Læsetid: 4 min.

Striden om ’Krøniken’

Eksperimenter med sandheden, leg med samtidshistorien og socialdemokratiske skønmalerier. Tv-serien ’Krøniken’ har vakt politisk diskussion – som så mange serier før den
5. februar 2004

Tv-serie
Allerede før den populære tv-serie Krøniken overhovedet var tonet frem på skærmen, kom de første indsigelser. Ulødig og forvrænget, lød det fra spindoktor for Dansk Folkeparti og medlem af DR’s bestyrelse Søren Espersen, efter han havde set et kvarters prøvevisning af serien.
Så kom serien.
Og da ikke mindre end 2,5 millioner seere besluttede at tilbringe søndag aften i selskab med seriens hovedpersoner Erik, Ida, Søs og Palle, fik indsigelserne fornyet kraft.
Ud over Søren Espersen beskyldte Kathrine Lilleøre, præst, og Hans Engell, chefredaktør på Ekstra Bladet og tidligere konservativ, tv-serien for at gå socialdemokraternes ærinde. »Krøniken kan gøre Lykketoft til statsminister,« skrev Hans Engell i en kommentar. Jyllands-Posten supplerede med en artikel om, at tv-serier kan påvirke vælgernes politiske ståsted.
Berlingske Tidende tilbageviste i en leder påstanden som overdreven frygt. Og manuskriptforfatteren, Stig Thorsboe, holdt sig til at forsvare sin ret til at digte – men erklærede sig i øvrigt uinteresseret i debatten.
Men Krøniken er ikke et enestående eksempel på en tv-serie, som har sat sindene i kog. Ifølge Claus Bryld, professor dr. phil. ved Roskilde Universitetscenter, findes der en række berømte eksempler på, at tv-serier – der baserer sig på historiske begivenheder – har vakt politisk diskussion.

Tv-serier med historisk vid
Claus Bryld nævner tv-serier som Holocaust, Roots og Nord og Syd, som udenlandske eksempler på fiktion, som har udløst store følelser. Mens tv-serien Jane Horney, som var en dansk-svensk produktion, er et eksempel på en tv-serie, som har vakt opsigt herhjemme.
Tv-serien Holocaust blev produceret i Hollywood. Det er en fortælling om forfølgelsen af jøderne under Anden Verdenskrig. Tv-serien blev først vist i USA, og kom siden til Europa.
»Tv-serien vakte enorm furore i Tyskland og flyttede tyskernes syn på Holocaust,« siger Claus Bryld.
I Danmark, hvor serien også blev vist, var der ikke nogen særlig opstandelse. Det var der til gengæld over tv-serien Jane Horney, som blev vist i forbindelse med et befrielsesjubilæum på DR i 1989. Tv-serien handlede om en kvinde, som var blevet likvideret af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Modstandsbevægelsen mente hun havde været stikker, så da tv-serien hævdede det modsatte, blev der en voldsom debat. Ifølge Claus Bryld, måtte daværende tv-chef på DR gå af.

Fortid, nutid og fremtid
Ifølge Claus Bryld er der ingen tvivl om, at historisk baserede tv-serier påvirker os.
»Men man kan ikke, som Hans Engell, sige, at Krøniken vil få danskerne til at stemme på socialdemokraterne,« siger han.
Claus Bryld mener, at det er vores forståelse af fortiden, som bliver påvirket.
»Men fordi vores forståelse af fortiden præger, hvordan vi handler i nutiden, og hvad vi forventer af fremtiden, kan tv-seriers udlægning af fortiden blive genstand for politisk diskussion,« forklarer han.
Claus Bryld er dog ikke enig i kritikken af, at Krøniken er et socialdemokratisk skønmaleri, sådan som Kathrine Lilleøre har fremført, og han understreger, at:
»Selv om fiktion kan virke ideologisk – det vil sige kan påvirke vores tanker og værdier – så er fiktion ikke et ideologisk instrument. Det er blot fiktion, og derfor skal der også være digterisk frihed i fiktion.«
Carsten Tage Nielsen, ph.d. i historie, mener, at kritikken fra højrefløjen skyldes en forventning om, at danske historisk baserede tv-serier skal kunne appellere til alle danskeres erindringsfællesskab.
»Når vi nu sidder 2,5 millioner seere foran fjernsynet, så vil vi gerne kunne identificere os med historien – alle sammen. Det er en forventning, som i særlig grad knytter sig til fjernsynet, og jeg tror simpelthen, at det er en rest fra dengang, hvor fjernsynet var monopol og kunne samle hele nationen,« siger Carsten Tage Nielsen og refererer vendingen »vi blev først en nation, da vi fik et tv«.
Carsten Tage Nielsen undrer sig ikke over den manglende identifikation.
»Men man kan jo ikke sige 50’erne uden at sige Socialdemokratiet, derfor er det en lidt pudsig anke på serien, at den beskæftiger sig så meget med netop det parti,« siger han.

Ingen forvanskning
Karsten Fledelius, lektor på Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet, kan heller ikke få øje på, at Krøniken skulle forvanske eller manipulere.
»Serien er hverken domineret af ensidighed, skævvridning af historiske begivenheder eller gentagelse. Det er der i øvrigt heller ikke tradition for i de store danske serier,« siger Karsten Fledelius.
Han mener, at Krøniken tegner et »bredt og plastisk« billede af 50’erne, » ellers ville serien heller ikke blive så populær,« siger han.
Karsten Fledelius mener derfor at kritikken er et udløb af kulturkampen, regeringens dalende tal i meningsmålingerne og en advarsel til dem, der står bag serien.
Claus Bryld kan godt nikke genkendende til det sidste.
»Jeg kan faktisk godt blive lidt nervøs ved, om Dansk Folkeparti og dele af Venstre pønser på en kampagne mod serien, som vil få ledelsen i DR i klemme ligesom med tv-serien om Jane Horney,« siger han.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har dog indtil videre bedyret sin forkærlighed for serien, samt at han ser serien hver søndag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her