Læsetid: 4 min.

Lige noget for Kaj Holger

Janet Jacksons tvivlsomme bryst og en aldrig sendt tv-udsendelse af Bjørn Nørgaard, der endelig kom for dagen
13. februar 2004

(2. sektion)

Janet Jacksons tvivlsomme bryst og en aldrig sendt tv-udsendelse af Bjørn Nørgaard,
der endelig kom for dagen

Fjernsyn
Amerikanerne er og bliver tossede. De kan ikke finde ud af at spille håndbold. Heller ikke fodbold. I stedet spiller de football, som mest af alt ligner en gang avanceret kluddermor. En stor bunke ekstremmænd ligger oven i hinanden og forsøger at hitte rede i, hvis arme der er hvis, og hvis ben der er hvis. Den, der finder ud af det, har vundet. ’Spillerne’ har nogle chador-lignende tingester på hovedet, hjelme med gitterværk, og de brede skuldre er vat, vat og atter vat, mine damer.
»Fremragende spil,« konstaterede kommentatoren, da en af dem tordnede frem og stangede en modspiller i siden, så dennes ben løftede sig fra jorden, og han blev slynget fem meter væk.
Min medkigger belærte mig om, at football faktisk – modsat hvad man skulle tro – er intellektuelt krævende. Hver spiller skal have 1.000 ting i hovedet i form af forskellige taktikker og kombinationsmuligheder, som sættes i værk, når træneren vifter med øret. En af spillerne kaldes en quarterback. Således belært af medkiggeren satte jeg mere og mere pris på sportsgrenen, efterhånden som udsendelsen Superbowl på TV 2 Zulu skred frem. Til sidst holdt jeg af den.
Den gamle tenniskonge Torben Ulrich, der plejer at lægge turen om ad St. Kongensgade, når han besøger København, fortalte engang – han bor i Seattle – om en spillerstrejke, der betød, at der i en lang periode ikke blev spillet kampe. Af hensyn til fans med abstinenser gjorde aviserne så det, at de lod kampene udspille på computer, som de havde fodret med oplysninger om de enkelte spillere, hvorefter de lod sportsjournalister referere computerkampene. I sandhedens interesse husker jeg ikke, om det var football eller baseball.

Joe DiMaggio
Apropos baseball. Amerikanerne havde engang en stor stjerne, Joe DiMaggio, som blev gift med Marilyn Monroe, og som nævnes i en af sangene fra filmen Fagre voksne verden. Han regnes for den måske største stjerne nogensinde. Danmarks Radio havde en radioserie, hvor fire københavnske bartendere udvekslede erindringer. Og hvad har de to ting så med hinanden at gøre? Jo, en af dem havde været bartender i Hotel Kong Frederiks bar. En søndag eftermiddag var Joe DiMaggio pludselig kommet ind i den ellers mennesketomme bar. Da han virkede lidt ensom, havde bartenderen inviteret ham med op i sit sommerhus i Nordsjælland, hvor han og konen så sad en hel eftermiddag og sludrede hyggeligt med Joe DiMaggio.
Tilbage til hovedsporet, genudsendelsen af superbowl. Jeg ville ikke gå glip af den verdenshistoriske begivenhed, hvor Justin Timberlake blotter Janet Jacksons ene bryst, og som gav flere klik på internettet end den 11. september 2001. Ikke for brystets skyld – et bryst er trods alt bare et bryst – men for at være orienteret om udviklingen i medieindustrien, som jo er hyperaktuel i forbindelse med Krøniken.
En stor skuffelse var det. Brystbilledet varede kun et splitsekund, så slog redigeringsteknikeren over på et andet billede. Mere var det ikke. Så måtte vi tage til takke med Panthers og Patriots for resten af den 25-øre.

En forførers dagbog
Ugens anden fjernsynsbegivenhed fandt ikke sted i tv-apparatet, men i kortfilmbiografen Byens Lys på Vesterbro, hvor billedkunstneren Bjørn Nørgaard var gæst, idet hans tv-udsendelse En forførers dagbog for første gang blev vist offentligt. Den blev optaget i 1971 til en serie, der hed Maler med kamera, men ledelsen arkiverede den skråt, for ikke blot så man Lene Adler Petersen gå gennem Børsen uden en trevl og med et kors i hånden. Man så også kunstneren iført præstekjole og med en sort, spidsnæset maske dække den nøgne kvinde til med spillekort og andre effekter i noget, der lignede en okkult seance. Med kjole og pibekrave holdt han desuden en prædiken fra et tagvindue, hvor han gjorde sig til talsmand for, at alle kunne være sin egen præst. Han var også en landmand, der prædikede for decentralisering, og han lå på marken med et maskingevær og fremsagde en tekst over temaet »Jeg skyder på dig, du skyder på mig,« og så skød han.
Underligt at den har ligget så mange år og samlet støv. I dag ville den næppe kunne få telefonstormerne op fra lænestolene, hvad ledelsen frygtede for godt 30 år siden. Det er Vilhelm Freddie om igen, så her er en helt gratis udsendelse til DR2. Freddie hang på Kriminalmuseet for noget, der i dag næppe heller ville få mange til at løfte et bryn.
Men Kaj Holger fra Krøniken alias Waage Sandø ville ganske givet ikke have købt Eriks tv-fabrik, hvis han havde vidst, hvad der senere ville komme i tv. Han ville heller ikke have brudt sig om Janet Jacksons happening. Og dog. Han ville gradvist have ændret holdning, når han erfarede, at der var penge i afklædte kvinder. Sådan er de rige nemlig. Lene Adler Petersens kvindelige Kristus endte på forsiden af et jubilæumsblad for Børsen, og hvor Kaj Holger ender, har vi endnu til gode. Erik bliver sikkert alkoholiseret, da han har let til frustration.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her