Læsetid: 1 min.

OVERBLIK

2. februar 2004


Oprør ulmer i Peru over korruption
*Oppositionen i Peru og en stigende del af befolkning kræver præsident Alejandro Toledos afgang. Toledo, der ifølge meningsmålinger kun har støtte fra hver tiende, er presset, efter at optagelser i sidste uge afslørede kontakter mellem en af præsidentens nærmeste rådgivere og en general anklaget for korruption under ekspræsident Alberto Fujimori.
Toledo har trods en af Sydamerikas bedste vækstrater de sidste tre år ikke kunnet ændre Fujimoris kurs til stadig større social utilfredshed. Optagelserne afslørede, at rådgiveren blandt andet tilbød generalen, og dermed Fujimoris fængslede efterretningschef Vladimiro Montesinos, hjælp til at forhale en retssag. rvh

Pakistans atom-konge fyret
*Den pakistanske regering har fjernet stifteren af landets atomvåbenprogram, Abdul Qadeer Khan, fra hans post som særlig rådgiver for landets ministerpræsident.
Det sker i forbindelse med, at regeringen forsøger at kortlægge Khans ugerninger, skriver New York Times. Khan, der har status som nationalhelt i Pakistan, er sammen med tre forskere og tre lavtrangerende officerer genstand for en undersøgelse omkring Pakistans mulige atomvåbensamarbejde med blandt andre Iran, Libyen i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. Den pakistanske præsident, Pervez Musharraf, der på en gang presses af både USA, den pakistanske hær og islamister, har sagt, at »nogle personer« tilsynelandende har solgt atomhemmeligheder for personlig vindings skyld. Inf.

Bush og Blair får nobelchance
*USA’s præsident, George W. Bush, og hans kollega den britiske premierminister, Tony Blair, er blandt de nominerede til Nobels Fredspris 2004.
De fem medlemmer af den norske priskomité holder normalt nomineringerne hemmelige, men dem, der indstiller kandidater, offentliggør ofte deres normineringer. Det er det norske Fremskrittsparti, der har nomineret de to regeringsledere for at have formindsket risikoen for en mellemøstlig krig med masseødelæggelsesvåben ved at fjerne Saddam Hussein. Norske eksperter vurderer dog, Bush-Blair-duoens vinderchancer er ringe. Inf.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her