Læsetid: 2 min.

Oscarkomité trænger til ’Reconstruction’

Hvorfor har Danmark ikke fået Oscarnomineret en spillefilm i 15 år?
28. februar 2004

Kommentar
»Så snart jeg så den danske film Reconstruction, der er fortalt meget ukonventionelt, vidste jeg at komiteen ville afvise den,« har et unavngivet medlem af den Oscarkomité, der nominerer de Bedste udenlandske film, udtalt til filmbladet Variety.
Han siger, at fokus i stedet er på mere gammeldags fortællinger, »historier om bedstefædre og små drenge, eller hvad som helst med Anden Verdenskrig eller Holocaust.«
På trods af dansk films fremgang i de seneste år, bliver der ikke produceret mange af den slags film herhjemme, og det er måske grunden til, at Danmark ikke har været Oscarnomineret for en spillefilm siden Dansen med Regitze i 1989.
Sammenlignet med vor svenske nabo, som ikke bare har vundet tre gange (alle Ingmar Bergman) mod vores to (Babettes gæstebud og Pelle Erobreren), så har de været nomineret hele tre gange i 90’erne og er det igen i år med Mikael Håfström’s Ondskaben. Det er alle film, som er ganske traditionelt fortalt og udspiller sig i fortiden.
Resten af dette års nominerede film passer også den skabelon. Ondrej Trojans tjekkiske Zelary og Ben Sombogaarts hollandske Twin Sister foregår begge under Anden Verdenskrig, Yoji Yamadas japanske The Twilight Samurai er et historisk drama og i Denys Arcands canadiske Barbarernes Invasion siger en gammel mand farvel til livet og vennerne.

Fejlen
Man må spørge sig selv, om Det Danske Filminstituts skiftende udvalg har været for dårlige til at vælge, eller om det er Det Amerikanske Filmakademis procedure, der er noget galt med. Men én ting er sikkert: Der er i hvert fald ikke blevet spillet klogt med valget af Reconstruction, hvis målet er at få en film nomineret. Både Arven og De grønne slagtere ville have været mere egnede kandidater.
Fundamentalt set ligger fejlen i, at akademiet kun vil have én kandidat fra hvert land, og at alle lande har deres egen måde at vælge deres officielle bidrag på. Der var forståeligt ballade da Alfonso Cuarons ...og din mor ikke blev indstillet af Mexico for to år siden, og sidste år var hverken Pedro Almodovars Tal til hende valgt for Spanien eller Fernando Meirelles og Kátia Lunds City of God indstillet af Brasilien.
De tre film fik dog efterfølgende nomineringer i andre kategorier, men der er mange andre film, som aldrig får den chance. Selvom det samlede antal indstillede film er vokset til 56 i år, er en række af de mest oplagte kandidater stadig ikke blandt de fem nominerede. Det har gjort kategorien til en af de sværeste at forudse, men også én af de mest udskældte.
Set i historisk perspektiv er det franske og italienske film, som har vundet flest gange, men det gør ikke akademiets forkvaklede demokratiske idé om én film pr. land mere rimelig. Der bliver altså produceret flere gode film om året i Frankrig end i f.eks. Bulgarien. Det er på tide, at verdens kommercielt set mest prestigefyldte filmpris sætter kvalitet før nationalitet og får rekonstrueret deres udvælgelsesproces.

FAKTA
Oscar-komiteen
*Komiteen er sammensat af ca, 500 frivillige (dvs. hovedsageligt pensionerede) medlemmer. Mange falder fra inden den endelige stemme afgives pga. arbejde. I år delte komiteen de 56 valgbare film mellem tre grupper (18 til hver), og man måtte kun stemme, hvis man havde set mindst 14 af dem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu