Læsetid: 5 min.

Shopping-liv

Ideen om kulturrelativisme er en dødssejler, for det er slet ikke muligt at være kulturrelativist, lyder det fra rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet
21. februar 2004

Ord på værdierne
Rektor Lars-Henrik Schmidt er skeptisk over for forsøget på at kæmpe en kulturkamp ved at kritisere kulturrelativismen, altså forestillingen om, at alle kulturer grundlæggende er lige gode. Efter et møde mellem udvalgte forfattere og Anders Fogh gav Suzanne Brøgger flere bud på, hvad der sker, når man sætter ord på værdierne. Brøggers indlæg var en reaktion på, at det eneste hun hørte, at regeringen var kritisk overfor, var kulturrelativisme. Hun skrev blandt andet:
»Er det bedre, at få integreret lidt sort skole i rundkredspædagogikken, eller måske en mere koksgrå variant?«
Lars-Henrik Scmidt har et problem med den måde, Brøgger har forsøgt at sætte ord på værdierne:
»Jeg mener ikke, at man kan shoppe mellem synspunkterne. Kulturrelativisme eksisterer ikke. Den eksisterer kun som en metafor i en debatform. Der er ingen, der er kulturrelativist, for man er disponeret på bestemte måder, som gør, at man ikke kan shoppe mellem forskellige kulturer. Jeg kan for eksempel ikke pludseligt shoppe mig til at have nogle bestemte centralafrikanske værdier. Det står mig simpelthen ikke frit for at vælge mit kulturelle udgangspunkt. At være i mod kulturrelativisme er en lost cause,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Klassiske værdier
– Hvad ville du svare på Brøggers spørgsmål?
»Det er svært, for rundkredspædagogikken eksisterer ikke, og den sorte skole eksisterer heller ikke. Jeg er rimeligt overbevist om, at Suzanne Brøgger mener, at der må en bestemt type stramhed til, og det har hun fuldstændig ret i. En ny pædagogik er nødt til at respektere mere klassiske værdier.«
– Hvilke idealer, mener du, skal gælde inden for pædagogikken?
»De tre grundlæggende principper i folkeskoleloven er åndsfrihed, ligeværd og demokrati, der til sammen understøtter den egentlige værdi, selvværd. Jeg går ind for værdierne, men problemet er, at de forfalder: Åndsfrihed bliver til valgfrihed, ligeværd bliver til ligelighed, og demokrati bliver til ’medsnak’«
– Hvad er forskellen på åndsfrihed og forfaldsformen valgfrihed?
»Åndsfrihed er idealet om, at man skal have lov til at udtrykke forskellige typer af meninger og gøre det uden, at autoriteterne kan bryde ind, og at man skal være åben over for, at andre mennesker tænker anderledes. Men i dag er åndsfrihed forfaldet til valgfrihed. Vores frihedsforestillinger går i helt anderledes retninger, nemlig at vi skal have lov til at shoppe mellem forskellige synspunkter.«

Lyt til smagsdommerne
– Hvordan står det så til med idealet om ligeværd?
»Ligeværd handler ideelt set om, at man respekterer, at den anden mener noget andet end én selv. Jeg respekterer ikke andres synspunkter bare fordi, de mener noget andet, men jeg respekterer, at de mener noget andet.«
– Hvordan forholder det sig i folkeskolen i dag?
»Problemet er holdningen om, at fordi en person mener noget, er det et ærværdigt synspunkt, men det er det dummeste, jeg har hørt. Men man kan ikke bare sige til mig: ’det er nu min mening’. Man må i stedet tage kampen. Det var det, en værdikamp skulle handle om. I stedet for er det blevet til, at alle kan udtrykke deres mening, og at der ikke skal være smagsdommere. Men jeg går klart ind for smagsdommere. Man må altså stole på, at der er nogle mennesker, der har en større viden, end man selv har.«

Ingen universelle værdier
Lars-Henrik Schmidt tager afstand fra tanken om, at der findes universelle værdier:
»Mit synspunkt er, at vi hele tiden skal gå efter det mindre ringe, men vi kan ikke gå efter det rigtige. Det er ikke nødvendigvis sådan, at demokrati er den ultimative styreform, men jeg vil selv foretrække at leve i et demokrati og bringe det videre til mine poder, end jeg vil leve i et diktatur. Man kan ikke sige, at demokrati er det universelt rigtige, men en mindre ringe styreform.«
– Hvad er det demokratiske ideal?
»Den, der har scepteret, har retten til at tale. Nogle skal også holde kæft. Der er ingen grund til at bringe et nyt synspunkt på banen, hvis man mener, at der allerede er sagt noget fornuftigt. Vi har gjort demokratiet til en livsform, men demokrati er ikke en livsform. Det er en afgørelsesform og en konfliktløsningsstrategi. Folk mener, at det er godt, hvis blot de får lov til at snakke med. Det er demokratiet, der har skabt rundkredspædagogikken. Min pointe er, at der er en indbygget tragisk pointe i demokratiet.«
– Kan man komme uden om det?
»Nej, det tror jeg ikke. Vi må konstatere, at den måde, som moderne mennesker løser konflikter på, er noget, vi skal opdrages til, og det er det, vi gør i skolen. Det er rigtig at eleverne skal opdrages til demokrati, åndsfrihed og ligeværd, men vi skal bare være opmærksomme på, at det ikke er forfaldsformerne, der kommer til at dominere.«

Stjerne for en aften
– Hvad er forfaldsformen for selvværd?
»Selvværd er det begreb, jeg samler alle de tre andre i og det har sin forfaldsform i dansk smålighed. Folk mangler evnen til at beundre andre. Man vil for eksempel ikke beundre og anerkende andres synspunkter. Folk siger, ’nu mener jeg også at’, i stedet for at sige, ’det som den ærværdige forrige taler sagde’, vil jeg gerne give min støtte til. I gamle dage råbte man hørt, hørt. Ved at sige hørt, gav man udtryk for, at der var en der havde udtrykt det synspunkt, som man gik ind for.«
– Hvad er problemet i det?
»Det er blevet fuldstændig umuligt at træffe beslutninger nu om dage, fordi alle skal høres. ’Hør op!, er mit budskab. Men i de sidste 30 år, har vi i pædagogikken været opmærksom på, at sige: ’du skal også høres min ven, du har også noget vigtigt at sige’, men der er altså folk i denne her verden, som ikke har noget vigtigt at sige.«
– Hvordan er selvværd i dets ideelle form?
»Selvværdet består jo i, at man føler, at man har lejlighed til at give sit synspunkt til kende, men man behøver jo ikke, at være stjerne for en aften.«

*Suzanne Brøgger foreslog i en artikel, at vi satte ord på værdierne. Information bringer i denne og næste uge kommentarer til Brøggers udspil. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu