Læsetid: 5 min.

Radicool troværdighed?

Ministertaburetterne trækker i de radikale, som først efter Folketingsvalget vil afsløre, om de inderst inde er lige så billige som andre
20. februar 2004

Analyse
Med den seneste uges mislykkede forsøg på at begrave eller i det mindste udskyde striden mellem Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om udlændingepolitikken tegner der sig følgende forløb frem til næste folketingsvalg:
Socialdemokraterne vil stå fast på de stramninger, de har tilsluttet sig i regeringens udlændingepolitik, og formand Mogens Lykketoft vil benytte enhver lejlighed til at understrege, at partiet ikke skifter kurs.
Det Radikale Venstre vil fortsætte sin kritik af stramningerne og af især 24-årsreglen, tilknytningskravet og de andre bestemmelser, der har gjort det særdeles vanskeligt at få en ægtefælle her til landet.
Regeringen vil med jævne mellemrum henlede vælgernes opmærksomhed på, at det derfor er ganske uklart, hvilken udlændingepolitik, befolkningen kan regne med, vil blive ført, hvis S og R kommer til magten.
Lykkes det alligevel – på trods af den forventelige VK-kampagne op til valget – at skabe flertal for en ny SR-regering, står de radikale i en situation, hvor års opbygning af image som troværdige og principfaste skal stå sin prøve: Vil de radikale demonstrere, at de virkelig mener det, når partiet taler om retssikkerhed og ligebehandling af danske statsborgere som radikalt »hjerteblod« og »identitet?«
Eller vil det vise sig, at også Det Radikale Venstre, når det kommer til stykket, er lige så pragmatiske som andre partier – sælger ud af principperne og accepterer et SR-regeringsgrundlag, der med mindre kosmetiske ændringer fører de nuværende stramninger på familiesammenføringsområdet videre?
Svaret kommer formentlig først, når stemmerne er talt op, men det står i dag klart, at SR-striden er trukket skarpere op end længe:
Mens Socialdemokraterne i den forløbne uge slog fast, at udlændingepolitik også i fremtiden skal føres i samarbejde med Venstre og de konservative, har de radikale ingen planer om at slække på kravene til, at udlændingepolitikken skal laves om, hvis S og R skal danne regering igen.

Derfor kan vælgerne forvente »meget markante forskelle« mellem de to partier i en valgkamp, siger Elsebeth Gerner Nielsen, integrationsordfører for Det Radikale Venstre:
»Socialdemokraterne er ikke længere drevet af almindelig anstændighed men af kold beregning. For os er det hjerteblod, at vi skal have de samme regler som i EU,« siger Elsebeth Gerner Nielsen med henvisning til, at de andre EU-lande ikke opererer med en 24-årsregel eller et tilknytningskrav som forudsætning for familiesammenføring.
»Vi udelukker aldrig noget på forhånd, hvis man skulle kunne finde bedre og mere humane løsninger, men for os er det afgørende, at der ikke skal gøres forskel på danske statsborgere. Det er et spørgsmål om værdier for Det Radikale Venstre. For Socialdemokraterne handler det alene om magt,« siger Elsebeth Gerner Nielsen, der afviser at gå nærmere ind i en diskussion af, hvad konsekvensen bliver, hvis Socialdemokraterne ikke kan leve med de radikales krav.
»Socialdemokraterne vil stå med et problem. De skal ikke bare have opbakning fra os, men også fra Enhedslisten og SF. Og kan en socialdemokratisk leder forklare, at han lod Fogh blive ved magten, fordi Socialdemokraterne ikke kunne acceptere, at folk skal have lov til at gifte sig med den, de elsker,« spørger hun.

