Læsetid: 3 min.

Verdens vigtigste ingenting

Bilen er rendyrket ufornuft – og derfor vidunderlig, fastslår Familieskolen i den sidste lektion
18. februar 2004

Køb bil
Ude i gårdspladsen holder to biler af den familievenlige type. »Østrogenslæder« kalder en ven dem. »Postmand Per-biler« håner andre. En Berlingo og en Partner. Jeg tør overhovedet ikke regne på, hvad de koster familien om måneden. Det behøves heller ikke. De er alle pengene værd. Alene det, at den aftenlige sofasnak ikke går op i transportlogistik, er argument nok, når man bor på landet.
I skuret står sammenklappet den cykelanhænger, vi købte brugt for fire år siden. Det regnestykke kan jeg uden videre gennemføre. 700 kroner. Det er to tankfulde benzin. Det er længe siden, anhængeren sidst var ude at trille. På trods af, at den har gode indbyggede minder. Dengang vi hele vinteren cyklede til babysvømning med den lille i anhængeren. Jeg havde hans sutteflaske stoppet ned i mine underbenklæder for at holde mælken varm. Nostalgi. Feudal byromantik. Som at bo i jernalderlejr i sin sommerferie. Og fortrængning. Hvad med knækkede eger, blåfrosne fingre og tudefjæs? Cyklen er ikke børnevenlig. Selv om børnene måske tror det.
Emnet for den sidste lektion i Familieskolen er hermed skitseret. Bilen fremstår som vor tids største paradoks. Men sandheden er selvfølgelig en anden. Bilens ufornuft bærer dens fornuft.
Bilen er vidunderlig. Efter tre år med Berlingo er min kone og jeg stadig ikke blevet trætte af at anbefale den. Vi siger det til alle vi kender: »Køb Berlingo!« Og gårdspladsen ligner faktisk ofte en Citroen-udstilling. Der holder de med skydedøre og soltag og højt til taget. Som det ypperste symbol på den ultimative frihed bilen giver. Erik i Krøniken viser vejen. Man kan bare sætte sig ind og køre væk. En masse steder, man ikke anede hvor var. Og der er plads til det hele – selv to cykler. Det er der ikke på en cykel. Håndklædet kommer altid ind i hjulet, når man cykler til standen. Bilen er mange naturelskeres fjende nummer et. Den sviner og er om noget politisk ukorrekt. Og visse gener er der da også. Det er – indrømmet - et rent helvede at spænde børn fast i autostole, især når det er flyverdragtsæson og selerne ikke kan nå. Pulsen kan nå 100 inden man får sluppet håndbremsen. Og selv sikre biler er livsfarlige. Det gør virkelig forbandet ondt at blive ramt af en Volvo. Airbagen sidder jo ikke udenpå.
Men bilejere er hævet over fornuften. Det eneste gode argument mod bilen er – cyklister. Trafikken viser hvem der kører med hjertet. Hvornår har en cyklist sidst holdt tilbage, så en bil kunne svinge til højre ind over cykelstien? Det sker oftere, at en bilejer lader en blød trafikant få en lille fordel. Vi er bedre mennesker, fordi vi er gladere.

Bilen er spontan
Bilen er blevet menneskets bedste ven, fordi den fremmer vores irrationelle og spontane side. Cyklen er ret slavisk. Man cykler ikke for langt for sjov. Okay, man kan da godt tage en cykelferie og nyde det. Men det er så planlagt. Cykelspænder og lappegrej. Krøllede kort med indtegnede ruter og dikterede pit-stop.
Bilen er langt mere impulsiv. »Skal vi ikke lige ...« og så gør man det bare. Vi bruger ifølge Danmarks Statistik ikke kortere tid på at transportere os i dag, end før bilen blev næsten hvermandseje. Vi kører bare længere væk. Kan man finde et bedre argument for at bilen er god og ikke ond. Det er forbundet med lyst at sidde i den.
Smukt.
Det er med biler, som med rygning. Det er rationelt set noget møg. Men rygere er hyggeligere end antirygere. Og hvornår hyggede du dig sidst rigtigt godt med en bil-hader? Eller andre hadere. Nej vel. De er angststyrede og indsnævrede. Man kan sagtens elske at køre bil uden at missionere og intimidere andre. Omvendt med folk, der er imod. De skal altid vade rundt og proklamere deres frelste men regressive standpunkt. Det kan siges helt kort: Bilister er livsnydere. Antibilister er livssnydere. Folk der hader, bliver selv til had. Folk, der elsker, bliver til – kærlighed. Så toppede vi vist.
Når cykelanhængeren holder og ruster, men bilerne jævnligt pudses op, er det ikke på grund af mit transportbehov. Det er omvendt. Jeg har et transportbehov, fordi jeg så kan få lov at køre bil.
Kunne det ikke være et budskab her på Familieskolens faldereb. Lad os forklare menneskets gerninger med vores iboende lyst. Vi er her for at nyde. Ikke for at lide. Køb en bil. Renten bliver ikke lavere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu