Læsetid: 2 min.

To filosoffer om terror

13. februar 2004


(2. sektion)

Terrorsofisk
*I en netop udkommet bog – Le ’Concept’ du 11 septembre (Éditions Galilée, 2004) reflekterer Jürgen Habermas og Jacques Derrida over betydningen af 11/9. Begge svarer de på spørgsmål fra filosofiprofessor ved Vassar College i New York Giovanni Borradori, a la: Hvad er terrorisme? Hvordan hænger den sammen med globaliseringen? Hvordan hænger den sammen med islam? Hvilke udfordringer stiller den filosofien over for.
Trods 11/9 sætter Jürgen Habermas stadig sin lid til, at kommunikativ fornuft kan muliggøre en transparent og manipulationsfri kommunikation, der kan kurerere moderniseringens onder, herunder fundamentalismen og terrorismen. Jacques Derrida mener, at vi måske nok kan indkredse og sætte ord på de destruktive spændinger, men ikke kontrollere dem endsige besejre dem. Habermas ser årsagerne til terrorisme i den hastighed, hvormed moderniseringen gennemtvinger sig selv og derved fremkalder kraftige modreaktioner i traditionsbundne samfund. Modreaktionerne er for Derrida selv et produkt af moderniteten. Terrorisme er for ham symptom på en autoimmun sygdom (dvs. en sygdom, hvor kroppen danner antistoffer mod sig selv), som truer det demokratiske liv og den retsorden, der garanterer dette. Autoimmuniseringen fremkalder spontan død for selve de forsvarsmekanismer, som skal forestille at beskytte organismen mod ydre aggression.
På samme måde som under Den Kolde Krig hjemsøger den globale terrorisme vores fremtid, fordi den dræber den mellemmenneskelige tiltro, hvoraf en konstruktiv relation til vores fremtid afhænger.
For både Habermas og Derrida spiller globaliseringen en central rolle for terrorismens opkomst. Den islamiske verden indtager her en særstilling i to henseender. Den har ikke kendt den moderne erfaring, som demokratiet er, og som både Habermas og Derrida anser for sine qua non, for at en kultur kan møde moderniseringen i positiv ånd. For det andet lider flere islamiske samfund under oliens forbandelse, som Derrida definerer som den sidste vare, der hverken er »vitualiserbar eller deterritoraliserbar«. Dette forhold gør den islamiske blok sårbar over for den junglelovsmodernisering, der fungerer som mediet for globaliserede markeder, der er i hænderne på et lille antal stater og multinationale selskaber.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu