Læsetid: 3 min.

Mørke skyer over nordirsk fredsproces

Parterne i den nordirske konflikt mødes ved forhandlingsbordet – det er trods alt et fremskridt
3. februar 2004

Parterne i den nordirske konflikt mødes ved forhandlingsbordet – det er trods alt
et fremskridt

Analyse
Fronterne er trukket skarpt op, før parterne i konflikten i dag mødes i Belfast for at revidere fredsaftalen. Det republikanske parti, Sinn Féin, ønsker revisionen begrænset til en måned, mens det største loyalistiske parti, DUP, vil forkaste aftalen og begynde helt forfra.
For Storbritanniens premierminister, Tony Blair, og Irlands premierminister, Bertie Ahern, venter der dermed en hård opgave, når de skal finde en måde, at få de to yderfløje til at mødes. Både den britiske og den irske regering har gjort det klart, at aftalen kan revideres, men de er ikke parat til at lave fundamentale ændringer i aftalen, der har dannet udgangspunkt for fredsprocessen i de seneste fem år.
Men der bliver dog tid til at tale tingene igennem. De britiske og irske embedsmænd, der forbereder revisionen, forventer således, at den vil strække sig over flere måneder og formentlig ikke vil være afsluttet før påske.
Den svære balance bliver, at få revisionen til at minde om den genforhandling, DUP kræver, men som ingen andre ønsker. Blairs taktik har hidtil været at få parterne til at snakke sammen, opbygge momentum, lægge pres på dem og så håbe på en aftale.
Den strategi virkede, da den mere moderate David Trimble fra UUP var forhandlingsleder. Men den ser ikke ud til at bide på DUP’s kompromisløse frontfigur, Ian Paisley, der nægter at forhandle med Sinn Féin.
DUP står samtidig stejlt på en fuldstændig genforhandling af fredsaftalen fra 1998, som efter deres mening indeholder for mange indrømmelser til republikanerne og dermed den paramilitære gruppe IRA. Partiets sejr ved det nordirske parlamentsvalg i november kan derfor ses som et smertensskrig fra et lille flertal af protestanterne, der ønsker en ny vej i fredsprocessen.
I det katolske samfund er holdningen derimod, at fredsaftalen alene indeholder tiltrængte indrømmelser efter mange års undertrykkelse.
Udsigterne bliver ikke mindre mørke af, at de emner, som DUP forsøger at rulle tilbage, er nøjagtigt de samme, som IRA og Sinn Féin kræver. Nemlig yderligere reformer af politiet, yderligere tilbagetrækning af den britiske hær og amnesti for mistænkte paramilitære på flugt.
Men det isbjerg, som for alvor kan sænke fredsaftalen, er IRA’s aflevering af våben. Næsten fire år efter fredsaftalens deadline har IRA stadig ikke afleveret alle våben, og den viser ingen tegn på at opløse sig selv. Tony Blair anser IRA’s uvilje mod at aflevere alle våben og endeligt afsværge vold som den største bremseklods for fredsprocessen.
I sin nytårserklæring beskylder IRA til gengæld Blair for ikke at leve op til løfter om yderligere tilbagetrækning af den britiske hær, efter at organisationen i oktober afleverede endnu en portion våben. Der er dog ingen tegn på, at IRA vil ophæve sin våbenhvile, som til sommer runder sit tiende år.

Processen kørt fast
Revisionen af fredsaftalen kommer samtidig på en baggrund af stilstand i nordirsk politik. Parlamentet har været suspenderet i over et år, siden den britiske regering førte Nordirland tilbage til direkte styre fra London, og med mindre der kommer et overraskende gennembrud i løbet af de kommende uger, kan nordirerne formentligt se frem til en lang periode uden selvstyre.
Men der har dog også været små positive tegn. Mens udmeldingerne fra DUP om fredsaftalen er stejle, så er der sket en opblødning på andre punkter efter valget. DUP har tidligere kategorisk nægtet at forhandle med Sinn Féin, som partiet anser for at være IRA’s politiske arm. Men siden valget har DUP lavet et forsigtigt brud med den politik.
Politikere fra DUP optræder nu i tv- og radiostudier sammen med repræsentanter fra Sinn Féin, og Ian Paisley har indikeret, at han for første gang vil sidde ved forhandlingsbordet sammen med ærkefjenderne, når revisionen indledes. DUP går samtidig helhjertet ind for selvstyre, og har dermed en klar interesse i at få parlamentet op at køre igen.
Men DUP sidder med en solid valgsejr, og det er usandsynligt, at partiet vil give indrømmelser få måneder får valget til Europa-Parlamentet. For nordirerne er fredsprocessens bitre ironi dermed, at selv om våbnene har været stille i næsten ti år og hundredevis af menneskeliv er blevet sparet, så står landet politisk mere splittet end da fredsaftalen blev indgået.
For befolkningen er håbet, at den dybe, men dog fredelige splittelse kan tages som udtryk for, at fredsskabelsen er overstået med succes og afløst af politisk konflikt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her