Uanset udfaldet af de ubekendte faktorer – mandatfordelingen, venstrefløjens krav som parlamentarisk grundlag og folkestemningen omkring udlændingepolitikken – vil Det Radikale Venstres troværdighed utvivlsomt blive et selvstændigt tema på valgnattens afterparty. En væsentlig del af det image og den selvforståelse, de radikale har plejet i tiden i opposition, handler nemlig om at være et anderledes parti, der ikke er til fals: Et parti, der ikke lefler for befolkningen, ikke skifter politik af taktiske grunde, ikke sælger ud af arvesølvet eller lader, hjerteblodet dryppe til fordel for ministertaburetter.
Marianne Jelved er ligefrem blevet ’kult’, konstaterer kommunikationskonsulent Henrik Byager i det seneste nummer af det radikale partiblad. Af partifæller omtales Jelved som »Danmarks miss troværdighed«. Det er blevet cool at være radikal, fordi R – med Byagers ord – står uden for klumpspillet på den politiske midtbane og i stedet signalerer »ubøjelig, ubestikkelig og uforanderlig«.
Den radikale fremgang i meningsmålinger såvel som i medlemsantallet (fra 5800 i september 2000 til 8400 i februar i år) tilskriver det radikale folketingsmedlem Morten Helveg Petersen ifølge Ekstra Bladet, at alle ved, at de radikale »i Marianne Jelved har en leder, der står fast, mens Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft hele tiden skifter ham for at tækkes vælgerne.«
Ved siden af image-plejen har de radikale gang på gang siden magtskiftet givet udtryk for, at de skrappe regler for familiesammenføring skal væk.
Det er budskaber, lanceret med vendinger som »middelalderlige tilstande« og »hjerteblod«. Budskaber, som vil blive genopfrisket i medierne, hvis S og R får mulighed for at danne regering igen:
»Det er radikalt hjerteblod. Hele vores identitet bygger på principperne om retssikkerhed. I dag kan danske statsborgere ikke være sikre på at få ægtefællen til Danmark, og det må og skal laves om,« forsikrede Marianne Jelved op til Socialdemokraternes landsmøde i september 2002.

Partilederen står også bag følgende formuleringer i en kronik fra august 2003:
»Hvad er det for en stat, der endevender hele familiens liv for at skønne over noget så subtilt som det samlede tilknytningskrav? Hvad kommer det dog staten ved? En statsborger må under alle omstændigheder altid kunne bosætte sig i sit land med sin familie.«
Stramningerne i udlændingepolitikken har ført til, at antallet af familiesammenføringer er nedbragt betragteligt. Omkring halvdelen af de afslag på ægtefællesammenføring, som blev givet i 2003, kan tilskrives enten 24-årsreglen eller tilknytningskravet. Ansøgningerne er endvidere dalet i takt med udbredelsen af kendskabet til de nye regler. Knap 15.400 søgte i 2001 om tilladelse til familiesammenføring. I 2003 var tallet dalet til 6400, fremgår det af Udlændingestyrelsens statistik.
For Socialdemokraterne er det overordnede hensyn, at reglerne ikke må ændres med det resultat, at mange flere udlændinge kan få ophold i Danmark. Et langt stykke ind i oppositionsperioden var de radikale af den opfattelse, at det socialdemokratiske skift slet ikke skulle tages alvorligt.
»Det er et must for os, at tilknytningskriteriet bliver lavet om. Jeg tror, at Socialdemokraterne går ud med deres retorik nu af taktiske grunde. Det er en Rambo-stil, der handler om taktik,« sagde Marianne Jelved således i maj 2003.
Siden er der kommet yderligere stramninger til – som Socialdemokraterne har tilsluttet sig. I dag tror de færreste på Christiansborg, at Mogens Lykketoft som socialdemokratisk formand kan eller vil slippe afsted med endnu en gang at ændre udlændingepolitik – bortset fra de to områder, som S og R er enige om: Nemlig fjernelse af den lave starthjælp til flygtninge og syvårsreglen for permanent ophold. Den udbredte opfattelse er derfor, at det er de radikale, som må rette ind. Eller i hvert fald gøre op med sig selv, om det er mere cool at være troværdig end at være minister.

*Helle Ib er freelancejournalist tilknyttet Dagbladenes Bureau.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu