Læsetid: 6 min.

Den orange agent vil ikke forsvinde

Verdens til dato største kemiske krig var Vietnamkrigen. Knap 30 år efter krigens afslutning lider vietnameserne stadig under følgerne af USA’s brug af Agent Orange
14. februar 2004

HANOI – Dieu og Bieu mødte hinanden i 1966. Det unge par i begyndelsen af tyverne forelskede sig og ville gerne giftes. Men på grund af krigen mellem Ho Chi Minhs Nordvietnam og det USA-støttede Sydvietnam måtte de udskyde brylluppet, og Bieu blev soldat i den kommunistiske hær.
Ni år måtte de vente, til krigen sluttede. Men i 1975 var det så endelig tid til bryllup, og allerede året efter fødte
Dieu parrets første barn, en dreng.
Lykken for det nygifte par blev dog kort. Den lille nyfødte dreng havde et svagt helbred, og syv måneder gammel døde han. I 1978 kom så Dieu og Bieus første datter til verden. En sund og rask pige, der voksede op og siden er blevet gift og har fået børn.
Helt så godt er det ikke gået for Dieu og Bieus næste barn, en søn. Han blev født døvstum, og som voksen kan han hjælpe til med kvæget, men så heller ikke meget mere. Og pigen, der blev født året efter, var svag ligesom den første søn og levede ikke mere end to måneder.
Dieu og Bieus to sidste børn, en dreng og en pige, er begge mentalt normale. Men de er begge plaget af kløen, eksem over hele kroppen, underlige mavesmerter, og når det bliver koldt om vinteren, hæver deres arme og ben. Så da Bieu, der selv siden krigen havde haft et svagt helbred, døde i 1997, stod Dieu tilbage med tre handicappede børn. Hendes bror, naboerne og lokalsamfundet forsøger at hjælpe, men på trods af hjælpen har hun svært ved at tage vare på sine børn.

Agent Orange
Dieu er en af de 30 kvinder, hvis historie er beskrevet i en undersøgelse, som to forskere – den vietnamesiske professor i socialantropologi Le Thi Nham Tuyet og den svenske læge Annika Johansson – har lavet. En undersøgelse, der handler om konsekvenserne af det amerikanske militærs brug af sprøjtemidlet Agent Orange under Vietnamkrigen. De 30 kvinder har enten selv været udsat for midlet under krigen, eller også er de gift med mænd, der har været det. Nøjagtig ligesom tusindvis af andre vietnamesiske kvinder og mænd.
Vietnam blev selvstændigt i 1954 efter en befrielseskrig mod Frankrig. Men det betød ikke fred, for landet blev samtidig delt i et Nord- og et Sydvietnam, og i de følgende år blev konflikten mellem de to styrer optrappet. Det udviklede sig til en egentlig borgerkrig, hvor specielt den kommunistiske modstandsbevægelse i syd, FNL, voldte det sydvietnamesiske styre problemer.
USA blev langsomt draget mere og mere ind i konflikten, og i 1965 indsatte USA egentlige kamptropper i Vietnam. Der blev de, indtil en fredsaftale blev underskrevet i 1973, men krigen fandt først sin endelige afslutning med Saigons fald i 1975.
Vietnamkrigen er blevet kaldt for den største kemiske krig nogensinde. De kommunistiske styrker opererede blandt andet i den frodige, vietnamesiske jungle, og i et forsøg på at ødelægge deres skjulesteder begyndte USA fra fly, lastbiler og ved håndkraft at sprøjte med store mængder afløvningsmiddel. Midlet fik hurtigt øgenavnet Agent
Orange efter de orange mærkater, som sad på tromlerne, og tromler i tusindvis blev fragtet til landet i det sydøstlige Asien.
Helt nøjagtigt hvor meget Agent Orange, der blev spredt ud over Vietnam, vides ikke. I mange år satte det amerikanske forsvarsministerium tallet til 70 millioner liter, men ifølge en undersøgelse fra Columbia University fra 2003 er der nok snarere tale om 100 millioner liter.
I begyndelsen af 1970’erne opdagede man, at et af stofferne i midlet, dioxin, medfører fødselsdefekter hos dyr, og dioxin blev derfor forbudt i USA og en række andre lande. Men på det tidspunkt var skaden sket. Store landområder i Vietnam lå golde hen, og cirka en million vietnamesere blev direkte udsat for det giftige ukrudtsmiddel.
Hvor mange vietnamesere, der er døde eller har lidt af følgevirkningerne på grund af dioxin, ved man ikke. Men Vietnam anslår, at ofrene skal tælles i hundredtusinder. Det fortæller professor Le Thi Nham Tuyet på sit kontor i det centrale Hanoi: »Vietnamesiske forskere mener, at dioxin vil have konsekvenser for den vietnamesiske befolkning i i hvert fald 50 år ud i fremtiden. Børn helt ud i fjerde generation lider under Agent Orange. De ser måske normale ud, men når de når 12-årsalderen, får de problemer,« fortæller Le Thi Nham Tu-yet.

