Læsetid: 2 min.

Specialundervisning kan skade elever

Det kan virke stik mod hensigten at give børn specialundervisning. De føler sig som out-sidere
21. februar 2004

Det kan virke stik mod hensigten at give børn specialundervisning. De føler sig som
out-sidere

Mere end hver 10. danske skoleelev vil i løbet af et skoleår modtage specialundervisning i en eller anden grad. Men ambitionen om at støtte elevens indlæring kan risikere at sætte eleven tilbage socialt, fordi eleven bliver isoleret i forhold til klassekammeraterne. Det fastslår professor dr.pæd. Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet.
Han har netop undersøgt i hvilken grad elever i specialundervisningen føler sig anderledes. Og resultatet er så alarmerende, at han mener, at nogle elever ligefrem er bedre tjent med ikke at få specialundervisningen.
»Én ting er ikke at kunne læse. Det er der også andre, der ikke kan. Men hvis du får at vide, at du læser så dårligt, at du ikke kan være i klassen mere, men skal ned i støttecentret tre ud af fem dansktimer, så bliver du hægtet af socialt,« siger Niels Egelund.
»Når du kommer tilbage, ved du ikke, hvad der er sket – læreren taler videre, som var du aldrig gået. Desuden mister skolen følingen med eleven, fordi den samme lærer er kortere tid sammen med eleven,« siger Niels Egelund.
Han bakkes op i dele af kritikken af formanden for de pædagogiske psykologer Bjarne Nielsen. Han påpeger, at ganske vist er der megen specialundervisning, der styrker elevernes selvtillid – men alt for mange elever sendes til specialundervisning.
»Når man siger til et barn, at det ikke er som andre børn, så har det selvfølgelig en negativ konsekvens for selvtilliden. Og hvis specialundervisningen ikke styrker selvtilliden, så skulle man hellere helt lade være. Man burde i højere grad indbygge specialundervisningen i den almene undervisning,« siger Bjarne Nielsen.
Professor dr.phil Carsten Elbro fra Københavns Universitet er skeptisk over for snakken om, at elever uden videre skal flyttes fra specialundervisningen over i en mere rummelig folkeskole. Han savner facts.
»Vi har ikke brug for flere meninger, men for forskning. Hvis vi skal bare lidt videre, så ville det jo være rart at vide, hvad der virker. Det kunne være belejligt, hvis ikke hver ny generation skulle begynde forfra. Vi mangler en systematisk erfaringsopsamling,« fastslår han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu