Læsetid: 3 min.

Tyskland hjalp menneskesmuglere

En rejse-forsikring skulle forenkle visum-behandlingen i de tyske ambassader. I stedet fungerede ordningen som statshjælp til menneskesmugling
25. februar 2004

BERLIN – Fem års fængsel for organiseret menneskesmugling i 567 tilfælde lyder ikke af meget, men landsretsdommer Ulrich Höppner fra Köln mente ikke, at den 39-årige Anatoli Barg fra Ukraine kunne få en højere straf.
En stor del af skylden bærer det tyske indenrigsministerium og udenrigsministerium, påpegede dommeren – ministerierne hjalp med til at gøre menneskesmuglingen mulig.
Forhistorien: Frem til 2002 skulle alle ansøgere til et tysk turistvisum stille med både en skriftlig invitation og en tysk kautionist, der i givet fald kunne dække de udgifter, turisten forårsagede. Sagsbehandlingen var meget omstændelig, og derfor fik en tysk forsikringsmand en idé: Hvorfor ikke lade visumansøgeren købe en forsikring, der betaler for de opståede udgifter?
Både indenrigsministeriet og udenrigsministeriet fandt ideen fremragende og førte den ud i livet. For fremtiden kunne et turistvisum til Tyskland – og dermed resten af Schengen-området – opnås med en invitation og en forsikring (kaldet et Reiseschutzpass) til omregnet 1.700 kr.
Kort før indførelsen af forsikringen ordnede udenrigsministeriet en ændring af sagsbehandlingen, så den penible gennemgang af visumansøgninger blev opgivet.

Handel med visa
Selvom forsikringen i f.eks. Ukraine svarer til næsten tre månedslønninger, blev ordningen uhyre populær. Alene den tyske ambassade i Kiew nåede op på at behandle 2.000 visumansøgninger om dagen. Foran ambassadens porte opstod et regulært kræmmermarked, hvor forsikringer blev solgt til højeste bud.
Det store tilløb resulterede i en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på to minutter, andelen af afviste visaansøgninger faldt til 3,6 procent. En del af ansøgerne var vitterligt turister eller mennesker med venner i Tyskland, men mange havde andre motiver. De ville til Vesteuropa for at arbejde illegalt.
For menneskesmuglere og menneskehandlere betød de nye regler en kolossal lettelse i arbejdsgangen. Før i tiden skulle de illegale gemmes i lastvogne eller vandre over grænsen ved nattetide. Nu behøvedes blot en stabel forsikringer og invitationer, om disse var falske eller udstedt af tyske narkomaner mod en mindre erkendtlighed (ca. 200 kr.) blev sjældent undersøgt.
Nu kunne de illegale helt legalt slippe ind i Tyskland – især turismen fra Ukraine boomede. I 2002 rejste 230.000 ukrainere ind i Tyskland (hovedparten har forladt landet før visumudløb).
Ambassaden i Moskva godkendte bl.a. visaansøgninger fra to tjetjenske brødre, der i Tyskland fik ro til at forberede terroraktionen mod musicalteateret i Moskva i oktober 2002. Aktionen kostede 170 mennesker livet. De to tjetjenere var inviteret af en 40-årig tysker, der nåede at ’invitere’ mere end 200 østeuropæere og tjetjenere til landet. Fra ambassadernes vinduer kunne de ansatte se handelen med papirer, men de greb ikke ind. Kriminalpolitiets advarsler om den tiltagende menneskesmugling blev overhørt i ministerierne.

Statslig menneskesmugling
Først i foråret 2003 stoppede staten brugen af rejseforsikringer – ikke på grund af misbruget, men på grund af den negative omtale i pressen. Under sin domsafsigelse angreb landsretsdommer Höppner den lange reaktionstid. Han kaldte udenrigsministeriets handlemåde for »skandaløs« og den lempede sagsbehandling af visumansøgninger for »den politiske ledelses kup mod retsgrundlaget«.
Dommeren besværede sig også over, at ansatte fra ministeriet havde fordrejet deres vidneudsagn, og han anbefalede statsadvokaten at indlede efterforskning imod dem.
I forvejen efterforsker politiet imod rejseforsikringens opfinder, Heinz Kübler, ejer af firmaet Reise-Schutz AG. Politiet mener, at han har solgt i tusindvis af forsikringer til 350 østeuropæere, der oprettede rejsebureauer som dække for menneskesmuglingen. Alene Anatoli Barg havde 34 sådanne dækfirmaer.
»Det er ikke helt klart for mig, hvad der er smuglet,« har Heinz Kübler sagt, »med en rejseforsikring alene kan man ikke smugle nogen. Vi sælger forsikringer, dem kan man ikke smugle med.«
Men det var lige, hvad Anatoli Barg og hans 350 kolleger gjorde.
»Indførelsen af rejseforsikringen førte til, at tusinder af østeuropæere, hovedsageligt ukrainere, som angivelige turister kom til Tyskland og andre Schengen-lande – Spanien, Italien, Frankrig, Portugal – og arbejdede illegalt, mændene i byggeriet og størstedelen af kvinderne til prostitution,« har statsadvokat Egbert Bülles, Köln, forklaret til tv-stationen ARD. Under retssagen kaldte dommer Höppner forsikringsordningen for »statslig organiseret menneskesmugling.« De konservative i Forbundsdagen mener, at ministrene Otto Schily (SPD) og Joschka Fischer (De Grønne) bør tage personlige konsekvenser af sagen, men udenrigsministeriet afviser. Her formoder man, at dommer Höppners angreb skyldes personlige motiver – han er blevet forbigået til en ministeriel stilling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her