Læsetid: 3 min.

Lyt til ammestue-snakken

Anden lektion i Familieskolen: Kræv den bedste plads, også foran andre. Dit barn skal ikke bruges til at bryde andre børns negative arv
12. februar 2004

Valg af vuggestue
I sidste uge lærte vi blandt meget andet, at man ikke skal forsøge at pumpe modermælken ud med Falcks elektriske pumpe. Det er forbundet med ubehag for moderen. Brug i stedet modermælkserstatning. Og husk: Du kan hæve kapitalpensionen billigt på orlov.
Du får lige en ekstra-lektion og et godt fif: Man kan lave en udmærket modermælkserstatning på pulver. En mikrobølgeovn er genial – to minutter og mælken er varm. Mikrobølgeovnen omtaler jeg, fordi jeg så den stå og snurre hos nogle venner. Selv varmede vi trofast flasken i varmt vand.
Frygteligt feudalt, men stråler fra mikrobølgeovne var i 1999 mindst lige så farlige som antenner til mobiltelefoner har været det indtil for nylig. Vi supplerede desuden med noget vælling. Her vil jeg godt komme med en advarsel. Man skal ikke bruge samme tut til sutteflasken med vælling som til mælk. Hullet er for lille og ungen bliver blå i hovedet. Så skulle den orlov være på plads.
Nu rykker vi en klasse videre i Familieskolen. Orloven rinder ud. Det er slut med rastløst at zappe tekst-tv med ungen på armen og stå foran Brugsen sammen med dagplejemødrene længe før butikken åbner. Arbejdet kalder. Det er et hårdt skifte, men heldigvis har vuggestuen taget højde for det.
Begrebet »indkøring« dækker jo i virkeligheden ikke over, at barnet skal vænne sig til en anden pasningsform. Nej, det er de tre-fire dage, hvor forældrene sidder i institutionen og ser hvor hårdt det er at være pædagog – hvorefter de pludselig savner deres eget arbejde helt vildt.

Et reelt valg
Først skal institutionen vælges. Det kan især i københavnsområdet virke som en pseudobeskæftigelse, eftersom forældre officielt kun sjældent har noget at skulle have sagt. I hvert fald vil systemet, bestående at sundhedsplejerske og pladsanvisning, fremføre, at der ikke er noget at gøre. Det er ikke sandt.
Princippet er, at børnene ekspederes i den rækkefølge, de bliver født. Man kan altså ikke få en plads i ønskeinstitutionen på bekostning af et barn, der er født tidligere. Det lyder alt sammen meget fornuftigt. Vi er vel demokrater, vi maser os ikke foran andre. Vel?
Jo, vi gør. Demokrati er for flertallet. Ikke for sande individualister. Og såkaldt ressourcestærke forældre – det vil sige voksne, der er i stand til at tilsidesætte hensynet til andre på grund af hensynet til sig selv – kan altid mase sig foran. Og dermed undgå de værste fælder.
For eksempel institutioner, hvor personalet skiftes hurtigt ud. De institutioner kører man barnevognen i en stor bue uden om. Der må jo være en grund – og den skal man ikke bruge tid på at sætte sig ind i.
Desuden vil der i en bydel altid være en institution, hvor ammestuesnakken ved, at lederen bare ikke kan lide børn. Også den overlader man til de ressourcesvage. Det er fint nok, at gode institutioner kan stimulere udsatte børn, så de senere kan bryde en negativ social arv – men hvorfor skal dit barn lide under det? Nej vel.
Snart er der kun to-tre vuggestuer tilbage.
Nu kan man bare læne sig tilbage og vente. Nej man kan ikke. Man skal derimod iværksætte en systematisk konfrontation med pladsanvisningen. Ring flere gange hver dag. Bed. Skæld ud. Send blomster. Ring. Skæld ud. Send blomster. Mød op. På et tidspunkt lykkes det.
Vi fik gennembruddet, da min kone brød sammen i gråd ned i røret. Og vupti – så var den plads hjemme.

*Næste lektion i familieskolen: Forsvar for privatskole

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu