Læsetid: 2 min.

Med Verdi som topnavn

Dirigenten Francesco Cristofoli er død, 71 år
24. februar 2004

Nekrolog
Med forhenværende operachef og kapelmester Francesco Cristofolis død har dansk musikliv mistet en af de største udøvende skikkelser inden for den klassiske musikdramatik.
Et af højdepunkterne i karrieren som operachef var den samlede opførelse af Wagners Ringen i det nye Aarhus Musikhus i 1987. Som operachef kunne Cristofoli i perioder forvandle Aarhus til Nordens Bayreuth og dermed overgå nationalscenen i København hvad angår repertoire, omtale og publikum. Ringen i Aarhus var en ’må-opleve-ting’, selv for mindrebemidlede studerende. Mens de fine nippede til champagne i foyeren i pauserne, pakkede de unge deres madpakker ud og overnattede i telt på nærliggende græsplæner. Det var en event der overgik alle andre operatiltag, og der var udsolgte forestillinger takket være en udansk satsning, med Cristofoli som overordnet planlægger og gennemfører.
Sygdom tvang allerede dengang Cristofoli ned fra scenen, og han måtte til sidst helt holde op med at dirigere. Hans sidste forestilling blev Mozarts Figaros Bryllup.
Tidligt fik Cristofoli interessen for musikteatret. Fra 1956 virkede han som assisterende kapelmester ved Det Kgl. Teater. Efter studier hos Sergiu Celibidache vandt han i 1965 førsteprisen i den internationale dirigentkonkurrence i Rom. I 1972 blev Cristofoli kunstnerisk konsulent ved Det jyske Opera og der fortsatte han sin karriere som kapelmester og operachef. Hans repertoire spænder videre end de berømte opsætninger antyder: Cristofoli har dirigeret et operarepertoire, der går fra Monteverdis Poppeas Kroning til uropførelsen af Antonio Bibalos Frøken Julie.

Klassisk italiensk
Som organisator og inspirator var Cristofoli bedre end de fleste. Som dirigent i det klassisk-italienske repertorie med Verdi som topnavn, var Cristofoli måske dén bedste. En glødende interesse for Verdi førte til en Verdi-biografi, som udkom på Gyldendal i 2000.
Cristofoli debutterede som forfatter med denne udgivelse, og en anden ring blev sluttet, idet kunstneren begyndte sin karriere som forsker ved Musikvidenskabeligt Institut, hvor han blev mag. art i 1957.
Cristofoli kæmpede som andengenerationsindvandrer og søn af en italiensk terrazzoarbejder mod dansk middelmådighed og typiske tøven over for det stort tænkte. Hans ideer vandt efterhånden genklang hos politikere og beslutningstagere, men vejen var ikke let og kunstneren sled på sig selv og sin krop i kampen for at omsætte ideerne i praksis.
Selvom Cristofoli havde forladt scenelyset, var han en aktiv musikpersonlighed, der til det sidste bidrog til udviklingen af dansk musikliv. Den seneste anderkendelse for det arbejde var tildelingen af Emil Reesen Prisen fra Dansk Kapelmesterforening.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her