Læsetid: 5 min.

Når nogen holder øje med gardinet

I Lejdevang er beboerne ikke bare almindelige ældre, der har valgt at flytte i ældrebolig. De har også valgt hinanden.
19. februar 2004

Seniorliv
De har været med lige fra begyndelsen. Fra det første borgermøde om seniorbofællesskaber med 54 deltagere til de stod 19 mennesker på en mudret mark i udkanten af Rødvig på Stevns og tog spadestik til deres nye hjem. I dag sidder Helga og Oskar Nielsen på sjette år i en af de store lejligheder i seniorbofællesskabet Lejdevang. Opvaskemaskinen brumler afsted og duften af brun sovs ligger som en blød dyne over det lille køkken.
»Ja, vi bor jo dejligt her. Størrelsen er lige tilpas for sådan et par turtelduer som os,« griner Oskar Nielsen.
Helga og Oskar har selv haft indflydelse på størrelsen af det lille køkken, hvor de nu sidder. De deltog i de såkaldte studiekredse, som kommunen havde oprettet sammen med Ældre Sagen, da de første tanker om Lejdevang spirede.
»Vi er fra landet og har aldrig rigtig haft samkvem med vore naboer,« siger Oskar.
»Nej, vi havde jo hinanden,« klukker Helga og forsætter:
»Men der kommer altså et dødpunkt, når børnene flytter hjemmefra. Før løb børnene rundt og legede alle steder, men den tid er jo forbi. Så skal man huske at komme ud i samfundet og se andre mennesker. Ja, det ved jeg ikke, hvad du mener,« siger hun henvendt til Oskar:
»Jo, jo bestemt,« nikker han og gnubber nervøst i bordpladen.
Helga og Oskar kommer stadig ud i samfundet. Et par gange om ugen tager de turen til Køge eller Fakse og går på VUC. De flyttede i seniorbofællesskab for at få et tæt naboskab og for at møde nye mennesker.
»Men det er altså ikke nok for os bare at være her. Det bliver da kedeligt, hvis man kun går og tænker på, hvad naboerne går og laver,« siger Helga bestemt.
»Nu har der jo heller ikke sket så meget i fælleshuset på det sidste, men det kan være der kommer gang i det, nu vi har fået en ny dame,« siger Oskar og peger ud mellem de hæklede gardiner over mod nr. 30.
I bofællesskabet har beboerne selv indflydelse på, hvem deres nye naboer skal være. De interesserede skriver sig op på en liste og så kommer de på besøg et par gange inden bofællerne beslutter sig:
»Vi skal jo lige se dem an og se hvordan de er. Det skal vi landboer nok finde ud af,« griner Helga: »Vi har da kun været heldige indtil nu.«

Tilflytteren
I nr. 30 føler Inge Frederiksen sig også heldig: »Allerede den dag jeg flyttede ind, kunne jeg mærke på mig selv: Det her, det bliver jeg glad for,« siger hun. 65-årige Inge Frederiksen flyttede ind i Lejdevang første februar. Før boede hun i lejlighed i nabobyen Haundrup.
»Jeg sad der og kunne tælle de mennesker jeg havde derude på en hånd. Her i Rødvig har jeg min datter og så alle de flinke mennesker her i Lejdevang.«
Inge Frederiksen glæder sig til at være med til aktiviteterne i fælleshuset og til at møde sine naboer. Selv om hun strengt pointerer, at hun altså ikke vil rende til kaffeslabberas i tide og utide. Det vigtige for Inge Frederiksen er, at hun kender naboerne. Det gjorde hun også i Haundrup:
»Jeg kan ligeså godt sige det som det er: Min nabo var narkoman. Han var vældig sød, men det var ikke så rart. Herude er jeg glad for at vide hvem mine naboer er og at de kan holde lidt øje med mig.«
Inge Frederiksen er lige blevet opereret i hjertet, men kan ikke lade være med at tage lidt hårdt fat:
»I går fik jeg ondt i ryggen, fordi jeg lige synes jeg ville hive lidt ukrudt op ude på terassen.«
Hun peger ud på et lille stykke grå fliser i sirligt mønster udenfor den hvide handicapvenlige terassedør.
»Det var fjollet, men så kan man jo hjælpe hinanden i stedet. Jeg ved, at der er et par af mændene, der render rundt og tilbyder hjælp med haven, så må jeg jo springe til,« griner Inge Frederiksen.

Københavnerne
Haven var nyt for Birthe Grauballe, der bor i nr. 18.
»Jeg har boet inde på Bornholmsgade i København i 40 år, så det der med haven skulle jeg lige lære, men de andre er flinke til at forklare mig, hvilke planter der er her, for jeg aner det som regel ikke,« siger hun højt for at overdøve Cecilia Bartoli, der synger arier ud fra den lille stues to højttalere.
Birthe rejser sig og slukker resolut for musikken. Birthe Grauballe er 82 år og var også med helt fra begyndelsen til at oprette seniorbofællesskabet.
»Alle mine venner tillod sig at dø, og jeg syntes efterhånden ikke, jeg lavede andet, end at rende til begravelser, og så hørte jeg om det her, og tænkte: Jeg gør det sgu.«
Det er en stor omvæltning at flytte fra Københavns centrum til Rødvig, hvor privatbanen til Køge kører få gange om dagen og Dagli Brugsen overfor friskolen, er den eneste indkøbsmulighed.
»Jeg er så glad for at bo her. Det bedste har helt sikkert været at lære at være social. I København boede jeg på femte sal i en lille lejlighed, og jeg så jo aldrig nogen. Hernede har jeg lært at snakke med folk, alene i Brugsen kender de mig jo efterhånden,« siger hun.
Birthe Grauballe kommer ofte i den lokale brugs. Hun køber ind for de beboere i Lejdevang, der ikke længere selv kan klare indkøbsturen.
»Det gør jeg med glæde. Vi hjælper hinanden så meget vi kan uden, at vi sætter os på skødet af hinanden. Jeg vil have lov til at lukke min dør om aftenen, og det får jeg også.«
En af dem der nyder godt af Birthe Grauballes indkøbsture er 90-årige Lisbeth Oldengaard.
»Lisbeth og jeg har fundet hinanden hernede. Jeg holder så uendeligt meget af hende. Hun er sådan et klogt og kært lille menneske,« siger Birthe Grauballe.
Lisbeth Oldengaard bekræfter:
»Birthe og jeg er jo begge fra København, så vi har en masse at tale om. Folkene kan jo godt være lidt tunge i det hernede. Det er jo landbønder, men dejlige hjælpsomme mennesker,« siger Lisbeth Oldengaard og kigger eftertænksomt ud mod rækken af hvide nabodøre.
»Ja, det er rart at vide, at naboerne er her. Hvis jeg ikke har rullet gardinerne op en dag, går de og tænker: Hvorfor er gardinerne ikke rullet op, er der mon noget galt? Og så ringer de. Det kunne jo også være, at man bare trængte til at sove længe en gang i mellem, men det er der ikke rigtig mulighed for her,« griner Lisbeth.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu