Læsetid: 4 min.

Specialundervisning skaber outsidere

På trods af megen snak om rummelighed i folkeskolen bliver mange børn stadig taget ud af klassen for at få specialundervisning
21. februar 2004

Marginaliseret
Hvert år bliver mellem 12 og 14 procent af alle danske skoleelever sendt til specialundervisning. Antallet af elever, der gennem hele skolegangen får specialundervisning i kortere eller længere tid er langt større. Dermed kan det slås fast, at der er meget langt til, at det politiske mål om en mere rummelig folkeskole er indfriet.
Samtidigt er det yderst tilfældigt landet over, hvornår lærerne og den pædagogiske-psykologiske rådgivning mener, et barn har behov for specialundervisning. Nogle skoler bruger stort set ikke specialundervisning, på andre skoler vil mere end hver tredje elev modtage specialundervisning i løbet af skolegangen.
Ofte er det nemlig slet ikke elevernes faglige niveau eller adfærd, der er afgørende for, om de får specialundervisning, men derimod kulturen i elevens skoledistrikt. Det fastslår professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Han mener generelt, at alt for mange børn tages ud af klassen for at få specialundervisning.
»Eleverne er blevet en slags gidsler i det her,« siger han – og fortsætter:
»Når en elev skilles ud til specialundervisning, høster læreren en fordel. Han får en nemmere klasse at arbejde med. Klassekammeraterne får en fordel, fordi der ikke skal tages hensyn til en urolig eller mindre læredygtig elev. Deres forældre ser dermed også en fordel. Og de speciallærere, der skal foretage undervisningen, får jo kunder i butikken. Det er kun den pågældende elev, der ikke har en fordel. Vedkommende skubbes ud og risikerer at miste sit selvværd,« fastslår Niels Egelund.

Føler sig udenfor
Niels Egelund har netop afsluttet en undersøgelse af, hvad konsekvensen af specialundervisning er for eleven. Konklusionen er, at elever, der har modtaget specialundervisning i langt højere grad føler sig anderledes end elever, der undervises sammen med klassen. Undersøgelsen er baseret på data fra den såkaldte PISA-undersøgelse – Programme for International Student Assessment. PISA fokuserer på de kompetencer, unge har ved slutningen af den undervisningspligtige periode.
Niels Egelund har sammenlignet PISA-data for Danmark med Sverige, og resultatet er med danske øjne ikke opløftende.
For det første oplever danske elever, der har modtaget specialundervisning, at der stilles lavere krav, sløseri er accepteret og der er ringe opfølgning på elevernes hjemmearbejde.
For det andet fastslår besvarelserne fra eleverne, at danske elever, der har fået specialundervisning, føler sig langt mere marginaliserede end svenske elever.
»De føler sig som outsidere, har sværere ved at finde venner, føler i mindre grad de hører til, føler sig mindre vellidte og mere ensomme, ligesom de ofte ikke har lyst til at komme i skole,« lyder den alvorlige konklusion.
Ganske paradoksalt er problemet i Danmark, at lærere og skoleledere landet over i for høj grad læner sig op af lovens bogstav, i stedet for at følge deres egen sunde fornuft. Ifølge loven skal henvisning til mere varig specialundervisning ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning. Formålet med loven er at sikre, at elevens rettigheder ikke tilsidesættes, og at lærernes vurdering bliver efterprøvet af sagkyndige.
Omvendt er den negative konsekvens, at det ofte er en forudsætning for specialundervisning, at eleven får en diagnose, for eksempel kontaktforstyrrelser eller læsevanskeligheder. Desuden har systemet en indbygget langsommelighed. Der kan gå et kvart år fra en elev bliver henvist, til eleven bliver undersøgt, ligesom problemet skal have et vist omfang, før skolen sætter gang i processen.
»Jeg har intet imod psykologisk rådgivning omkring specialundervisningen. Men hele forløbet bliver i dag voldsomt forsinket. Der kan jo gå flere år, inden læreren får sendt eleven til psykolog, også selv om læreren godt ved, der er noget galt. Loven er fra 1958, og den burde værre lavet om for længst,« siger Niels Egelund.
»Den væsentligste forskel mellem Danmark og Sverige er, at en svensk elev kan få støtte uden at skulle gennem hele henvisningsprocessen. Det er suverænt skolelederen, der sidder på pengekassen og giver de ekstra ressourcer. Jeg siger ikke, vi skal fyre psykologerne, men de skal bruges til at hjælpe skolelederne og lærerne med undervisningen,« siger Niels Egelund.

Rummelighed har trange kår
Ordet rummelighed har været et mantra i den danske folkeskole i flere år. Men stadigvæk har mange skoler problemer med at møde de forskellige elever og give dem en undervisning, der tager højde for elevernes forskellighed. Ud over at være formand for de pædagogiske psykologer er Bjarne Nielsen også børn- og ungechef i Jægerspris Kommune, der har besluttet at efteruddannede lærerne 100 timer over de næste tre år.
»Lærerne har faktisk kun lært at håndtere en idealsituation, som de aldrig møder. Eleverne sidder jo ikke klar til at modtage undervisning. De skal først bringes i en situation, hvor de kan modtage undervisning. For mange elever sendes til specialundervisning, fordi lærerne ikke kan håndtere dem. Det skal læreren lære,« siger Bjarne Nielsen, der understreger, at læreren skal trække på psykologisk rådgivning og støtte.
Håndteringen af ’vanskelige’ forældre er et helt kapitel for sig i overgangen til en mere rummelig folkeskole.
I dag shopper mange forældre på internettet og finder ud af, hvad præcis deres barn skal have af støtte.
»Forældre kan altid finde snævre fagspecialister, der lige præcis ved, hvad barnet har af behov. Men hvad med opvæksten, netværket – og forældrene selv. Det skal med i overvejelserne. Siden 1995 har man haft meget stor tiltro til børnepsykiatriske diagnoser. Men en diagnose i sig selv hjælper jo ikke barnet,« fastslår Bjarne Nielsen, der mener, at den pædagogiske-psykologiske rådgivning fremover skal give fagspecialisterne kritisk modspil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu