Læsetid: 3 min.

’Anti-terror-pakken gavner ikke’

Organisationen Statewatch kritiserer EU’s nye terrorpakke for ikke at gavne kampen mod terrorisme, men derimod føre til et Big Brother-samfund. Fogh afviser kritikken og forsvarer også EU’s nye bistand-for-terrorbekæmpelses-princip
26. marts 2004

Af Annegrethe Rasmussen og BJØRN WILLUM Informations korrespondenter

BRUXELLES – I terrorbekæmpelsen navn skal EU’s borgere fra næste år kigges over skulderen, når de surfer på internettet, tager telefonen eller sender en fax eller e-mail.
Det er blandt en lang række punkter i en erklæring om bekæmpelse af terrorisme, som EU’s stats- og regeringschefer som ventet vedtog sent torsdag. Udover at forpligte sig til at arbejde for lovgivning, der gør det muligt at opbevare data fra al tele- og internetkommunikation og flypassager-trafik, har EU-lederne udnævnt en fælles sikkerhedskoordinator og vil stille krav til modtagere af unionens udviklingsbistand om, at de skal bekæmpe terrorisme.

Rammer bredt
Men EU-regeringslederne rammer helt forkert, hvis de ønsker at bekæmpe terrorisme, mener den britiske organisation Statewatch. Tiltagene om overvågning ligner mere almindelig kriminalitetsbekæmpelse, hvor man finder forbryderen, efter skaden er sket. I stedet burde EU bruge flere ressourcer på efterretninger om specifikke grupper, der kan forhindre forbrydelsen, inden den sker:
»Menneskelige efterretninger er det afgørende for effektiv terrorisme-bekæmpelse. Det får man ikke ved overvågning af hele befolkningen, elektroniske fisketure eller en forstyrret tro på teknologiens overlegenhed. EU burde koncentrere sin indsats om den afgørende opgave at fjerne de kulturelle og politiske barrierer mellem europæisk politi-og efterretningssamarbejde,« mener Statewatch.
EU-ledernes omfattende erklæring indeholder dog også et punkt om forøget samarbejde mellem anklagemyndigheder og efterretningstjenester.
»Den omfattende og obligatoriske overvågning, der er foreslået, er fuldstændig inkompatibel med ’balancen’… at respektere privatlivets rettigheder på den ene side og det legitime behov for statsmyndigheder til at udføre påtrængende overvågning i specifikke og sanktionerede tilfælde på den anden.«
»Dette synspunkt deles ikke af nogle af de 25 regeringer, der deltog i mødet her til aften,« lød den korte kommentar fra den irske ministerpræsident, Bertie Ahern, da han blev konfronteret med kritikken på pressemødet efter ministrenes møde.
På spørgsmålet om, hvorvidt EU-landene med terrorpakken er gået for vidt i ivrighed efter at aflytte borgernes telefoner og emails, svarede statsminister Anders Fogh Rasmussen: »Selve teknikken om overvågning sorterer under justitsministeren, så det må I spørge hende om. Men rent principielt er det klart, at der skal være en balance. På den ene side skal vi fast og beslutsomt bekæmpe terroristerne med alle til rådighed stående, lovlige midler. På den anden side skal vi sikre, at de frihedsrettigheder, som vore vestlige samfund bygger på, er beskyttet. Vi ville jo gå terroristernes ærinde, hvis vi tillod det modsatte. Men hvis vi i tossegod naivitet undlader at opsnappe de planer, som terroristerne kommunikerer om, så ville der blive frit slag for dem til at underminere vore demokratier. Det er for os alle et dilemma, en hårfin balance. Men jeg har ingen indvendinger over for det, vi har vedtaget.«
I erklæringen kræver EU’s ledere også bekæmpelse af terrorisme som modydelse for bistand til udviklingslandene.
»Jeg støtter den tankegang, at man kigger kritisk på, hvem der bliver givet penge til EU,« siger Fogh, »skal ikke fylde penge i korrupte regimer eller regimer, der støtter terrorisme.«
På spørgsmålet om, hvordan EU-landene undgår , at tredjeverdensregimer bruger et sådant krav fra EU som undskyldning til at arrestere legitime oppositionstilhængere på tvivlsomme beskyldninger om terror, svarede han, at »det er noget, der bliver kigget på i øjeblikket«.
Ifølge erklæringen skal EU løbende evaluere bistandsmodtagernes indsats mod terrorisme. Men det er uklart, hvem der skal foretage denne vurdering, selvom EU-kilder fortæller til Information, at kravet om terrorbekæmpelse formentlig kommer til at indgå blandt de krav, EU allerede stiller til modtagere af udviklingsbistand.
Om terrorpakken understregede udenrigsminister Per Stig Møller i går, at »man ikke kan klare det hele med politi og militær. Det kan stoppe nogle igangværende planer, som bygger på religiøs fanatisme og et ønske om at destruere vores livsstil. Men vi skal gå til rødderne. Der hvor uvidenhed og fattigdom bliver udnyttet af terroristerne til at rekruttere folk. Rødderne handler om partnerskab og udviklingsbistand.«

Fingeraftryk og DNA
Andre forslag i anti-terror-erklæringen går ud på at oprette om fælles informationssystemer til udveksling af oplysninger om visa, fingeraftryk og DNA. Samtidig har EU-lederne vedtaget en solidaritetsklausul, hvor de forpligter sig til at komme hinanden til undsætning ved terrorangreb.
Endelig udpegede EU-lederne den hollandske Gijs M. de Vries til posten som sikkerhedskoordinator. De Vries er jurist og beklæder i øjeblikket en stilling som ambassadør med hjemmetjeneste i Haag. Han var medlem af det europæiske konvent sidste år som den hollandske regerings repræsentant. Det var konventet, der lavede udkastet til den forfatningstraktat, som EU-topmødet forventes at genstarte forhandlingerne om i dag. Tidligere har han været leder af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu