Læsetid: 5 min.

Hvad vil det sige at være menneske?

Filosofiens opgave er at studere mennesket som et normativt væsen, der kan påtage sig en rational forpligtelse
23. februar 2004

Interview
Den amerikanske filosof Robert Brandom er netop blevet tildelt den prestigefyldte Mellon Distinguished Achievement Award på 1,5 million dollars.
Ifølge The Mellon Foundation er han »en af de mest kreative filosoffer der arbejder inden for sprog- og bevidsthedsfilosofi idag«.
Brandom er professor i filosofi ved University of Pittsburgh. Hans foreløbige hovedværk er Making It Explicit fra 1994. Det er en mere end 600 sider lang diskussion centreret omkring et fundamentalt spørgsmål indenfor sprogfilosofien, nemlig hvordan vi skal forstå sproglig mening, dvs. det forhold at nogle af vores lyde er ord, der betyder noget. Brandoms svar på dette og andre filosofiske spørgsmål adskiller sig fra mainstream amerikansk filosofi ved at det ikke blot trækker på den engelsksprogede, men også i høj grad på den tyske filosofiske tradition.
– Hvad er udgangspunktet for din analyse af sproglig mening i ’Making It Explicit’?
»Det underliggende spørgsmål er, hvem vi er: hvordan adskiller vi mennesker os fra dyrene? Mit svar på dette spørgsmål kan føres tilbage til den tyske filosof Immanuel Kant. Kant var den første der hævdede at mennesket, til forskel fra dyrene, er et normativt væsen. Det, der er specielt ved os, er, at vore opfattelser og handlinger er noget vi er ansvarlige for: de forpligter. Nærmere bestemt mente Kant, at det vi er ansvarlige for eller forpligter os på er, at vi skal kunne begrunde vore opfattelser og handlinger.«
»I den forstand er vi underlagt normer for rationalitet. Jeg er frem for alt interesseret i at forstå denne normative dimension forstået som det at vore opfattelser og handlinger vurderes ud fra vores begrundelser herfor. Det er denne normative dimension, jeg mener karakteriserer os som mennesker.«

Mening er brug
– I din bog kombinerer du denne kantianske pointe med Wittgensteins idé at mening er brug. Kunne du forklare hvad dette »mening er brug« betyder?
»De fleste filosoffer i det 20. århundrede anlagde en formel betragtningsmåde på sprog. De betragtede naturlige sprog i analogi til matematiske og logiske sprog. Wittgenstein skilte sig ud fra denne tradition ved i stedet at anskue sproget ud fra, hvad vi kunne kalde, en antropologisk synsvinkel. Han var optaget af sprog som sproglig praksis, som noget vi gør.«
»Så når Wittgenstein spurgte, hvad mening er, så tænkte han på mening som noget, der manifesterer sig i vores brug af sproget. Han mente, at meningsbegrebets teoretiske rolle er at forklare, hvorfor det er korrekt at bruge sproget på én snarere end på en anden måde. Jeg er helt enig med Wittgenstein i dette: den teoretiske pointe i at tale om mening er at komme til klarhed over de implicitte normer der ligger bag vores sproglige praksis.«
»Imidlertid adskiller min teori sig fra Wittgenstein ved, at jeg lægger vægt på begrundelser eller slutninger. Når Kants, og efterfølgende Hegels, understregning af begrundelser kombineres med Wittgensteins syn på mening som brug eller praksis, så bliver resultatet, at sproglig praksis skal ses som havende en kerne – en rational kerne.«
»Wittgenstein mente ikke, at sproglig praksis har nogen kerne. Jeg mener, at kernen i sproglige praksisser er det at bede om og give begrundelser. Min påstand er, at den måde et fokus på praksis kan danne baggrund for en analyse af mening er ved at se på, hvad der kan tjene som grund til hvad, hvornår man kan slutte sig fra en ting til en anden. Så jeg mener at man kan siges at forstå en sproglig ytring, et udsagn, hvis man ved, hvad der kunne være af grunde for eller imod dets fremsættelse, og hvad der følger og ikke følger af at fremsætte det.«

Den er rød
– Kunne du prøve at give et eksempel på, hvad du mener med, at man kun forstår et udsagn, hvis man ved hvad der kunne begrunde det, og hvad det kunne bruges som begrundelse for?
»Tag for eksempel udsagnet »den er rød«. En papegøje kunne blive trænet til at udstøde »den er rød«, hver gang den blev præsenteret for noget rødt. Men jeg tror ikke, at vi under disse omstændigheder ville være parat til at sige, at papegøjen forstod hvad den sagde. Blot det at sige »den er rød« når man ser noget rødt er simpelthen ikke nok. Så vi må spørge: Hvad mere skal der til?«
»Jo, en tolvårig ved, at hvis noget er rødt så har det en farve, og at hvis noget er rødt, så kan det ikke samtidigt være grønt. Det ved papegøjen ikke: Den ved ikke, hvad der kan bruges som begrundelse for et udsagn, og hvad der kan eller ikke kan udledes fra et udsagn. Det er derfor den ikke kan siges at forstå meningen med udsagnet »den er rød« - det er derfor den ikke forstår begrebet »rød«.
– Kan du uddybe hvordan dit syn på sproglig mening adskiller sig fra andre teorier om mening idag?
»Jeg nævnte før, at der er to traditioner inden for sprogfilosofien det 20. århundrede: en formel logisk-matematisk tradition (der typisk forbindes med de Logiske Positivister, Tarski og moderne matematisk logik) og en antropologisk tradition (der typisk forbindes med Wittgenstein, amerikanske pragmatister som William James og John Dewey, og med Heidegger i Sein und Zeit). Disse to traditioner har haft meget lidt at sige til hinanden. Den mest generelle måde hvorpå jeg adskiller mig fra de fleste, der i dag er optaget af lignende spørgsmål består i, at jeg eksplicit forsøger at samtænke disse to traditioner.«

Normative væsener
– Lige nu er du i gang med et andet filosofihistorisk projekt: en bog om den tyske filosof Hegel. Hvad mener du, at vi kan lære af Hegel idag?
»Jeg har talt om den kantianske revolution, der bestod i at anskue os mennesker som normative væsener. Kant gjorde spørgsmålet om, hvad det vil sige, at vi er ansvarlige eller kan forpligte os til et hovedpunkt på den filosofiske dagsorden. Men hvis du spurgte ham, hvad normer er for noget, og hvor de kommer fra, så havde han overraskende lidt at sige.«
»I den næste filosofiske generation kommer Hegel så og siger, at normer er socialt instituerede: Før mennesker holdt hinanden ansvarlige, behandlede hinanden som forpligtede, så var der ikke ansvar eller forpligtelser i verden. Hegel bibeholdt den Kantianske understregning af begrundelser, men til forskel fra Kant så han normerne som iboende de faktiske sociale praksisser mennesker tager del i.«
»Den idé, at de sociale institutioner er der, hvor normerne skal findes, blev genoptaget af den sene Wittgenstein. Men hos Wittgenstein kombineres denne indsigt ikke med understregningen af begrundelser som hos Hegel. Så jeg mener, at Hegel kan give os en særlig indsigt i, hvordan vi skal tænke om sådan nogle væsener som os.«
– Mere generelt, hvad ser du som filosofiens opgave?
»Hvis jeg skal sige det meget kort, så mener jeg at filosofiens opgave er at studere mennesket som et normativt væsen, der kan påtage sig en rational forpligtelse og således begrunde sine opfattelser og handlinger.

*Robert Brandom er inviteret til Danmark i forbindelse med Dansk Filosofisk Selskabs årsmøde. Han holder også foredrag om ’Hermeneutic Practice and Theories of Meaning’ mandag d. 23, feb. kl. 15 i lokale 22.0.11 på Københavns Universitet Amager

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu