Læsetid: 5 min.

Al-Qaedas spanske forbindelse

Krigen mod terror har svækket al-Qaedas kerne, men til gengæld er de lokale netværk blevet styrket
15. marts 2004

Analyse
At sprænge et tog med tilfældige civile i et arbejderkvarter i Madrid er så afgjort en afvigelse fra de aktioner, al-Qaeda tidligere har stået bag. Ser man på den typiske al-Qaeda-aktion, er der som hovedregel en vis symbolik i valget af mål, hvilket var oplagt 11. september 2001:
I Istanbul i november sidste år var målet det britiske konsulat og en britisk bank, i Casablanca tidligere samme år var det et jødisk kulturinstitut, i Kenya i november 2002 var målet et israelsk-ejet hotel og et israelsk charterfly, i Tunesien var det tyske turister i en synagoge osv. Ser man på de forsøg på at gennemføre angreb, som myndigheder har forhindret i Frankrig, Belgien, Holland, Italien, Tyskland og England er hovedreglen også, at målene har været amerikanske som ambassader eller behæftet med en vis symbolik på Europas samarbejde med USA som f.eks. NATO-institutioner.
Der er undtagelser fra dette mønster: Angrebet på en boligblok i Riyadh, Saudi-Arabien sidste efterår og Bali-bomberne i efteråret 2002, der var rettet mod ferierende diskoteksgæster. Eftersom langt hovedparten af ofrene var australiere og europæere blev aktionen tolket i sammenhæng med forberedelserne til krigen i Irak og set som en brutal advarsel til USA’s allierede om ikke at støtte USA’s krig.
Det samme er tilfældet med bomberne i Madrid. Norske forskere har henvist til et dokument, der direkte truer med terrorisme i Spanien op til valget begrundet i regeringens støtte til USA’s krig i Irak. En gruppe, der hævder at tale på al-Qaedas vegne, har gjort den samme sammenkædning i en erklæring til den London-baserede arabiske avis al-Quds. Endelig fandt de spanske myndigheder natten til søndag et videobånd, hvor en person ved navn Abu Dujan al-Afghani hævder at være al-Qaedas militære talsmand i Europa, og at bomberne netop er begrundet i Spaniens deltagelse i Irak-krigen samtidig med, at han truer med flere og voldsommere aktioner.

Svækket af krig
Anholdelsen af tre marokkanere og to indere, videobåndet samt en række andre forhold peger stærkt i retning af, at ansvaret for bomberne skal findes i internationale islamistiske netværk med forbindelse til lokale miljøer i Spanien. Det vil imidlertid endnu være forhastet at sige, at det er al-Qaeda, der står bag. Det afhænger i høj grad af, hvad man mener med al-Qaeda.
Spørgsmål, der må stilles er med andre ord, hvad er al-Qaeda i dag og hvordan har netværket forbindelse til Spanien og i videre forstand til Europa?
Til og med 11. september 2001 var al-Qaedas aktioner konsekvent rettet mod amerikanske mål. Krigen i Afghanistan svækkede al-Qaeda, hvor flere af topfolkene blev sendt på flugt, blev dræbt eller kom i amerikansk varetægt. Samtidig blev baserne ødelagt. Dette har imidlertid ikke ført til, at netværket er opløst eller bekæmpet, men har snarere ført til øget aktivitet i de lokale netværk med løsere forbindelser til al-Qaedas kernefolk. Således har man siden 11. september set en klar tendens til forstærket lokal aktivitet i Sydøstasien, Afrika og Mellemøsten.
Det har været kendetegnende for dem, at de er gået efter mere bløde mål som hoteller, diskoteker, boligblokke, kulturinstitutioner frem for militære mål og ambassader. Dette er formentlig begrundet i, at de på den ene side efter Afghanistan- og Irak-krig, dvs. efter igangsættelsen af krigen mod terrorisme, er stærkt motiverede til at gennemføre aktioner, men på den anden side ikke har den militære styrke, der var kendetegnet for al-Qaeda før 11. september.
Navnlig har nordafrikanske grupper i forbindelse med konflikten i Algeriet udvist en brutalitet i massakrer på civile, der langt overgår typiske al-Qaeda-aktioner. Der kan her henvises til de mange nedslagtninger af sagesløse algeriere i landsbyer, som grupper som GIA og salafist-gruppen i årevis har stået bag. Disse grupper eller netværk er etableret af såkaldte Afghanistan-veteraner (hellige krigere, der bekæmpede Sovjetunionen i Afghanistan i 1980’erne), der også udgør det oprindelige grundlag for al-Qaeda, og der er derfor klart forbindelser mellem dem.
Det er i vid udstrækning personer med tilknytning til de nordafrikanske netværk fortrinsvis fra Algeriet og Marokko, som igennem 1990’erne har etableret celler i Europa. De har navnlig opereret i lande som Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Italien, England og i stigende grad i Spanien. I 1990’erne har de primært udnyttet tilstedeværelsen i Europa til at formidle våbensalg, organisere fremstilling af falske pas og dokumenter etc. Efter 11. september 2001 har myndigheder i de europæiske lande flere gange optrevlet egentlige forsøg på større terroraktioner.

Spanien en hjørnesten
Fra slutningen af 1990’erne har Spanien i stigende grad udgjort en hjørnesten i disse aktiviteter. Således kan man pege på, at en del af 11. september-plottet faktisk blev lagt i Spanien, hvor hovedmanden bag angrebet Muhammad Atta havde to møder i 2001 forud for aktionen. Og af de godt 200 personer, der er blevet anholdt i Europa på grund af påstået al-Qaeda-forbindelse, er langt over en fjerdedel anholdt i Spanien.
Når Spanien er valgt som knudepunkt, skyldes det dels landets placering tæt op ad Marokko og den store illegale indvandring herfra. Det har ført til etablering af store indvandrermiljøer, hvor islamisterne både kan rekruttere, til dels skjule sig og opretholde forbindelser til marokkanske og nordafrikanske netværk.
For så vidt som meget tyder på, at det er militante muslimer, der står bag bomberne i Madrid, er det nærliggende at antage, at de stammer fra sådanne nordafrikanske netværk. Deres forbindelser til al-Qaeda er løs, og ofte har de deres egen dagsorden med baggrund i forhold i Algeriet og Marokko, men hvor krigen mod terrorisme mere generelt tolkes som Vestens forsøg på at knægte og bekæmpe muslimerne som sådan. Erfaringerne fra Algeriet viser, at de er helt uden skrupler i deres angreb på sagesløse civile.
De kan have rekrutteret ETA-folk, men der vil i så fald være tale om individer fra ETA, der mere eller mindre har gjort islamisternes sag til deres egen.
For at gennemføre en aktion som den i torsdags, er det nødvendigt med miljøer, hvorfra der kan rekrutteres individer, der i deres synspunkter er ekstreme nok til at ville være med. Sådanne miljøer findes der rigeligt af i Spanien. Det gør der også i en række andre europæiske lande, navnlig Frankrig, Tyskland, England og Italien.
I Spanien ser argumentet ud til at være regeringens deltagelse i Irak-krigen. Forhindrede forsøg i Frankrig og Tyskland, der var krigsmodstandere, viser, at der også her er kræfter, der arbejder på at gennemføre terror. Her vil argumenterne være andre. Tilbage står, at islamisterne slår til, hvor de kan, og når de kan. Det kunne de i torsdags i Madrid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her