Ingen økonomisk hjælp
Nham Tuyet, som hun kærligt kaldes af sine kolleger, er en lille ældre dame, der ligner en på 60, men i virkeligheden er 86 år. Ivrigt kommer hun ilende ind i lokalet, slår sig ned i en stol og begynder med fagter at fortælle om den orange agent, der ikke vil slippe sit tag i Vietnam.
Øjnene bag brillerne er klare og smilende, og hun lytter opmærksomt, når tolken oversætter hendes svar. Selv om hun taler engelsk – og i øvrigt også fransk og russisk – foretrækker hun det vietnamesiske, når et alvorligt emne skal forklares.
»Uprovokerede aborter er den alvorligste konsekvens af Agent Orange. Kvinderne i vores undersøgelse havde et højt antal af mislykkede graviditeter, og omkring to tredjedel af deres børn havde medfødte misdannelser eller udviklede handicap inden for deres første leveår,« fortæller Nham Tuyet.
I et land som Vietnam, hvor hjælpen til handicappede er næsten ikke-eksisterende, er det en meget stor belastning for familierne at få et handicappet barn. Handicappede børn bliver normalt gemt af vejen i Vietnam af frygt for, at de skal skade familiens ry, men fordi napalm-ofrene er så talrige og findes i hver en afkrog af det 33o.ooo kvadratkilometer store land, er der ofte støtte og hjælp at få fra lokalsamfundet. Men egentlig økonomisk hjælp fra den vietnamesiske regering er det svært at få.
»Man kan få økonomisk hjælp, hvis man kan bevise, at man kommer fra et af de områder, hvor der er blevet sprøjtet med Agent Orange. Men ofte er familierne jo flyttet væk fra de steder efter krigen, fordi de har været ødelagt, og desuden har mange mistet deres papirer under eller efter krigen. Og der er ingen hjælp til de handicappede børn,« siger Nham Tuyet.
Derfor arbejder hun og Research Centre for Gender, Family and Environment in Development i Hanoi, (CGFED), som hun er grundlægger og leder af, med at undersøge konsekvenserne af Agent Orange og på at påvirke den vietnamesiske regering, så ofrene kan få hjælp.
Problemet er dog, at omkostningerne til at hjælpe de mange ofre er så store, at den vietnamesiske regering har svært ved at magte det økonomisk.
Derfor appellerer Nham Tuyet også til, at den amerikanske regering påtager sig et moralsk ansvar for følgerne af brugen af Agent Orange og hjælper økonomisk. Efter Vietnamkrigen modtog mere end 20.000 amerikanske soldater en økonomisk kompensation fra den amerikanske regering, fordi de led af sygdomme forårsaget af Agent Orange. Men USA afviser at yde hjælp eller krigsskadeerstatning til vietnamesiske ofre, ligegyldigt om der er tale om militær- eller civilpersoner.
Samtidig stiller amerikanske forskere spørgsmålstegn ved de vietnamesiske forskeres konklusioner vedrørende de langsigtede konsekvenser af Agent Orange. Senest på en konference om emnet afholdt i Hanoi i 2002. Her efterlyste de blodprøver og prøver af modermælk, der kan påvise en sammenhæng mellem det store antal aborter og handicappede børn og dioxin. De test findes kun i ringe omfang, fordi de koster op mod 80.000 danske kroner pr. styk og skal udføres i USA eller Tyskland, da Vietnam ikke selv kan udføre dem.
Trods den amerikanske skepsis fortsætter Nham Tuyet arbejdet med at undersøge konsekvenserne af dioxin. I marts går CDEFG i gang med en undersøgelse i Bien Hua-lufyhavnen i det sydlige Vietnam, hvor de mange tromler med Agent Orange blev fløjet ind i landet, og hvor følgerne af midlet menes at være størst.

*Dette er sidste del i en serie af tre artikler fra Vietnam

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu