Læsetid: 3 min.

En moderne operasanger

Når Det Kongelige Teater på fredag har repremiere på ’Peter Grimes’, vender tenoren Stig Fogh Andersen tilbage til en rolle, der lå på startrampen til hans internationale gennembrud som Wagnersanger
4. februar 2004

Portræt
I 1993 skete der noget i Århus, der bogstavelig talt kom til at give genlyd over hele verden. Stig Fogh Andersen debuterede som Siegmund i Valkyrien, og dermed var en ny Wagnertenor af de store og sjældne trådt i karakter.
I løbet af de næste fem år indstuderede han samtlige Wagners tenorpartier – en kolossal opgave ikke alene af omfang men også i form af tekniske, fysiske og psykiske krav til sangeren.
»Det er en type roller, man gerne vil synge mere end én gang, når man først har indstuderet dem,« bemærker han, og det kom han også til: Siden Århus har han rejst verden rundt som Tristan, Siegfried, Parsifal og mange andre.
Han er blevet rost som en sjældent nuanceret fortolker af Wagners figurer, som lægger mere vægt på figurernes dramatiske troværdighed end på en stor stemmevolumen.
»Nutidens Siegfried,« kaldte en anmelder ham i 1997 i det engelske tidsskrift Opera.
På fredag går Stig Fogh Andersen på scenen som Peter Grimes i Brittens opera af samme navn på Det Kongelige Teater. Her har han haft fast kontrakt, siden han blev engageret til teatret i 1980 – to år før han var færdig fra konservatoriets solistklasse.
Op igennem 80’erne har han sunget et hav af roller på teatret, og heller ikke da han for alvor slog igennem internationalt, slap han kontakten til stedet, men fortsatte som medlem af ensemblet. Før Mærsk lagde checken på bordet og satte en endelig stopper for diskussionerne om et nyt operahus, var Stig Fogh Andersen en af de hyppige røster i debatten om Det Kongelige Teaters fremtid.

Skuespiller
Med Peter Grimes vender Stig Fogh Andersen tilbage til en rolle, som for 11 år siden lå på startrampen til hans internationale succes. Både i 1993 og igen i 1997 sang han partiet med et nærvær og en scenisk udstråling, der slyngede historien om den ensomme fisker langt ud over scenekanten og tog et fast greb i tilskuerne – også dem, som sad helt oppe på galleriets bagerste rækker.
»Stig arbejder intelligent med rollerne,« siger den tidligere leder af Den Jyske Opera, Francesco Christofoli, som i sin tid engagerede Stig Fogh Andersen til Nibelungens Ring i Århus.
»Jeg kender ham helt tilbage fra dengang, han sang i koret i Århus Musikhus, og lige fra starten var det klart, at han var et indlysende talent. Han havde en stor musikalitet og demonstrerede meget hurtigt, at han også kunne vise ting på en scene. Han har ikke en basunstemme, der brager løs, men han spiller på det, han har. På den måde er han en moderne heltetenor.«
Det karaktertræk har ifølge Stig Fogh Andersen selv ikke kun indbragt ham roser.
»Især i Tyskland kan jeg godt regne med at have en del af publikum imod mig. Gælder det Wagner, vil mange tyskere have det helt store brøl, der går klart igennem orkestret. Det er den traditionelle heltetenor. Men de fleste sangere, der satser på det, vægter til gengæld den dramatiske – og til tider også den musikalske – fortolkning i mindre grad.«
På spørgsmålet, om han ikke til tider bliver træt af at beskæftige sig så intensivt med Wagners helte, svarer han, »aldrig i livet! Det er en kliché, at Wagners helte er dumme og ureflekterede. De opnår tværtimod den allerdybeste indsigt, som man aldrig bliver færdig med at forholde sig til. Nej, det bliver jeg sandelig aldrig træt af.«
Efter Peter Grimes går det videre med engagementer i blandt andet Rom og Amsterdam. På Det Kongelige Teater skal Stig Fogh Andersen både synge far og søn – Siegmund og Siegfried – i Nibelungens Ring i 2005 og 2006. Og så skal han debutere som instruktør. Hvad det er, han skal instruere, vil han ikke rigtig ud med.
»Men jeg kan da sige så meget som, at jeg lige har været ude og kigge lidt på kammerscenen i det nye operahus – det er nemlig der, det skal foregå.«

*’Peter Grimes’ spilles på Det Kongelige Teater 6., 17., 20. og 28. feb. samt 4. og 9. mar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu