Læsetid: 4 min.

Militær-advokater protesterer

De Pentagon-jurister, der skal forsvare nogle af Cuba-fangerne, kritiserer USA’s politik. Danskeren burde sendes hjem, siger major
19. februar 2004

BOSTON – Den amerikanske regering har sat sig udenfor folkeretten ved at tilbageholde og planlægge retsforfølgelse af udenlandske statsborgere som den danske fange på flådebasen i Cubas Guantanámo-bugt. Det siger den militære advokat Michael Mori, major i USA’s hær, til Information fra sit kontor i Pentagon.
»At blive tilbageholdt i to år for at have rejst til Afghanistan og modtage træning i en al-Qaeda lejr svarer til at blive sigtet for en tankeforbrydelse. Hvad den danske fange og mange andre gjorde, var ikke i strid med krigens love,« siger major Mori.
»Jeg forstår ikke, hvorfor den amerikanske regering ikke kan sende ham tilbage til Danmark. Han er jo ikke mistænkt for at have myrdet en amerikaner. Hvis han har begået en krigsforbrydelse, kan det retsforfølges i alle lande, herunder Danmark,« mener major Mori.

Mistænkeligt mønster
Information kontaktede Mori og en anden advokat, kaptajnløjtnant af flåden Charles Swift, for at få deres kommentar til den amerikanske krigsforbryderambassadør Pierre-Richard Prospers udtalelser i Politiken sidste lørdag om den 30-årige danske Guantanámo-fange.
Ambassadør Prosper, der arbejder for USA’s udenrigsministerium, påstod følgende om danskerens aktiviteter.
»Vi ved helt bestemt, at han har forbindelser til al-Qaeda-netværket. Han havde helt klart et meget mistænkeligt rejsemønster, som til sidst placerede ham i Afghanistan under krigen.«
Hertil siger major Mori:
»Det lyder som indicier, som ikke ville kunne holde vand i en amerikansk krigsret eller ved en civil domstol i USA. Hvis hans aktiviteter i Afghanistan strider imod dansk lov, kan Danmark vel stille ham for en domstol. Jeg tvivler på, at man vil kunne bevise noget ulovligt. Den eneste rimelige løsning ville være, at de danske myndigheder beslaglægger hans pas og holder et årvågent øje med ham i fremtiden.«
Michael Mori blev fornylig udpeget til militær advokat for én af de fire tilbageholdte i Guantanámo-lejren, som snart skal stilles for en militær domstol. Hans klient er australieren David Hicks, der blev taget til fange i Afghanistan i 2001 mistænkt for at være medlem af al-Qaeda.
Det amerikanske forsvarsministerium har udnævnt fem advokater fra sine egne rækker til at forsvare den australske statsborger, to yemenitter og en sudaneser. Alle fire er tilbageholdt på tredje år i Guantanámo-bugten. Advokaterne vakte i januar opsigt ved at sende et sagsresumé til USA’s højesteret, hvori de skarpt kritiserede de militære domstole, som Pentagon vil oprettet for at retsforfølge terrormistænkte udlændinge.

Usædvanlig kritik
Juridiske iagttagere af Guantanámo-affæren havde aldrig forventet, at militære advokater udpeget af Pentagon til at forsvare de tiltalte ville indtage synspunkter i lodret strid med Bush-regeringens. De arbejder nemlig under den myndighed i forsvarsministeriet, som er ansvarlig for at rejse sigtelserne og for at oprette de militære domstole.
Men en stor del af advokatstanden indenfor USA’s forsvar er bekymrede over Bush-regeringen radikale fremfærd. De frygter bl.a., at anvendelsen af termen ulovlige kombattanter for personer taget til fange i Afghanistan og indespærringen i Guantanámo-lejren kan skabe præcedens og blive brugt mod amerikanske statsborgere i udlandet.
Kaptajnløjtnant Charles Swift vil ikke at tage direkte stilling til ambassadør Pierre-Richard Prospers udtalelser om den danske fange. Han drager derimod paralleler til sin egen klient, yemenitten Salid Ahmed Hamdan, som blev tilbageholdt af afghanske styrker ved den pakistanske grænse i december 2001 og prompte overgivet til amerikanske soldater.
»Han var på vej med sin kone og to-årige datter til Pakistan. Han har været indespærret i over to år og siden september siddet i isolationscelle i Guantanámo. Men han ved endnu ikke, hvad han er beskyldt for,« fortæller Swift.
For kort tid siden kom det frem, at Hamdan arbejdede i flere år i Afghanistan som chauffør for Osama bin Laden.
»Det har min klient indrømmet. Men han har aldrig medvirket i nogle kamphandlinger eller i terrorvirksomhed. Han var en civil chauffør,« forklarer Swift, der har besøgt
Hamdan fem gange.
Her drager kaptajnløjtnant parallelen til den danske fange.
»I Genévè-konventionen fra 1949 blev det specifikt fremhævet, at kun det enkelte individ kan drages til ansvar for sine handlinger på slagmarken. Nuvel, Hamdan er ikke ansvarlig for, hvad Osama bin Laden har gjort. Han var blot hans chauffør.«
Den militære advokat fortsætter: »Den amerikanske regering kalder Hamdan for en ulovlig kombattant. Det indebærer, at han skal have begået brud mod krigens love – at han er en krigsforbryder. Det svarer til at kalde en bankrøver en bankrøver, inden at han bliver stillet for en domstol og nævninge får lov til at vurdere beviserne. Jeg finder det meget foruroligende, at Hamdan allerede er dømt skyldig i det offentlige rum.«
Noget lignende synes at være sket i forbindelse med ambassadør Prospers beskyldning mod den danske fange. Han har ikke mulighed for at svare fra sin celle i Guantanámo. Han har ingen advokat, der kan forsvare ham. Han er ikke blevet stillet for en domstol endnu. End ikke den danske regering ønsker at udtale sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu