaggrund.
Overraskende nok pegede børn med indvandrerbaggrund også på etnisk danske børn, som dem de bedst kunne lide, selvom de positive følelser ikke var gengældt.
»Det kan tyde på, at de er mere villige til at bryde de etniske grænser. Det kan også være et tegn på, at de tror, at associering med etnisk danske børn er den bedste eller ligefrem den eneste vej mod at blive accepteret,« siger Judith Wagner.
Vendekåber
Undersøgelsen viser dog ikke lutter triste tal. Omkring 60 procent af eleverne har gensidige venskaber i klassen. Det vil sige, at de er vellidte og accepterede af en eller flere af de klassekammerater, som de selv synes godt om. Der er også masser eksempler på elever, der bliver fuldt ud accepteret på tværs af etniske skel.
Judith Wagner har dog noteret en særlig tendens blandt de elever med indvandrerbaggrund, der overvinder sproglige og kulturelle barrierer og bliver accepteret af de etnisk danske kammerater; de er på ingen måde loyale over for deres oprindelige gruppe. I stedet for at hjælpe med at få de isolerede børn med ind i varmen, rider de med fuld fart afsted på den populære bølge.
»Opgiver de simpelthen deres egen etniske baggrund for at blive en accepteret del af flertallet?« spørger Judith Wagner retorisk.
»Undersøgelsen antyder, at nogle etniske minoritetsbørns identitet og sociale udvikling er i fare,« siger Wagner.
Grunden til at Judith Wagner har valgt at kigge nærmere på integrationen i netop den danske folkeskole, er hendes fascination af det danske lighedsprincip. Vi er så egalitære, som hun siger og forklarer, at der her i landet er en generel forståelse af, at ingen bør være fattige, og alle helst skal have det nogenlunde lige godt.
»Hvis et samfund er så egalitært og har et system og love, der håndhæver lighedsprincippet, så kunne man forestille sig, at minoriteter også ville blive accepteret på lige fod med andre,« siger hun.
Hendes undersøgelse har vist det stik modsatte, og hun har selv et bud på hvorfor.
»Det er let nok at være egalitær, når man er et homogent samfund. Det er straks sværere, når det er mangfoldigt.«
