Læsetid: 4 min.

Strategi-politisk krig om forsvaret

Et nyt forsvarsforlig burde være overkom-meligt, fordi alle er enige om hovedmålet. Men følelser, tradition og politisk positionering vælter malurt i bægeret
13. februar 2004

Analyse
Skal der skæres i dagpengene, i boligsikringen eller andre sociale ydelser til dem, der i forvejen ikke har så meget, er det bedst, at Socialdemokraterne gennemfører det. Skal erhvervsvirksomheder tvinges til at smide mere i fælleskassen eller skal afgifter på benzin og diesel sættes op er det smartest, at en borgerlig regering sidder for bordenden.
Ingen kan på den måde beskyldes for usagligt at forfølge et ideologisk mål, og alle kommer i sidste ende til at betale, hvad de skal.
Det er en uskreven regel på Christiansborg, som de fleste lærer og accepterer.
Også denne gang tyder meget på, at regeringen har accepteret reglen. Statsminister Anders Fogh har givet klare udmeldinger.
Forsvaret skal laves grundlæggende om. Koldkrigstidens mobiliseringsforsvar skal erstattes af et totalforsvar, der primært er beregnet på internationale opgaver.
Danske soldater skal uddannes efter det såkaldte first in-first out princip, der skal investeres i moderne teknologi så danske soldater ikke famler rundt i fortiden, mens venner og fjender slås i fremtidens hyper-tech-univers, og Danmarks internationale styrke skal fordobles fra 1.000 til 2.000 mand

De har regnet
Alt dette skal finansieres. Men meldingen fra Finansministeriet er, at det pine død skal holdes inden for rammen af det nuværende forlig. De knap tre milliarder ekstra, som forsvarskommandoen i deres udspil havde sat næsen op efter, findes ikke længere. Politiforliget blev 1,8 milliarder dyrere end det skulle have været, og fængslerne og kriminalforsorgen blokkede Thor Petersen for 1,4 milliarder mere end han havde budgetteret med.
Så de har regnet. Drengene i forsvarsministeriet, men hver gang de er kommet frem med et resultat, har det ikke været godt nok. Derfor sidder aben nu hos talknuserne i Finansministeriet og her bliver den siddende. Og derfor er regeringens udspil flere gange blevet forsinket.
Det gav Socialdemokraterne en chance, som de ikke var sene til at benytte sig af.
Ved at lække deres eget interne forhandlingspapir inden regeringen fik regnet sig færdig – og kunne offentlige sit eget udspil til et nyt forsvarsforlig – forsøger Socialdemokraterne at presse regeringen til at tage skidtet fuldt ud. Socialdemokraterne forsøger at tvinge regeringen til at acceptere reglen om hvem, der skal føre kniven hvornår, og lade Fogh, Petersen og Jensby stå med alle de ubehagelige beslutninger, mens Socialdemokraterne kan nøjes med birollen.
De overordnede omlægninger er alle enige om. ’Smertensbørnene’ hedder værnepligt og hjemmeværn. Regeringen (læs Venstre) ved godt, at begge er omkostningsfulde fortidslevn, men en benhård afvikling er for meget for tradi-
tionsbegejstrede borgerlige kernevælgere. Derfor har regeringen lanceret et kompromis, der går ud på, at store dele af hjemmeværnet – eller det frivillige forsvar – inkorporeres i totalforsvaret, og værnepligten bliver nedsat til en tre måneders intensiv grundtræning.
Når forhandlingerne sandsynligvis starter i slutningen af næste uge, er der umiddelbart tre mulige slutscenarier.

Sejr til Dansk Folkeparti
Socialdemokraterne kan spille højt spil og stå så fast på suspenderingen af værnepligten, at regeringen bliver nødt til at opgive det brede forlig. Det vil betyde et smalt og kortvarigt forlig med Dansk Folkeparti og muligvis Kristendemokraterne. Ikke et ønskværdigt resultat for forsvaret, der reelt bliver sat i venteposition indtil forligsperioden udløber.
For regeringen indebærer det scenarium en fordel i forhold til at kunne skyde skylden på Socialdemokraterne og kunne hugge skridtet mod total afskaffelse af værnepligt op i to bidder. Det kan vise sig som en fordel, at de mange borgerlige vælgere, der føler sig efterladt på perronen, kan nå at hoppe på toget. Regeringen vil kunne komme i gennem med de fleste ønsker, fordi Dansk Folkeparti vil være villige til at betale en god del for at komme med i et så prestigefyldt forlig for forsvarsforliget.
Et forlig med Dansk Folkeparti vil sandsynligvis blot koste et par ekstra måneder i værnepligt, men skridtet mod afvikling er alligevel taget.
Alle er interesserede i en bred opbakning om de forlig, der dækker væsentlige og omkostningsfulde områder i det danske samfund. Det er der tradition for, men det er ikke en tradition Fogh-regeringen har været særligt dygtige til at efterleve. Regeringen vil strække sig langt for ikke igen at være afhængig af Dansk Folkeparti. Borgerlige kernevælgere vil heller ikke umiddelbart lade sig spise af med en smalt og kortsigtet forlig, og regeringen vil stå med en dårlig sag i valgkampen. Borgerlighed er i denne situation lig ansvarlighed.

Sejr til Socialdemokratiet.
Det tredje scenarium er et forlig over midten, hvor Dansk Folkeparti udelukkes. Socialdemokraterne vil kunne leve med indrømmelser til regeringen på værnepligten uden alvorlige ridser i lakken, men undgå at Dansk Folkeparti trækker for meget i den anden retning. Et forlig over midten vil efter al sandsynlighed betyde en massakre på hjemmeværnet, hvor kun beredskabsafdelingen for lov at leve af offentlige kroner.
Et forlig med regeringen vil også sikre, at Socialdemokraterne, i fald de overtager regeringsmagten efter næste valg, ikke står for at skulle gennemføre et forsvarsforlig med svære indrømmelser til V og K eller risikoen for at skulle basere et forlig på SF og Kristendemokraterne
De kommende uger og måneder vil vise, hvem der tager de politiske stik. I forsvaret venter, håber og græmmes man. For hvad ved bønder om agurkesalat eller hvad ved, for den sags skyld, politikere om forsvar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her