Læsetid: 9 min.

Athen 2004 langt fra målstregen

Store forsinkelser og en eksplosion i udgifterne præger forberedelserne til sommerens olympiske lege i Athen. Men de græske arrangører forsikrer, at byen bliver klar til at modtage verden i august. En ubekendt udfordring er sikkerheden ved det første OL siden 11. september
22. marts 2004

OL i Athen
ATHEN – »Vi er ikke færdige endnu,« siger Maria Golfinopoulou med et lille smil på læben.
Vi står på et plateau og kigger ud gennem glasruden til Athens Olympiske Stadion. Om blot fem måneder, den 13. august, skal det danne rammen om åbningsceremonien og de følgende to ugers konkurrencer i atletik ved de olympiske sommerlege 2004.
»Men vi skal nok nå det,« siger Golfinopoulou, der er leder af al tv-transmission fra legene til de 200 deltagerlande – det største antal nogensinde.
Fra plateauet her i International Broadcasting Center (IBC) vil tv-journalister fra hele verden til den tid smile til kameraerne og lave de såkaldte stand ups med arenaen i baggrunden. I dag består udsigten af enorme mængder grus samt gravemaskiner, lastbiler og gnister fra mænd, der svejser i jernstykker foran stadion. På det lille ubebyggede område omkring komplekset, ligger affald i store bunker spredt ud på den mudrede jord, mens herreløse hunde roder rundt i skraldet.
Når legene åbner skal alt dette være afløst af marmor-fortove, træer, søer og metalmonumenter. Og selv om selve grundkonstruktionen til stadion – og sportsfaciliteterne inden for murene – grundlæggende er klar, mangler for eksempel fortsat det store stål- og glastag, der skal overdække stadion. Taget skal bæres oppe af to gigantiske metalbuer, som i dag står lidt væk fra arenaen. Om nogle uger skal de så trækkes ind over stadion. En vanskelig opgave, som er et resultat af Athens ambitioner om at skabe en unik ramme til dette års OL, der er vendt tilbage til sit græske fødested for 2500 år siden og de moderne olympiske leges genfødsel her i byen i 1896.

Kører efter planen
Bygningen, vi står i, er lige så ambitiøs. IBC er Grækenlands næststørste bygning, kun overgået af Athens nye lufthavn, og vil under legene huse omkring 10.000 mennesker beskæftiget med tv-transmission.
»For verden er dette her de olympiske lege,« siger Maria Golfinopoulou, mens vi går gennem den 70.000 kvadratmeter store bygning, nymalet udenpå og indenfor i den for Athen så karakteristiske – og varmeskyende – hvide farve. Det vigtigste rum er kontrolrummet, hvortil alle tv-billeder fra 1.000 kameraer og al kommentatorlyd fra de 35 konkurrencesteder rundt omkring i byen kommer ind. Fra kontrolrummet bliver billeder og lyden fra 1.795 kommentatorpladser distribueret rundt til de forskellige lande.
»Det siger sig selv, at det er meget, meget vigtigt, at det fungerer,« siger Maria Golfinopoulou og kigger rundt på rummets 650 monitorer, hvoraf kun fire i dag er tændte med hvert deres prøvebillede.
»Det kan måske være svært at forestille sig, at det bliver klart, som her ser ud nu. Men det kører faktisk nogenlunde efter planen her.«
At mediefaciliteterne er i orden har høj prioritet hos den Internationale Olympiske Komité (IOC). Det understregede komiteens præsident, Jacques Rogge, da han i sidste uge besøgte Athen. Faktisk er det lige så essentielt som gode forhold for idrætsudøverne, et velfungerende transportsystem og gode idrætsarenaer.
Problemet er imidlertid, at der på flere af disse andre nøgleområder er opstået store forsinkelser. Én ting er, at monteringen af selve taget på det olympiske stadion formentlig kommer til at overlappe med den planlagte generelle finpudsning og færdiggørelse af arenaen og de tophemmelige forberedelser til åbningsceremonien. Noget andet er, Athens myndigheder kæmper med uret for at få færdiggjort en 24 kilometer lang sporvognslinje til kysten og en 32 kilometer lang toglinje fra lufthavnen. Desuden mangler der fortsat tag over cykelbanen og svømmebassinerne. Og i sidste måned løb arbejdet med at klargøre maraton-ruten fra Marathon-bjerget til Athens centrum uventet ind i problemer, da regeringen var nødt til at smide det firma, som stod for arbejdet, ud. Virksomheden havde ikke betalt lønninger til arbejderne.
På grund af de store forsinkelser har IOC-præsident Rogge gjort klart over for organisationskomiteen, at den bør fokusere på de førnævnte nøgleområder og for hans skyld gerne må droppe de mange projekter til forskønnelse af Athen, som også er sat i gang.
»Hvis vi har fine ting omkring legene, er det fint. Men det er ikke kerneområderne. Jeg er interesseret i legenes kerneområder,« sagde han.

Den olympiske landsby
Et af disse områder er den olympiske landsby, hvor 10.500 sportsfolk og et følge på 5.500 trænere, ledere og andre officials skal bo under legene. Landsbyen er henlagt til Dekelia – et fattigt område i det nordligste Athen. Vejen dertil er et godt eksempel på, at der fortsat er noget at arbejde med, når det gælder infrastrukturen.
På de fleste gader fra Athens centrum og mod nord står politibetjente med hvide handsker i samtlige lyskryds og forsøger at få den enorme mængde af trafik i tre baner til at glide lidt nemmere. Det er der ikke noget usædvanligt i. Faktisk er det dagligdag, at politiet går ind og supplerer trafiklysene, så der lige kan komme et par ekstra rækker af biler med over eller rundt om hjørnet. Dette vil også ske under OL, og det er på sin vis uproblematisk. Positivt er det også, at der er blevet bygget en del nye veje, bl.a. fra lufthavnen og til en del af de olympiske arenaer. Men op til den olympiske landsby mangler meget endnu. Den planlagte motorvej består endnu blot af seks-sporet rødt mudder, og på grund af byggeriet er der konstante omlægninger af omvejene.
Det får taxichaufføren til at fare vild i Dekelia-området, som åbenbarer sine forfaldne huse med små jordstykker, som indbyggerne forsøger at dyrke, samt nogle mindre industrivirksomheder. En fårehyrde går hen ad en af de smalle veje, forbi en udbrændt bus i vejsiden, og hen ad en grussti, hvor plastikposer og affald flyder og flyver rundt i luften på grund af den kraftige vind.
»Når vejret er godt, kan man se ind til Akropolis, 12 kilometer væk,« siger Katarina Barbosa, talskvinde for organisationskomitéens arbejde med OL-landsbyen, da vi er nået frem.
Med sine flotte nyopførte huse i gule, hvide og let lyserøde farver – i forskellige højder på to til fire etager – udgør landsbyen et imponerende syn og en stor kontrast til omgivelserne uden for de sikkerhedshegn, som på et tidspunkt kommer til at omringe landsbyen.
Landsbyen er blandt den halvdel af byggerierne, som følger tidsplanen, og samtlige 2.292 lejligheder fordelt på 365 huse er stort set klar. En grøn korridor af græs og træer hele vejen midt igennem landsbyen mangler dog at blive grøn, men det kan af naturlige årsager først ske, når foråret kommer for alvor.
Med sine 16 kvadratmeter til hver atlet, får sportsfolkene mere personlig plads end ved nogen tidligere lege. Atleterne skal dog bo to og to sammen, som det er kotyme under et OL. I dette hus midt i landsbyen, skal otte svenske sportsfolk bo. Hver har deres ringklokke ved hoveddøren, men endnu er navneskiltene blanke.
»Her bliver alt i lejlighederne,« siger Katarina Barbosa og peger rundt i lejligheden, som bliver møbleret om en måned, »alt, undtagen køkken.«

