Læsetid: 5 min.

’Rekrutterne er vores billet hjem’

Den Irakiske Civile Forsvarsstyrke er ’vores billet væk herfra’, siger kaptajn Thor A. Hilton, der står for uddannelsen af den styrke, man håber kan overtage ansvaret for sikkerheden i det sydirakiske område på sigt
4. februar 2004

Den Irakiske Civile Forsvarsstyrke er ’vores billet væk herfra’, siger kaptajn Thor A. Hilton, der står for uddannelsen af den styrke, man håber kan overtage ansvaret
for sikkerheden i det sydirakiske område på sigt

SYDIRAK – Benzinstationen i al-Qurnah åbner kl. otte, men allerede fra solopgang er befolkningen i det dansk-kontrollerede område valfartet til det lille indhegnede stykke jord, hvor de kan købe petroleum. I fire dage har området, der er på størrelse med Fyn, været uden benzin og petroleum, så denne morgen står tusindvis af utålmodige sortklædte kvinder og kjortelklædte mænd og venter i en masende flok, der strækker sig omkring 100 meter langs vejen, hvor også bilerne holder hulter til bulter.
Fra indersiden af det ca. 40 kvadratmeter store område, hvor petroleumstankene står, ligner de to indgange med deres jerngitterdøre – en til kvinder og en til mænd – til forveksling de tætpakkede lastbiler med får, man af og til ser på landevejene. Både kvinder og mænd står bogstavelig talt på nakken af hinanden med hver to 10-liters blikspande. En ung mand forsøger – med succes – at ligge på gitterdørens øvre kant, mens andre maser løs, selv om døren er lukket.
Det er 32-årige Hassan Faez al-Sallem, der som fører for en deling af den danskuddannede Irakiske Civile Forsvarsstyrke (ICDC) skal sørge for, at situationen holdes under kontrol.
Hassan ser myndig ud i sin sandfarvede uniform, men alligevel overhører flere af de ventende hans verbale advarsler og springer over den halvanden meter høje betonmur ind til området. Lige så hurtigt, de er kommet ind, er Hassan på pletten. En kvinde får et spark over det ene skinneben – det er forbudt at lægge hånd på en irakisk kvinde – og da han truende løfter sin træknippel, lunter hun frivilligt gennem jernlågen.
Straks lågen bliver åbnet, presser menneskemylderet – iblandet store 200-literstønder – sig frem, og Hassan må råbe på forstærkning. Et par danske soldater styrter råbende til og hjælper med at skubbe lågen i igen.
»Vi forsøger at overlade det til ICDC at kontrollere situationen. Vi træder kun til, hvis der bliver problemer,« fortæller den 29-årige sergent Casper Hybel, der er delingsfører for Hassans al-Sallems ICDC-hold, mens han hele tiden holder et vågent øje med de masende mennesker, der nu bliver lukket ind i grupper af 10-15 stykker pr. gang.

Små piger
Små piger står mellem fuldvoksne kvinder og mænd, ligeledes med to 10-liters spande, som er det maksimale en familie må købe pr. gang. Når småpigerne efter påfyldningen forsøger at bære spandene væk, vælter petroleumen ud ad de gamle, hullede spande over deres tøj. Nogle giver op og må slæbe en ad gangen ud til en medhjælper foran gitterporten.
»I må kun lukke folk ind, der selv kan bære deres spande ud igen,« kommanderer en dansk soldat. »Vi vil ikke have børnene rendende ud og ind,« siger han med henvisning til en skælmsk-smilende pige, der synes at have været ud og ind ad porten et utal af gange.
»Ali Baba (’tyveknægt’, red.)« driller soldaterne, og pigen nikker grinende.
Der uddannes i alt 200 ICDC-medlemmer i det dansk-kontrollerede område. Uddannelsen varer tre uger og består af fag som nærkamp, patruljetjeneste, husundersøgelser og menneskerettigheder. Efter endt grundud-dannelse tilknyttes holdet en delingsfører, som skal sørge for den videre uddannelse. I starten patruljerer de nyudsprungne ICDC-folk med de danske styrker, men allerede nu – ca. fire måneder efter første hold blev færdiguddannet – udfører ICDC mange opgaver på egen hånd.
»I dag står ICDC for at eskortere tankbiler, de foretager egne patruljer, og de har været med i to operationer. I går foretog de faktisk deres første arrestation af en af de værste forbrydere, vi var på udkig efter,« fortæller den ansvarlige for ICDC-uddannelsen, kaptajn Thor A. Hilton.
Han lægger ikke skjul på, at han har store forventninger til sine rekrutter.
»Jeg plejer at sige, at ICDC er vores billet væk. Meningen er, at vi skal uddanne dem så godt, at de kan tage over, så vi kan tage hjem,« siger han.
Netop på grund af den centrale rolle, ICDC er tiltænkt i Det Nye Iraks sikkerhedsstruktur, satses der hårdt på at opbygge respekt i befolkningen for styrken.
Det gøres bedst ved at sørge for, at ICDC-medlemmerne får den beskyttelse, der skal til, for at de tør udføre upopulære opgaver som ransagninger, beslaglæggelse af våben, arrestationer osv. Opgaver, politiet som regel ikke tør eller vil udføre på grund af frygt for eller loyalitet over for klaner involveret i kriminalitet.
ICDC kan dog ikke se sig fri for at lide under samme problem, erkender Hassan Faez al-Sallem.
»Vi bryder os ikke om at patruljere i områder, hvor folk kender os. Vi forsøger at fortælle folk i landsbyerne, at vi er her for at hjælpe dem, men det er ikke alle, der respekterer det. Nu har vi lavet et system, så vi kun opererer i områder, hvor vi ikke har noget tilhørsforhold til klanerne,« siger han.
Alligevel sker det, at medlemmerne af styrken støder på bekendte, forklarer sergent Casper Hybel: »De er stadig bange for repressalier, så hvis de kender folk, kan man mærke, at de bliver mindre fokuserede på deres opgave.«
Ideen er, at ICDC-styrken skal være selvstændig og under irakisk kontrol fra sommeren 2004. Hvilken rolle ICDC-styrkerne – som uddannes over hele landet – præcis får i en ny irakisk sikkerhedsstruktur, er endnu ikke endeligt besluttet.
De nyeste tanker går på at lade ICDC fungere som en paramilitær enhed med ansvar for landområderne, mens politiet skal tage sig af byerne.
Selv om kaptajn Thor A. Hilton er sikker på, at ICDC nok skal udløse Den Danske Bataljons returbillet til Danmark, erkender han, at først når en »ny magtstruktur er etableret, vil de kunne arbejde selvstændigt«.

Stærke nok
Delingsfører Casper Hybel mener også, at der vil gå et stykke tid, før ICDC kan stå for sikkerheden alene, hvilket situationen på tankstationen i al-Qurnah understøtter. Gruppen af ICDC-folk er trådt lidt i baggrunden, mens danske soldater forsøger at splitte en gruppe mænd ad, der er kommet op at slås midt i gruppen af ventende folk.
»ICDC’erne skal have opbygget mere selvtillid for at kunne løse opgaverne selv. Lige nu er de under vores beskyttelse, og de kan godt lide den tryghed, der er i, at vi er der. Det er helt forståeligt,« siger Casper Hybel.
»De skal nok blive stærke nok til at klare sig selv – men det vil tage et par år.«

*Dette er den sidste artikel i en serie fra det sydlige Irak. Tidligere artikler blev trykt den 26., 28. og 31. januar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu