Læsetid: 4 min.

Ikke som de andre piger i skolegården

Som kapelmester i trioen Jomi Massage slår Signe Høirup Wille-Jørgensen endegyldigt fast, at hun er én af sin generations mest markante og originale stemmer
8. marts 2004

Ny cd
Denne Signe Høirup Wille-Jørgensen er ikke som de andre piger i skolegården... eller de mange kønne og ligegyldigt velsyngende procelænsdukker i dansk rock p.t., for den sags skyld. Det er både en konstatering og et kompliment, thi i en tid, hvor alle vil være kendte ved at gøre fuldstændig som de i forvejen kendte, følger Wille-Jørgensen sine egne snørklede og komplicerede musikalske veje – først som mangeårigt medlem af det gedigne og originale støjrockensemble Speaker Bite Me og nu som kapelmester i den på en gang hårdtslående og lavmælte trio Jomi Massage, et sangskrivningssoloprojekt af alt andet end navn. Man tør godt tale om, at Wille-Jørgensen med Jomi Massage først for alvor træder i karakter. Albummet Aloud – og det er noget med at sige det højt, man ellers kun tænker – indeholder 12 sange, der spænder over et bredt register, såvel musikalsk som følelsesmæssigt; selvom pladens sange gennemstrømmes af en følelse af fatale tab, såret stolthed, rådvildhed, forudanelser om død og fortabelse besidder den også ansatser til undren, blidhed og en – fra den kant – overraskende ømhed.
Signe Høirup risikerer her og der velvilligt sit ry som én af DK’s mest komporomisløse rockkvinder, men hun gør det til gengæld med en gusto og élan så intens, at man sine steder næsten går bagover af benovelse over hendes vovemod. Og andre steder går hun såmænd planken helt ud, med noget nær livet i hænderne.
Selvfølgelig havde det hele virket dobbelt så stærkt, hvis ikke hun havde valgt at gemme sine udsagn i en engelsk sprogdragt, thi på modersmålet havde der ikke været samme ’filter’ på udsagnene; nå, hende om det, omend det er ærgeligt, at pladens vovemod ikke strækker sig helt så langt, som man havde håbet.

Afsæt i støjrocken
Ligeom kollegaen fra Speaker Bite Me, den gode Martin Ryum, der debuterede for få uger siden med det stærke og overbevisende Uden Garanti, bevæger Wille-Jørgensen sig med Aloud stedvist ind på et rockinpireret singer-songwriter territorium. Men modsat den akustisk orienterede og neddæmpede Ryum glemmer Wille-Jørgensen
ikke sit afsæt i støjrocken – »A Meeting«, »Just Keep Going Straight« og »For The Ladies« er således numre, der kunne være røget med på en hvilken som helst Speaker Bite Me-plade og dér have skræmt livet af enhver, der regner Dido for Guds gave til musikelskeren – men integrerer det i et udtryk, der kan give mindelser om alle fra Sonic Youth og The Raincoats til PJ Harvey og Kristin
Hersh, men i sidste befriende ende ikke desto mindre fremstår som noget dybt originalt.
Jomi Massage består udover Wille-Jørgensen på vokal, guitar og keyboards af briten Luke Sutherland – kendt fra Blush – på guitar og violin samt Speaker Bite Me-janitsharen Emil Landgreen. Sutherland gør sig især positivt bemærket med sit sitrende og atmosfæreskabende violinspil, der giver flere numre – lyt f.eks. til hans indsatser på den hjerteskærende »I See Those Who Died« – lige et ekstra nøk af dét, der nu engang skal til, når magi kreeres. Og Landgreen tryller på sine trommer, hvad enten vi bevæger os på kanten af kaos eller der spilles sagte, så sagte. Et godt lille orkester.
Men stjernen i foretagendet er nu engang Wille-Jørgensen i egen høje person – både som sangskriver og musiker har hun format til at bære det ret stikkende og strittende projekt igennem, selvom hendes udtryk sikkert vil virke truende på somme, thi dette er ikke musik for tryghedsnarkomaner eller neo-banalister. Her stilles såmænd krav til både lytterens opmærksomhed, åbenhed og musikalske grænser.

Et krævende udtryk
Det er dog især som sanger, hun virkelig folder sig ud på Aloud. Hun kan brænde ganske effektivt igennem i de mere højspændte udladninger, men personligt finder jeg det stærkest, når hun som på »Is There A Light?« næsten hvisker. Pletvist uskøn, måske, men aldrig mindre end overbevisende og ofte sårbar eller aggressiv eller simpelt hen fortabt. Stærkt.
Hvor Jomi Massage kan placeres i tidens stedse mere ensrettede, ferske og ufarlige mediebillede er svært at få øje på – er der overhovedet plads til individualister længere i denne vor ak så liberale verden?
Risikerer Wille-Jørgensen & Co ikke snarere fængsels- eller bødestraf i Den Fagre Ny Verden? For ikke at overholde tidens stramtsiddende småborgerlige påbud om at indordne sig under det grasserende flertalsdiktatur, hvor patetiske nulliteter som Peter Skaarup, Brian Mikkelsen og Anders Fogh rent faktisk sætter en brandfarlig og
ligusterfascistisk dagsorden. For ikke at tale om P3, DK’s største lokalradiostation.
Nuvel, vi har brug for meget mere af den slags alternativer som Jomi Massage tilbyder os, hvis ikke vi skal gå helt i sort og Popstars. Så tak til den gæve trio her for at udvide grænser, skide på regler og udelukkende følge lyden i deres egne hoveder. Aloud emmer af mandsmod og løvehjerte og indgyder i hvert fald denne lytter håb om en bedre verden at leve – og dø – i.

*Jomi Massage: Aloud (Morningside Records/Target). Producere: Uffe Lausen & Jomi Massage. Udkommer i dag
*www.jomimassage.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her