Læsetid: 5 min.

Unddrageren mod krigshelten

Frigivelsen af præsidentens tjenestepapirer fra tiden i Texas’ civilværn vil formentlig dæmpe de røster, der beskylder præsiddenten for at have unddraget sig militærtjeneste
17. februar 2004

Amerikanernes valg
BOSTON – I sidste uge blev præsident George W. Bush så hed om ørerne, at han endelig tog en uafvendelig beslutning og frigav alle dokumenter vedrørende sin tjeneste i det amerikanske civilværn fra 1968 til 1973.
Det skete sent fredag eftermiddag. Få timer efter at præsidentens pressekontor havde modtaget en stak dokumenter på ca. 300 sider fra de væbnede styrkers centralarkiv i Colorado gav de fotokopier videre til pressen – uden at havde gennemgået papirerne, endsige lagt dem i orden. Selv attester fra Bushs lægeundersøgelser sneg sig ind i stakken, selv om de skulle have været renset ud forinden.
Det var en overraskende vending i en affære, som Det Hvide Hus i realiteten havde mistet kontrol med, siden filminstruktør Michael Moore før primærvalget i New Hampshire beskyldte præsidenten for at være desertør. Anklagen var så overdreven, at amerikansk presse først lod den ligge. Men da eks-general Wesley Clark, hvis præsidentkampagne Michael Moore bakkede op om, nægtede at tage afstand fra beskyldningen, begyndte snebolden at rulle.
Formanden for det demokratiske partis landskomité, Terry McAuliffe, pustede til gløderne, da han i et interview sent i januar kaldte Bushs pjækkeri i sin tid i civilværnet for
»AWOL« – absent while on leave. At udeblive fra tjeneste som værnepligtig er en særdeles alvorlig forseelse i de aktive væbnede styrker. I civilværnet anses det for en mindre brøde.

Taget på sengen
McAuliffes overraskende udtalelse tog både demokrater og republikanere på sengen. De fleste havde regnet med, at ’hullerne’ i den unge George W. Bushs tjenestetid for 30 år siden ikke ville blive et emne i valgkampen. Men de havde forregnet sig af den simple grund, at demokratiske vælgere i Iowa og New Hampshire vurderede krigsveteran John Kerry til at være den bedst egnede kandidat til at udfordre en »krigspræsident«.
Kerrys baggrund som krigshelt fra Vietnam gav demokraterne en nødvendig åbning. McAuliffe og Kerrys kampfæller fra tiden i Vietnam insinuerede, at Bushs manglende direkte kendskab til krig var grunden til, at han på så letfærdig vis (hvor var de påståede kemiske og biologiske våben i Irak?) kunne sende 150.000 amerikanske soldater i krig mod Irak.
Det var en beskyldning, som virkelig gjorde ondt. Pressetalsmand Scott McLellan kaldte det »noget svineri« at så tvivl om Bushs militærtjeneste. Det Hvide Hus vægrede sig ved at frigive dokumenter og gjorde det i faser – dryp, dryp – skønt tidligere erfaringer med den slags affærer under Bill Clinton klart tilsiger, at det er bedre at lægge alt på bordet her og nu. I modsat fald bestyrkes mistanken i pressen, om at et eller andet stikker under.
Først var det Bush-regeringens holdning, at Bushs tjeneste var en gammel historie, som amerikanske aviser havde endevendt under valgkampen i 2000. »Alle relevante dokumenter blev frigivet dengang,« sagde Bush i et tv-interview med NBC. Men det blev hurtigt klart, at der rent faktisk eksisterede uforklarlige ’huller’.

Trænet som pilot
Bush tilbragte et år (1968-69) med at blive trænet til jagerpilot i Texas’ civilværn. I de følgende fem år var han forpligtet til at gøre tjeneste i nogle weekender og sommermånederne. Såvidt vides opfyldte han den forpligtelse indtil foråret 1972. På det tidspunkt søgte han om at blive forflyttet til Alabamas civilværn, hvor han havde fået en stilling som rådgiver for en republikansk kandidat, der stillede op til USA’s senat.
Det er i denne periode, at Bush er blevet beskyldt for pjækkeri. Kun en enkelt officer i Alabama kan huske at have set og talt med piloten Bush. Der findes ikke nogen dokumentation for, at han gjorde tjeneste i tidsrummet. Faktisk mistede han i sommeren 1972 sit pilotcertifikat, fordi han ikke gik til en obligatorisk lægeundersøgelse. Til trods for dét optjente han nok point til at få udbetalt løn og modtage sine hjemsendelsespapirer, da han vendte tilbage til Texas i 1973.
Et år før Bushs tjenestetid udløb søgte Bush ind på Harvard Business School og blev accepteret. Det gav ham ikke de store problemer at slippe ud af civilværnet ni måneder inden, de seks obligatoriske år var udløbet. Hans far George H.W. Bush var i den periode USA’s FN-ambassadør og formand for det republikanske partis landskomité. Forinden havde George Sr. været medlem af Kongressen fra en valgkreds i Houston.
Forskellen mellem den måde, John Kerry og George W. Bush tilbragte deres unge år, er således betydelig. Kerry meldte sig frivilligt til tjeneste i Vietnam, trods sin skeptiske følelser om krigen. Han kunne have deltaget i lodtrækning, men valgte at tage afsted i 1966 og kom hjem i 1968.
Hvad Kerry så og oplevede i Vietnam overbeviste ham om, at det var en krig, som kun den amerikanske elite (herunder Bush-familien) ønskede at kæmpe til ende. Efter hjemkomsten blev Kerry hurtigt en af den amerikanske fredsbevægelsens ledende fortalere. Hans moralske autoritet hævede sig over andres i kraft af hans baggrund som veteran og krigshelt.
George W. red ikke på hippie- og fredsbølgen i slutningen af 1960’erne. Han ville følge i sin fars fodspor. George Sr. havde været kamppilot i Japan under Anden Verdenskrig. Sønnen ville også være pilot, men ikke i de væbnede styrker. Det ville svare til en fribillet til Vietnam.

Venteliste
Dengang var der værnepligt i USA. Hvis man ikke ville desertere til Canada, var den eneste mulighed for at undgå Vietnam at blive optaget i civilværnet. Men det var ikke let at finde en ledig plads. Amerikanske journalister har i de sidste par uger afsløret, at der var en lang venteliste til den eftertragtede pilotstilling i Texas’ civilværn, som Bush sikrede sig uden besvær i 1968. Der findes ingen beviser på, at kongresmedlem George Sr. lavede nogle opringninger til højtstående officerer. Måske han slet ikke behøvede at gøre det. Den ene hånd ved, når det betaler sig at gøre den anden hånd en tjeneste.
Kan John Kerry score point på hullerne i Bushs militærtjeneste i valgkampen? Næppe. Det er den overvejende opfattelse blandt amerikanske kommentatorer, at demokraternes offensiv i de sidste par uger skal opfattes som en advarsel til præsidenten om at afstå fra beskidte tricks mod Kerry. Senatoren kan give igen af samme skuffe. En opremsning af Bushs pjækkeri i en tv-debat til efteråret kunne være pinlig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her