Læsetid: 3 min.

Venstres vådeskud

Med sin uoverlagte beslutning om en kæmpe kommunalreform har det store regeringsparti affyret et missil mod sin egen lejr
18. februar 2004

Analyse
En ren ulykke.« »Galimatias.« »Hul i kasketten.«
De ord brugte Venstres tidligere indenrigsminister Britta Schall Holberg i går i Information til at beskrive sit eget partis forslag om en ny kommunal opdeling med langt færre kommuner og amter.
»Venstres bagland er blevet rendt over ende med det her strukturforslag,« sagde Schall Holberg, som er på vej tilbage til Folketinget fra en valgsikker opstilling i Fyns Amt.
Om strukturforslaget uddybede hun: »Det trækker de folkevalgte længere væk fra borgerne. Det er en fuldstændig omkalfatring af dansk folkestyre. Det kan man ikke gennemføre, uden at befolkningen først er blevet spurgt.«
Hermed sluttede Schall Holberg sig til partifællen Birthe Rønn Hornbech, der i weekendens Information skrev om VK-forslaget: »Resultatet bliver langt færre folkevalgte i regionsråd og kommunale råd. Det skaber yderligere afstand mellem folket og de folkevalgte. Også det demokratiske arbejde i foreninger vil blive forringet, fordi der bliver langt færre aktive i både vælgerforeninger og andre foreninger.«
I sidste uge forlangte Venstres kandidat til Folketinget og Europa-Parlamentet, tidligere chefredaktør Karsten Madsen, i Information forslaget udsat, fordi det overhovedet ikke har været diskuteret med Venstres medlemmer.

Svigt af nærdemokratiet
Hvorfor har Venstre bragt sig i den situation, at det kan beskyldes for at svigte nærdemokratiet? I årtier har Venstre slået på, at det værnede om ’det nære samfund’. Og sandt er det i hvert fald, at partiet er forankret dybt i dansk folkestyre. Venstre har den talstærkeste repræsentation i landets nuværende kommuner og amter – også på borgmesterposterne. Det er her, Venstre skoler sine talenter og giver sine tillidsfolk udfoldelsesmuligheder.
Nu står Venstres landsledelse pludselig bag et forslag om drastisk at nedskære disse folkevalgte forsamlinger og deres medlemmer. Det ligner et bombardement af egen lejr.
Ejendommeligere bliver det af, at ingen i Venstre forud for valgene i november 2001 nævnte, at en sådan nedskæring stod på en borgerlig regerings dagsorden. Den er heller ikke med i det regeringsgrundlag, som VK udformede efter valget.
Så sent som syv måneder efter valget – nemlig den 20. juni 2002 – fastholdt Venstres indenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen i et åbent samråd i Folketingets Kommunaludvalg, at regeringen ikke havde planer om ændringer og da slet ikke om at tvinge nogen:
»Jeg synes, det er bedst, hvis ønsket om en sammenlægning eller indgåelse af forpligtende samarbejde kommer fra dem, der skal deltage fra de berørte kommuner selv,« sagde han.
Løkke sagde også, at regeringen ikke fandt problemer i den nuværende ordning:
»Det er hverken mit eller regeringens udgangspunkt, at opgaver ikke løses godt nok.«

’Sluk ikke virkelysten’
Og Lars Løkke advarede mod »store indviklede strukturovervejelser«:
»Man vil binde utrolig megen politisk og administrativ energi ind i en debat, som risikerer at slukke virkelysten« hos embedsmænd og politikere, mente Løkke og advarede mod store afstande mellem borgere og rådhus:
»Der er jo sådan set legio politiske spørgsmål, som det er super relevant at diskutere nært dér, hvor man bor.«
Kort sagt: Indenrigsministeren brugte entusiastisk alle de argumenter, som vrede Venstre-folk nu bruger mod ham, der i mellemtiden har skiftet mening til det modsatte.
Dette skift har kommunalforskeren Roger Buch kommenteret således: »Man tror, det er løgn. Den 20. juni 2002 gav Lars Løkke alle argumenterne for, at det vil være en dårlig idé at lave det om. Men den 9. august 2002 meddelte statsminister Anders Fogh Rasmussen så – efter Venstres sommergruppemøde – at Strukturkommissionen ville blive nedsat. Det er svært at få til at hænge sammen.«
En forklaring kan findes i begivenheder, der udspandt sig mellem juni og august 2002. Mens Fogh var på ferie i Frankrig, startede to af Venstres unge by-folk, Rikke Hvilshøj og Jens Rohde, på egen hånd en offensiv for at løbe den bestående kommune- og amtsopdeling over ende. Berlingske Tidende greb sagen som agurketidskampagne.
Ugebrevet MandagMorgen vurderede i slutningen af august 2002, at det nærmest var dette tilfældighedernes spil, der gjorde, at statsministeren ved sin feriehjemkomst valgte at slutte sig til oprørerne og lade det missil, som nu udløser eksplosioner 0ver hele Venstre.
Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet vil hjælpe Venstre med at dæmpe eksplosionerne. Det kan S gøre ved at indgå et forårs-forlig med VK om de overordnede rammer for en kommunal nyordning. Så har V-ministrene – der inderst inde selv er lorne – loyalitetsforpligtelsen over for forliget at dække sig bag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her