Læsetid: 3 min.

De sære små

Første lektion i Familieskolen: Indløs kapitalpensionen med skattefordel og få fuldfinansieret orloven. Brug ikke brystpumpe
11. februar 2004

Spædbarn
Da den førstefødte var undfanget i december 1999 begyndte et langt ræs, hvor vi forsøgte at planlægge ungens liv – endnu inden, han selv var klar til at leve det. Hvis man ikke ved præcist, hvad der lurer om næste hjørne i barnets tilværelse, kan man jo ikke trygt give dem friheden til at gå derhen selv. Det er en filosofi, man i udpræget grad ser dyrket hos tidens småbørnsforældre. Det mentale korkbælte er altid på plads. Hvis vores børn blev udsat for de samme farer, vi selv dyrkede som børn, ville vi dø af skræk.
Så det er faktisk ganske hårdt sådan at blive forældre fra den ene dag til den anden. Pludselig skal man ikke kun leve sit eget liv, man skal også skrive drejebogen til en andens. Det er lidt af en pendulering. Men langsomt sker der jo heldigvis det, at ens eget liv glider fuldstændigt i baggrunden. Man slettes af tilværelsens CPR-register og forsvinder ind i en tåge af kolik-skrig og den livsbekræftende duft af uafvaskelig og sur gylp på den sorte favorit-T-shirts skulder. Vi er med andre ord midt i det store selvudslettende forsvindingsnummer, som ikke er specielt udviklende for det parforhold, der jo i grunden udløste ungen. Velkommen til livets som spædbarns-forældre.

Få pensionen udbetalt
Det første, der skal på plads – efter nedslibning og lakering af brugt Juno-seng købt i Den Blå Avis og fjernelse af flere lag rust på næsten ny arvet stålkassebarnevogn – er orlovsfordelingen.
Min kone havde netop løbet en karriere i gang i et større fransk firma, mens jeg sad solidt på et fagforenings-finansieret magasin. Samtidig kunne jeg – som alle andre med sådan en – få min kapitalpension udbetalt som kompensation for det løntab, orloven på dagpenge gav. Kapitalpensionskronerne kan man normalt kun få fat i før tid er, hvis man betaler 60 procent i skat. Men på orlov får man de rare penge i hånden mod at betale sin normale trækprocent i skat. En besparelse på cirka 20 procent. Alle tiders – nærmest nok i sig selv til at vælge rollen som selvopofrende orlovsramt far, der har parkeret karrieren og neddroslet forbruget af hensyn til både børn og kone.
Vi sprang ud i modellen. Og dvælede kun kortvarigt ved det bizarre i finansieringsmodellen: Det, vi skulle have levet af som gamle, gik nu op i autostol med trepunktssele og Fisher Price stimuleringsbræt med indlagt klokkelyd.

Det lille mejeri
Min kone valgte jobbet – hvad skulle ungen så spise? Modermælk selvfølgelig, Hun ammede ud ved hjælp af Falck. Redningskorpset udlejer en smart elektrisk pumpe, der suger mælken ud af brystet. Et lille lystigt snurrende malkeværk. Mælken fryser man så ned i de der smarte isterningeposer. En lille tragt gør her underværker. Og således kunne jeg tø små portioner op, når sulten meldte sig. Og det gør den jo regelmæssigt. Så der blev pumpet, hældt, frosset og tøet i en hel lille cyklus, der snart udgjorde rammen for familiens fælles tilværelse.
Der er plads til lidt teknologibenovelse. Maskinen er gennemsigtig, og man kan se stemplet, der skaber trykket, arbejde støt og roligt. Og når suget sætter ind, kan man også se brystet blive trukket dybt ind i tragtens åbning – for derefter at springe tilbage med et slurp. Et syn, man egentlig ikke på forhånd havde forbundet med forestillingen om den lykkelige kernefamilie.
Desværre er redningskorpsets maskinelle udsugning forbundet med en vis smerte, og snart opgav konen at pumpe ud – selv om lejen af pumpen var betalt flere måneder forud. Men det må man indstille sig på. Det er dyrt at have børn, men så er der jo alle fornøjelserne, der ikke kan gøres op i penge.

*I næste lektion af Familieskolen: Valg af vuggestue

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu