Af Annegrethe Rasmussen og BJØRN WILLUM Informations korrespondenter
BRUXELLES Statsminister Anders Fogh Rasmussen er ikke blevet mere isoleret i den europæiske familie. Den danske statsminister anerkender slet ikke Donald Rumsfeld, den amerikanske forsvarsministers, berygtede term om gamle og nye Europa. En term, der sigtede til, at Europa i forbindelse med Irak-krigen blev opdelt i to lejre; Storbritannien, Spanien, Italien, Danmark og Polen bakket op af flere andre østeuropæiske lande stod sammen med amerikanerne over for en anden bred EU-alliance anført af Tyskland og Frankrig, som var modstandere af den amerikansk-britiske krig.
På et spørgsmål fra Information på et tyndt besat pressemøde i går under EUs forårstopmøde i Bruxelles om hvorvidt Fogh følte sig mere ensom i EU nu, efter at den indkommende spanske socialistiske regeringsleder radikalt har skiftet kurs og anbragt Madrid i den fransk-tyske klub af gamle europæere, svarede Fogh:
»Nej, det er jeg ingenlunde (isoleret, red.). Og i øvrigt anerkender jeg slet ikke opdelingen i det gamle og det nye Europa. Det nye Europa for mig er et samlet Europa, det nye udvidede Europa.«
Skiftende alliancer
Statsministeren understregede, at Danmark »i den tid jeg har været statsminister altid har haft en strategi med skiftende alliancer.«
»Det har vi gjort meget ud af. Vi er sammen med små lande og med store lande, og vi har lavet initiativer med de nordiske lande og Baltikum og ja sammen med Spanien og Storbritannien. Men vi har jo også lige taget et initiativ med den tyske kansler Gerhard Schrôder og den belgiske ministerpræsident Guy Verhofstadt,« sagde statsministeren, som med den sidste bemærkning henviste til et dansk-tysk-belgisk initiativ om EUs såkaldte Lissabon-proces, der handler om at gøre EU til verdens førende vidensbaserede økonomi.
Statsministeren så dog ikke selv helt overbevist ud, og fortsatte med flere eksempler på, hvordan det er en fordel for både Danmark og Eu-ropa, at samarbejdet efter udvidelsen vil være mere fleksibelt.
»Vi bliver jo flere omkring bordet. Det er nødvendigt at kunne arbejde sammen i flere grupperinger,« mente han.
På et opfølgende spørgsmål om, hvorvidt han heller ikke kunne genkende en opdeling af EU i en gruppe af lande, der var pro-amerikanske og mellemstatslige en gruppe anført af briterne med Danmark på holdet over for en mere overstatslig eller føderal samling af lande, der ønsker en mere selvstændig EU-politik, svarede statsministeren:
»Det er jo en diskussion, der foregår i alle lande, også i forbindelse med vedtagelsen af den nye forfatningstraktat, hvor jeg synes, der ligger en god opdeling i, hvad der er EUs gebet og hvad medlemslandene selv skal tage sig af. Men jeg ser det mere som en diskussion, der deler de politiske partier i de forskellige lande. Selv om der måske er en overvægt af visse synspunkter i visse lande.«
Ingen garanti fra Fogh
I forhold til netop forfatningstraktaten mente statsministeren, at den nye traktat vil blive vedtaget i løbet af de næste måneder under ledelse af det irske EU-formandskab, som har vist sig mere leveringsadygtig og praktisk anlagt end det forrige italienske formandskab.
»Jeg ser en fair chance for at få tingene på plads og afslutte forhandlingerne,« sagde han, og henviste til »lidt bevægelse i positionerne.«
Hermed sigter statsministeren ikke bare til de meget tydelige signaler om viljen til kompromis om EUs stemmevægte, som er kommet fra Madrid og Warszawa inden for de sidste to uger, men også til, at den store tunge spiller i EU-systemet, den franske præsident, Jacques Chirac, også har udstedt forsonlige brummelyde senest i denne uge under et møde med EU-formand Bertie Ahern i Paris
Fogh tilkendegav derudover, at Danmark fortsat vil slås for, at alle lande beholder en nationalt udpeget EU-Kommissær, men at han på den anden side ikke kan udstede en garanti for, at Europa-Kommisionen altid vil se sådan ud.
»Det er jo useriøst,« en af Foghs yndlingstermer svarede han på gentagne spørgsmål fra Morgenavisen Jyllands-Posten, som var interesseret i at vide, hvor meget Fogh kunne love danskerne i forbindelse med at »sikre en dansk kommissær« ved en kommende dansk fokeafstemning om den nye traktat.
»Jeg har hørt mange rygter om kommissærer og overgangsordninger, men regeringskonferencen er ikke engang formelt genåbnet endnu og jeg vil ikke diskutere på basis af forlydender i pressen,« sagde han.
Stemmer og penge
Det afgørende stridspunkt i forhandlingerne om traktaten vil være stemmevægtene: Hvor det nuværende udkast forslår, at, et forslag skal have opbakning fra mindst halvdelen af landene, som igen skal repræsentere 60 procent af EUs befolkning for at blive vedtaget.
Ud over forfatningen og kampen mod terror skal topmødet i dag diskutere Lissabon- processen.
Her var statsministeren yderst tilfreds med det irske formandskabs forslag til vedtagelser under mødet:
»Vi går ind for en kraftig omprioritering af midkler inden for EUs budget til fordel for forskning, uddannelse og højteknologi, hvor man bør fordoble indsatsen ,« understregede Fogh, som også gentog det danske allerede fremlagte forslag om en grundforskningsfond i EU og en udvidelse af EUs udvekslingsprogrammer.
