Læsetid: 5 min.

’Vi troede, han havde de våben’

En presset præsident Bush erkender, at Saddam måske ikke havde masseødelæggelsesvåben – men ’han var i stand til at udvikle dem’ fastholder Bush
10. februar 2004

»Jeg vil ikke forandre mig«. Med disse fem korte ord slog præsident George W. Bush tonen an for den kommende valgkamp, der ser ud til at kunne blive en mere vanskelig udfordring for ham end for bare en måned siden. Samtidig blev USA og resten af verden adviseret: Enhver, der måtte forvente, at forandrede omstændigheder ville skabe en ny slags Bush, kan godt glemme det.
Tv-stationen NBC’s en time lange interview med den amerikanske præsident, som blev udsendt søndag, var det tætteste Bush er kommet på at blive udsat for krydsforhør af noget medie, siden han tiltrådte embedet. For en gangs skyld måtte Bush belave sig på, at hans vanlige taktik med at glide af på ubekvemme spørgsmål ikke slog til over for den vedholdende facon, som intervieweren Tim Russert anlagde.
Bush var i det meste af interviewet klart presset i defensiven. Russert levnede ham ikke mange chancer for at søge tilflugt i de populistiske fraser, han normalt lirer af for at redde sig selv ud af trængte situationer. Det ansigtsudtryk, Bush anlagde hyppigst, var et stift smil. Som sædvanlig famlede han efter ordene. Det kom ikke mindst til udtryk, da han for første gang utvetydigt vedgik, at der måske slet ikke eksisterede masseødelæggelsesvåben i Irak, idet han dog fastholdt, at de stadig kunne nå at blive fundet eller kunne være blevet flyttet til et andet land.
Men inderst ind var det stadig den gammelkendte George Bush – stædig, ubøjelig og inderligt overbevist om retfærdigheden i sin sag. Saddam Hussein, insisterede han, havde om ikke våbnene selv så i hvert fald kapacitet til at udvikle masseødelæggelsesvåben – og ingen ansvarlig præsident kunne stole på en »galning«, som tidligere havde brugt sådanne våben og nu kunne finde på at give dem videre til terrorister.
»Han havde kapaciteten til at skaffe sig våben, til at fremstille våben,« sagde Bush. »Vi troede, han havde våben. Det internationale samfund troede, han havde våben. Men han havde kapaciteten til at fremstille et våben og derpå lade dette våben falde i hænderne på dunkle terrornetværk. Han kunne sågar have udviklet et kernevåben.«

Kompetente CIA
Krigen, bedyrede Bush, kunne fint retfærdiggøres ud fra det efterretningsmateriale, han havde fået. Trods fiaskoen i forhold til at finde så meget som ét kemisk, biologisk for slet ikke at tale om atomart våben, kunne CIA’s chef, George Tenet, regne med hans fulde opbakningen. Efterretningstjenesten »ledes på kompetent vis«, forsikrede præsident Bush.
Da talen faldt på økonomi, var billedet det samme. Bush var uanfægtet af, at konservative støtter i hans eget parti har kritiseret ham for skattepolitisk uansvarlighed ved at tillade det forbundsstatslige underskud at stige til hele 521 mia. dollar i år – et tal, der skal ses i forhold til det overskud på 281 mia. dollar, som Bush arvede fra Bill Clinton i 2001. Bush insisterede på, at de skattelettelser, som i vidt omfang har forårsaget underskuddet, var velbegrundede.
»Man er nødt til at lette skatterne for at skabe arbejdspladser,« selv om 2,2 mio. job er gået tabt i hans præsidenttid.
Bush forklarede desuden, at underskuddet skyldtes »den frygtelige anspændelse«, som økonomisk recession, et vigende aktiemarked og selvsagt terrorangrebene den 11. september 2001 havde skabt. Men nu, mente præsidenten, var økonomien igen ved at komme i gode omdrejninger og ved at skabe nye job.
Irak-krigen var med Bushs ord en krig, der udsprang af »nødvendighed«. Det samme kan siges om selve interviewet. Det Hvide Hus nages af en uvant frygt for, at denne præsident skal følge i sin fars fodspor og lide nederlag efter blot en enkelt embedsperiode.
George W. Bush nyder tydeligvis lige så meget en konfrontation med pressen, som en kat nyder et iskoldt brusebad. Men hans strategirådgivere havde åbenbart besluttet sig for, at det var afgørende for ham at fravriste initiativet fra hans politiske modstandere, der har nydt godt af stor fokus i forbindelse med de demokratiske primærvalg.
Bush har stadig væsentlige ressourcer at trække på: Hans kampagnekasse på 150 mio. dollar er der dårligt nok taget hul på. Og han kan finde en vis optimisme i, at den amerikanske økonomi vitterligt igen er begyndt at vise tegn på opsving. Alligevel har de seneste uger været en bedrøvelig nedtur for præsidenten.
Hans State of the Union-tale, der normalt er en ren gave af en valgkampsplatform for en siddende præsident, blev anset for at være temmelig mislykket – selv af hans tilhængere. Og dele af hans parti har skarpt kritiseret hans udbuds-orienterede økonomiske politik.

