Læsetid: 4 min.

Et skrøbeligt barn

Det seneste årti har bragt revolutionerende fremskridt på vejen mod et internationalt retssamfund. Men så gik USA til modangreb
18. februar 2004

Historisk
Aldrig har verdens diktatorer – og andre med folkemord, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden på samvittigheden – været mere fredløse end i dag. I løbet af det seneste årti har rammerne om et internationalt retssystem taget form med en fart, der har overrasket selv de mest ivrige forkæmpere for oprettelsen af en international straffedomstol. Og det har ikke mindst overrasket forbryderne.
»Indtil for nylig svarede sandsynligheden for, at en krigsforbryder blev fanget til, at han blev ramt af et lyn. Det er ikke tilfældet længere,« siger professor i folkeret ved Galway University i Irland William A. Schabas. »Vi vil ikke længere se – som i 1980’erne – at man vedtager en amnesti og siger: ’Lad os bare glemme det hele’. Selv hvis man ikke altid gennemfører et fuldt retsopgør, så er der en følelse af, at man ikke helt kan ignorere emnet længere.«
Det startede ellers sløvt. Ideen om en permanent international straffedomstol opstod allerede i kølvandet på Anden Verdenskrig efter Nürnberg-processen, men først med oprettelsen af de midlertidige domstole for henholdsvis Jugoslavien og Rwanda i 1993 og 1994 kom man det første lille stykke af vejen.
Herefter gik det imidlertid stærkt. Allerede i 1998 lykkedes det for 150 lande at afslutte forhandlingerne om den traktat, der kom til at ligge til grund for Den Internationale Straffedomstol (ICC). Tre år efter havde 60 lande ratificeret statutten, hvorved domstolen kunne påbegynde sit arbejde – første sag bliver forbrydelserne begået i DR Congos Ituri-provins.
Alene oprettelsen af ICC synes at have påvirket lysten til at retsforfølge krigsforbrydere lokalt. I Østtimor, Kosovo, Sierra Leone og Cambodja er der siden blevet oprettet forskellige typer domstole efter afslutningen på konflikter. I Irak og Afghanistan er lokale retsopgør i støbeskeen.

Banebrydende sag
En sideløbende udvikling, der yderligere har indskrænket bevægelsesfriheden for verdens værste forbrydere, er stigningen i antallet af krigsforbrydersager ved nationale domstole. Det var arrestationen i 1998 af den tidligere chilenske præsident Augusto Pinochet, der fik sat fokus på staters forpligtigelse til at retsforfølge krigsforbrydere, der befandt sig på deres territorium. Siden har bl.a. Danmark, Belgien, Schweiz og Tyskland gennemført sådanne sager ved deres nationale domstole.
I Chile betød Pinochet-sagen, at de hjemlige domstole blev åbnet for ofrene, der hidtil var blevet nægtet at få sagerne prøvet. I Argentina blev en række sager mod officerer, der formodedes at være ansvarlige for grove krænkelser af menneskerettighederne under landets såkaldte »Beskidte krig«, genåbnet i 2003. Og i Tchad fik ofre for landets tidligere diktator Hissène Habré åbnet en sag ved de nationale domstole.

To frem og et tilbage
På trods af, at komponenterne til et internationalt retssystem i dag er så godt som på plads, er det stadigvæk yderst skrøbeligt. Især USA’s voldsomme modstand mod ICC har rystet systemet. Ved at presse FN’s Sikkerhedsråd til at garantere, at ingen amerikanske borgere vil blive anklaget ved domstolen, skete det første brud på domstolens traktat – endda inden den var trådt i kraft.
Ad hoc-domstolene er løbet ind i problemer på grund af de enorme omkostninger, der er forbundet med deres arbejde. Resultatet blev, at de skal afvikles år 2010, hvad enten de har færdiggjort deres arbejde eller ej.
Også flere af de domstole, der er opbygget lokalt til at foretage retsopgør efter afslutningen af konflikter, har vist sig at være inaktive, dyre, og især har der kunnet stilles spørgsmålstegn ved deres uvildighed. I Belgien, hvor der var meget vidtrækkende muligheder for at anlægge sag mod formodede krigsforbrydere, blev regeringen tvunget til at stramme lovgivningen efter pres fra USA.
På trods af den megen modgang, mener Richard Dicker, chef for Human
Rights Watchs folkeretskontor i New York, dog, at det skrøbelige internationale retssystem er stærkt nok til at overleve: »Vi er kommet ind i en vanskeligere periode - til dels på grund af USA’s modstand. Men jeg tror ikke på, at de vil kunne opretholde deres politik, når først domstolen er kommet i gang med arbejdet.«

*Richard Dickers: Beyond the Hague: The Challenges of International Justice: http://
hrw.org/wr2k4/

FAKTA
Aktuelle sager
*Congo og Uganda Den Internationale Straffedomstols anklager, dr. Luis Moreno Ocampo, har pr. november 2003 modtaget i alt 765 anmeldelser om forbrydelser fra enkeltpersoner, ikke-statslige organisationer m.fl. Den første sag, Ocampo har valgt at kigge på, er forbrydelser begået i forbindelse med kampene i DR Congos Ituri-provins, hvor 5.000 civile skønnes dræbt.
Den anden sag, ICC tager op, er forbrydelser begået af The Lord’s Resistance Army i det nordlige Uganda. Det var Ugandas præsident Museveni selv, der i december 2003 bad Ocampo efterforske forbrydelserne.
nMilosevic-sagen: Det er to år siden, retssagen mod Slobodan Milosevic begyndte ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien. Anklagerne, som afslutter deres sag i morgen, har haft 300 vidner indkaldt i løbet af de 295 dage i retten. Milosevics forsvar starter den 19. maj i år.

*Sikkerhedsmuren: Den Internationale Domstol i Haag, FN’s øverste organ, påbegynder mandag høringerne i en sag om lovligheden af den såkaldte israelske sikkerhedsmur på den besatte Vestbred. Det var et flertal i FN’s Generalforsamling, der i december besluttede at bede domstolen komme med en vurdering af murens lovlighed. For nyligt har Israel såvel som 30 vestlige lande - heriblandt de 15 EU-lande - sendt breve til domstolen, hvor de opfordrer den til at droppe sagen.

*Nationale sager: Hvor mange NGO’er og enkeltpersoner, der har anlagt krigsforbrydersager ved nationale domstole er svært at opgøre, men en lang række stater – heriblandt Danmark – har på egen hånd gennemført sager. I Danmark drejer det sig om en serbisk fangevogter, der blev idømt otte års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden under krigen i Jugoslavien. M

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her