Megamad

Af NIKOLAI LAURBERG NORDENTOFT og Iver Houmark Andersen

Når køleskabet er halvtomt, og rumlen fra maven tager til i lydstyrke, kan man falde for fristelsen til fastfood. Det gjorde vi forleden. Afsted gik det til McDonald’s på Strøget i København for at fylde tomrummet.
Indenfor i varmen valgte vi kædens nyeste påfund kæmpeburgeren Big Tasty på 375 gram. Først var vi lidt skuffede. Den burger vi sad med i hænderne, var ret flad og slatten i forhold til den spændstige på reklameplakaten udenfor.
Ved første mundfuld løb Big Tasty saucen ned ad fingrene, men det var hele svineriet værd. For saucen gav smag og gjorde sandwichen til en oplevelse i modsætning til kedelige Cheeseburgere.
Efter at have brugt 20 minutter på at tygge os gennem moppedrengen, konkluderede vi, at selv om kæberne var ømme, så var sandwichen 34,75 kr. værd.
For ligesom at sætte et sødt punktum rundede vi på hjemvejen lige en 7Eleven og købte chokoladen KitKat Big Break.
Hjemme igen, godt oppustede, faldt vi ned i en lænestol med bevidstheden om at sidde på toppen af en bølge, der ruller ind over Danmark.
Fænomenet har sin rod i USA, hvor det forlængst har fået et navn: supersizing. Det går kort fortalt ud på, at størrelserne på alskens fødevarer vokser og vokser. Hjemlige eksempler er ud over Big Tasty f.eks. Yankie Baren Gigant, Special K morgenmad, der fås i Super Size, og en hot dog fra 7Eleven kaldet Big!
En af dem, som har studeret supersizing i Danmark, er forsker ved Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Jeppe Matthiessen. Han dokumenterer bl.a., hvordan alt fra slik- til chipposer har fået vokseværk. Især i biograferne er fænomenet tydeligt.
»I dag kan man jo i modsætning til for få år siden næsten ikke gå i biografen uden at blive badet i chips, popcorn og sodavand. Portionsstørrelserne er vokset. F.eks. køber mange en hel affaldsbøtte med popcorn, og i CinemaxX-biograferne på Fisketorvet (indkøbscenter i København, red.) er den mindste sodavand, du kan få, 40 centiliter Det er efter min mening ikke en størrelse at byde børn, for så stor en sodavand giver dem næsten hele den anbefalede dagsration af sukker på en gang.«
Umiddelbart kan supersizing ligne en win-win situation for både forbrugere og fødevaresælgere. Vi gør som kunder en bedre forretning ved for få ekstra kroner at få mere oven i hatten f.eks. ved at købe en 1,5 liters familiecola frem for tre halvliters. Samtidig får madindustrien øget sin omsætning og profit. Men supersizing giver en dårlig smag i munden hos ernæringsforskere. Jeppe Matthiessen siger:
»Både videnskabeligt og ud fra almen erfaring ved vi, at vi er tilbøjelige til at indtage den mængde, vi får serveret. Altså man drikker hele colaen, hvad enten den er på 33 cl. eller en halv liter.«
»Supersizing bidrager efter alt at dømme til væksten i antallet af overvægtige. Parallelt med at størrelserne på især underlødige fødevarer som slik, snacks og sodavand er vokset markant de seneste år, har der været en stor stigning i forekomsten af overvægtige specielt blandt børn og unge.«

Ifølge de nyeste tal fra Statens Institut for Folkesundhed er hver 10. voksne dansker svært overvægtig, hvilket betyder, at man slæber rundt med en kuffert på maven. Og både blandt voksne og børn vokser andelen af fede markant. Fedmeepidemien fører bl.a. til, at flere får diabetes 2 (tidligere kaldet gammelmandssukkersyge), hjertekarsygdomme eller problemer med galdeblæren.
Lars Ovesen, læge i Hjerteforeningen, siger: »Supersizing er blandt hovedårsagerne til fedmeepidemien, som har så alvorlige konsekvenser. Vi ved nu fra nogle lande, at fedme har overhalet tobaksrygning som dødsårsag. Så alvorligt er det ikke herhjemme endnu, men det kan nemt gå hen og blive det.«
Årsagen til supersizing er nem at finde. Restaurationskæder og fødevareindustrien bruger de større portioner som lokkemad i den hårde konkurrence om kundernes gunst. Og ligesom tag-tre-betal-for-to-tricket virker, så gør supersizing det også. Det bekræftes indirekte af kommunikationschef i McDonald’s Danmark, Kristian Scheef Madsen.
Han siger om Big Tasty: »Vi lever af at lave en forretning, og da kunderne i undersøgelser har efterspurgt et produkt som Big Tasty, lancerede vi det lige efter nytår. Salget går udmærket, så den sandwich er kommet for at blive.«
Når McDonald’s og andre inden for fødevareindustrien sælger kæmpe portioner påtager de sig samtidig et medansvar for fedmeepidemien, mener formanden for Statens Ernæringsråd og professor i klinisk ernæring, Bjørn Richelsen.
»Industrien er med sine markedsføringsmillioner på mange måder med at til at sætte rammerne for folks spiseri. Det kan man jo se meget tydeligt i forhold til børn. De bombarderes med reklamer for læskedrikke og søde morgenmadsprodukter, hvorefter de lægger pres på forældrene. Det pres er svært at modstå både for forældre og for myndighederne, der ikke har store summer til oplysning om sund kost,« siger Richelsen.
Men fødevareindustrien melder hus forbi. Kristian Scheef Madsen fra McDonald’s siger: »Ligesom der ikke er nogen, som lægger tøj frem til mig om morgenen og dermed bestemmer, hvad jeg skal være iført på arbejde, så er ansvaret for, hvad der bliver spist i høj grad folks eget. Man træffer nogle valg, og hvis man f.eks. sidder stille ned på job 37 timer om ugen og spiser en masse, så får det jo konsekvenser.«
Richelsen fastholder, at industrien ikke kan lægge hele ansvaret for fedtlag over på den enkelte: »Det er en gammel diskussion, hvorvidt det er den enkeltes eller samfundets skyld, at man har et vægtproblem. Det er begge dele,« siger Richelsen. Forskeren Matthiessen skyder også på McDonald’s.
»Det kan jo virke helt barokt, når f.eks. McDonald’s reklamerer med, at de har fjernet transfedtsyre fra deres pommes frites og så samtidig markedsfører en kæmpeburger som Big Tasty,« siger Matthiessen.
Hertil svarer Scheef Madsen: »Vil Matthiessen have, at vi ikke skal fortælle, at vi sælger kildevand, når nu vi oplyser, at vi sælger cola? Jeg kender ingen andre i restaurationsbranchen, der gør så meget som os for at informere om indholdet i vores produkter.«
Matthiessen mener, at sodavandsdrikkeri er en af årsagerne til fedmeepidemien. Salget af læskedrikke er næs-ten fordoblet i løbet af de seneste 20 år. Matthiessen mener, at indførelsen af halv- og halvandenliters sodavand i plastflasker har bidraget kraftigt til salgsfordoblingen.
Kommunikationschef Tobias Zacho Larsen fra Bryggeriforeningen, der har sodavandstapperierne som medlemmer, er træt af kritikken fra eksperter som Matthiessen. Zacho Larsen siger:
»Det er som at skyde gråspurve med kanoner, når man kæder fedmeepidemien og emballagestørrelser på sodavand sammen. Den afgørende årsag til fedmeudviklingen i de seneste år blandt unge er, at de – som den øvrige del af befolkningen – bevæger sig for lidt. Hvis man for alvor vil det problem til livs, bør man sætte alle kræfter ind på at øge den fysiske aktivitet blandt unge i stedet for at ofre kræfter på perifere emner som antallet af tilgængelige emballagestørrelser for sodavand.«

For alle med kendskab til fedmeepidemien står USA som skræmmeeksempel. Her er en ud af tre svært overvægtige, hvilket giver en voldsom belastning af både hospitaler og samfundsøkonomi. Bedre bliver det ikke at, at et stigende antal overvægtige indstiller sig på at være fede. Det kan man konstatere ud fra, at supersizing i USA ikke længere kun handler om chipsposer på størrelse med fyldte kornsække – men også om ekstra størrelser på alt fra tøj til kister.
Stort er smukt må være et motto for møbelproducenten Berkline i delstaten Tennessee. Virksomheden har fundet en ny guldåre i form af møbler til ekstremt fede mennesker. I efteråret introducerede Berkline en lænestol med et 61 centimeter bredt sæde, som kan holde til en belastning på 158 kg. Denne XL-stol har været så stor en succes, at firmaet snart markedsfører en endnu større stol, som kan bære 272 kg. Firmaets vicesalgschef Gabot Longnecker siger til bureauet Cox News Service:
»Der er tilsyneladende en umættelig appetit for disse produkter. Når det drejer sig om møbler i dag, så er stort bare bedre.«
I andre brancher har man også fået øje på de trinde mennesker. Restaurant-kæden Olive Garden har netop bestilt bredere stole, efter at en tyk gæst havde klaget over at have siddet på en ’pind’, og tøjdesigneren Tommy Hilfiger sender stadig større størrelser på markedet.

Eksemplerne på USA’s omtransformering til kingsize er talløse. Selv ved livets endestation mærkes der nu en forskel. Kistefirmaet Goliath Casket oplyser, at salget af tre-dobbelt brede kister (112 cm. i bredden) vokser med tyve procent om året. Gary Epstein, som leder marketingfirmaet Ruro RSCG Tatham Partners, siger til Cox News Service:
»Der er en gruppe af mennesker, som accepterer, at de er overvægtige, og at de vil blive ved med at være det. De har specielle behov lige fra forsikring til tøj og til senge. Som et resultat heraf skyder der en industri med milliarder i omsætning op.«
I Danmark er tøjbranchen også så småt begyndt at pleje det voksende forbrugersegment af fede. Marketingchef i den danske afdeling af tøjkoncernen Hennes & Mauritz (H&M), Birgitte Kastberg, siger:
»H&M Rowells, som er vores postordresalg, begyndte i fjor at sælge bukser til børn med ekstra vidde i taljen. Denne nye kollektion ’D’ er blevet meget positivt modtaget.«
Tøjkoncernen Brandtex, der især fremstiller tøj til modne kvinder, oplyser, at hvor der for få år siden blandt kvinder over 45 år var størst efterspørgsel på f.eks. bukser og jakker i størrelserne 40-42, så er det mest størrelserne 42-44, der nu tages ned af stativerne.
Hvis fedmeudviklingen i Danmark fortsætter som hidtil, kan det nemt gå lige så galt som i USA. Matthiessen siger: »Sådan som det er i USA med fedme i dag, kan det meget vel også være i Danmark om 10 år. Vi vil i hvert fald med stor sandsynlighed se flere fede i gadebilledet.«
Matthiessen håber, at industrien vil gøre noget ved supersizing og siger:
»Man kan håbe på, at nogle virksomheder vil se en fidus i at skabe en modtendens. F.eks. ved at markedsføre mini-sodavand med 15 centiliter i til børnefødselsdage. Men ellers er det nok en udvikling, som er kommet for at blive.«
Tobias Zacho Larsen fra Bryggeriforeningen mener, at 1,5 liters familiesodavand udskænket i glas fungerer fint til børnefødselsdage og ser ikke noget større behov for, at sodavandsfabrikanterne aktivt går ind i en oplysningsindsats om at drikke med måde.
»De fleste unge har forstået budskabet om, at de skal være påpasselige med deres sodavandsforbrug og ikke bør drikke 1,5 liter hver dag. Derfor tror jeg ikke, at en oplysningskampagne fra hverken tapperierne eller myndighederne vil ændre ret meget,« siger Zacho Larsen.
Lars Ovesen fra Hjerteforeningen er uenig. Han mener, at både industri og myndigheder »langt mere helhjertet end i dag« skal begive sig ud i en bred oplysningsindsats især over for børn og unge.

*Læs næringsdeklarationerne
www.altomkost.dk
www.ernaeringsraadet.dk

FAKTA
O.k. at levne
Forsker Jeppe Matthiessens forslag til, hvad man kan gøre ved de store portionsstørrelser:
*Brug mindre tallerkner, så ser portionerne ud af mere.
*Bed på restauranter om at få lov at dele portioner eller få en ’doggybag’ med hjem.
*Lær børn, at det er o.k. at levne. For mange børn får ødelagt deres naturlige appetitregulering, fordi de bliver opdraget til at spise op.
*Skænk læskedrikke op i glas.
*Brug tid på at finde ud af, hvor stor en anbefalelsesværdig portionsstørrelse egentlig er.