Læsetid: 3 min.

Mænd af ære

Håndværket er upåklageligt i Edward Zwicks gammeldags helteepos, ’Den sidste samurai’. Men det glansbillede, filmen tegner af Japan og mennesker fanget af historien, mangler dybde
6. februar 2004

(2. sektion)

Ny film
Menneskeskæbner i krig, fanget af historien, er noget, som den amerikanske instruktør Edward Zwick efterhånden har beskæftiget sig en del med i sine film. Han er på underhundens side og tager de sårede, forsmåede og udstødtes parti og hjælper dem med at få oprejsning, for det er i virkeligheden dem, der har retten på deres side.
Glory handlede om et regiment sorte soldater under den amerikanske borgerkrig. I Courage under Fire var hovedpersonen en kvinde i den første Golfkrig. Og i Zwicks seneste film, Den sidste samurai, der foregår i 1870’erne, havner en amerikansk kavaleriofficer midt i en konflikt mellem den japanske kejser og en oprørsk samurai.
Officeren, Nathan Ahlgren (Tom Cruise), er en højtdekoreret, men dybt alkoholiseret og livstræt kriger, der plages af minder om den amerikanske hærs brutale nedslagtning af indianere, kvinder som børn. Han siger ja til at tage til Japan og træne kejserens soldater i krigførelse og lede dem i felttog mod samuraien Matsumoto (Ken Watanabe) – kejserens tidligere læremester, der har fundet ud af, at hans elev bliver manipuleret af sine rådgivere.
Men efter et mislykket angreb på Matsumoto tages Ahlgren til fange og føres til samuraiens afsidesliggende landsby. Han fatter hurtigt sympati for the way of the samurai og for en ung mor, Matsumotos søster, hvis mand Ahlgren har slået ihjel. Ahlgren genvinder sit helbred og sin livslyst, og snart er han i krig igen, denne gang på samuraiernes side.

Det fortabte menneske
Det er den velkendte strid mellem gammelt og nyt, tradition og fremskridt, der er motoren i Den sidste samurai. Kejseren har et ønske om at modernisere Japan, og på grund af griske rådgivere kommer det til at foregå i et tempo, hvor den gamle levevis ikke kan følge med.
Matsumoto og samuraierne er en uddøende race, der værner om det gamle Japan og mener, at kejseren sælger ud af landet sjæl, fordi han har glemt, hvad det er, der har skabt ham. De kæmper med sværd og bue og pil, mens kejserens tropper har skydevåben og kanoner.
Ahlgren er et fortabt menneske, der takket være Matsumoto får chancen for at rette op på nogle af de synder, han har begået i sit liv. Han ser den amerikansk-indianske konflikt spejlet i opgøret mellem kejserens hær og samuraierne. Og han forstår, at barbarerne, som han selv kalder samuraierne til at begynde med, er et højt udviklet folk, der hylder begreber som ære og loyalitet.
Det lyder banalt og er det vel også. Den sidste samurai minder om historiske actionfilm i stil med Braveheart, og ligesom Mel Gibsons film om skotternes oprør mod englænderne er Zwicks værk et stykke upåklageligt håndværk fuld af flotte og medrivende actionsekvenser.

Tomhed
Men den tager sig selv noget mere alvorligt, end Braveheart gjorde, og efterlader én med en lidt tom følelse. Der er for meget glansbillede over det Japan, som Zwick skildrer med brede penselstrøg, og som ligner, hvad det vel også er: En vesterlændings blik på et fremmed land og en fremmed kultur.
Tom Cruise og Ken Watanabe er værdige modspillere i rollerne som to stoute, viljestærke mænd, der lærer at forstå og respektere hinanden. Men deres forhold, Ahlgrens møde med samuraierne og filmen som helhed mangler nogle kanter og noget uforudsigelighed, der kan ruske op i al den pænhed, som Zwick fortæller historien med – især med tanke på det rige materiale, der ligger i perioden og konflikten.
Den sidste samurai er et gammeldags helteepos, og man er aldrig i tvivl om, hvor handlingen vil ende. Selvfølgelig lærer Ahlgren at mestre samuraisværdet, selvfølgelig bliver han og Matsumoto venner, og selvfølgelig fatter han sympati for den unge, kønne enke – og hun for ham.
Den sidste samurai er en af den slags film, man har set 100 gange før og sikkert også fornøjet sig med – men det betyder ikke, at man ikke kan ærgre sig over, at Zwick og Cruise ikke vil mere med deres historie.

*Den sidste samurai. Instruktion: Edward Zwick. Manuskript: John Logan, Edward Zwick og Marshall Herskovitz. Amerikansk (Palads, Palladium, CinemaxX og Empire i København og temmelig mange biografer i provinsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her