Afviser fejl
Hans vicepræsident, Dick Cheney, ligner med sine Halliburton-forbindelser og afvisning af at indrømme selv den mindste fejlbedømmelse i forhold til Irak i stigende grad en pinlig klods om benet på Bush.
En Newsweek-meningsmåling viser, at Bush generelle popularitetstal er faldet til 48 procent – og er altså under de 50 procent for første gang, hvilket er omtrent på samme niveau som hans fars tal på tilsvarende tidspunkt af dennes periode. Samme måling viser, at John Kerry, den førende demokratiske kandidat, ville besejre Bush med 50 procent mod 45, hvis valget blev afholdt i dag.
I forhold til alle disse vanskeligheder var Bushs kommentarer i søndagens interview barskt afvisende. Han fremstillede sig selv som en mand, der ikke er bange for at træffe vanskelige beslutninger. »Jeg er en krigstids-præsident,« sagde han. »Når jeg træffer beslutninger i Det Ovale Værelse, har jeg krigen i mine tanker. »Jo,« indrømmede han, »jeg havde forventet, at vi ville finde våbenlagre (...) Men David Kay fandt, at der var kapacitet til at fremstille våben... Saddam Hussein var en farlig mand i en farlig del af verden, og Amerika kan ikke bare stille sig på sidelinjen og håbe på det bedste fra sådan en galning.«
Men hvad så med den skråsikre og overdrevne førkrigsretorik, der gav offentligheden det klare indtryk, at Saddam repræsenterede en overhængende og dødbringende fare? Bush var ikke det mindste angergiven.
»Der findes ikke absolut nagelfaste, absolut sikre efterretninger,« sagde han og gentog, at den irakiske leder var en »direkte trussel« mod USA.
Til de efterladte familier til de døde og sårede amerikanske soldater i Irak, var Bushs budskab, at de ofre, der var bragt, havde været det værd. »Hvert et menneskeliv er værdifuldt,« sagde Bush om de 530 amerikanske soldater, der har mistet livet siden invasionen, og de 3.000, der er blevet såret. »På mange måder var Irak farligere, end vi troede. Vi er i krig med terrorister, som er ude på at forvolde Amerika ulykke. Et frit Irak vil forandre verden og gøre det muligt for vores børn at vokse op i en sikrere verden.«
Interviewet i NBC var startsskuddet på Bushs valgkampagne, som han vil udkæmpe på samme måde, som han har styret landet i de sidste 37 måneder. »Jeg har svært ved at forstå, hvorfor folk opfatter mig som en splitternatur,« sagde han. »Jeg arbejder hårdt for at forene landet ... Jeg taler om de ting, jeg tror på. Jeg har ikke tænkt mig at tabe. Jeg vil lede denne verden til fred og frihed. Jeg har vist befolkningen, at jeg kan lede og træffe store beslutninger, når tiderne er svære. Kort sagt: Tag mig som jeg er, eller lad være. Jeg vil ikke forandre mig.«

© The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her