Spisetelt til 5.000
Idrætsudøverne skal nemlig spise i det store restauranttelt med plads til 5.000 personer. Teltet vil være på plads indenfor et par måneder, ligesom andre af de bygninger, som ikke er permanente. For eksempel et hus til sponsorerne og et diskotek. En brandstation og et hospital står allerede klar til brug og vil blive permanent efter legene. Det samme gælder andre bygninger, som under legene vil blive brugt til bl.a. administration. Bagefter bliver det til to skoler, et gymnasium, universitetets geologiske institut samt en bygning til Ministeriet for Beskæftigelse og Social Sikkerhed. Selve sportsfolkenes huse vil efter legene blive anvendt til socialt boligbyggeri for 10.500 Athen-borgere. Også de 100.000 indbyggere i hele Dekelia vil i fremtiden nyde godt af områdets nye infrastruktur. Ikke blot de nye uddannelsesinstitutioner og vejene, men også på grund af bedre vand- og strømforsyning. Højspændingsledningerne, som løber tværs gennem Dekelia, vil desuden i de kommende måneder blive gravet ned i jorden.
En del af landsbyens lejligheder vil blive givet til handicappede. De vil nyde godt af, at en tredjedel af OL-landsbyen har superfaciliteter til handicappede, fordi den også skal bruges til de paraolympiske lege i september.
»Det har været en modig beslutning af regeringen at lægge landsbyen heroppe, men det er også en god beslutning med hensyn til at få noget ud af investeringen på lang sigt,« siger Katarina Barbosa.

Gigantisk sats
Det siger næsten sig selv, at værtsskabet for OL er en enorm byrde for græsk økonomi. Grækenland er det mindste land i et halvt århundrede, som har påtaget sig at arrangere sommerlegene. Samtidig er Olympiaden i 2004 den største nogensinde. Budgettet alene til de olympiske anlæg er sprængt flere gange. Omkring 75 milliarder kroner ventes udgiften nu at ende på. Dertil kommer mindst otte milliarder kroner til forbedring af transportfaciliteterne i byen. Organisationskomitéen bruger desuden 14 milliarder kroner på at organisere og arrangere legene, hvilket forsøges dækket ind af sponsorer.
Det er derfor noget af et sats, som Grækenland er ude i. Men hvis det statslige Center for Planlægning og Økonomisk research får ret i sine beregninger vil legene med det følgende øgede forbrug og investeringer give et bidrag på i alt 75 milliarder kroner til bruttonationalproduktet frem til 2010. Dertil skal lægges muligheden for, at de nye transportfaciliteter, nye og bedre hoteller og en generel ansigtsløftning til byens bygninger tilsammen vil føre til et bedre images for den græske hovedstad – ud over den goodwill, som legene i sig selv giver. Det skulle ifølge regeringens kalkulationer medføre et turistboom i de kommende år.

Sikkerheden
Den afgørende, og samtidig mest uforudsigelige, faktor er sikkerheden. Hvis noget går galt, sker det med hele verdens opmærksomhed.
»Vi er helt klar over, at Athen 2004 er de første sommerlege, som afholdes efter terrorangrebene den 11. september,« siger Athens borgmester Dora Bakoyannis og tilføjer, at sikkerheden ved legene derfor har højest prioritet af alt.
Myndighederne bruger således op mod syv milliarder kroner på at sikre mod enhver eventualitet – fra attentater over bomber til kemiske og endda atomare angreb. Beløbet er fire gange højere end det, der blev brugt ved legene i Sydney i 2000. Rygraden i den olympiske sikkerhed vil være et kommunikationssystem bestående af kameraer over hele byen, mikrofoner og radioudstyr. Alt sammen skal styres fra et såkaldt ’kontrolcenter’, hvor kontrollører vil vide, hvad der foregår ved alle anlæg hele tiden. Problemet er, at selve etableringen af kontrolcentret er forsinket, og de græske myndigheder har uofficielt udtrykt frygt for, at det amerikanske firma, som står for systemet ikke når at gøre det færdigt. Men firmaet Science Applications International Corporation (SAIC) fastholder, at alt vil være på plads til tiden. Sikkerhedssystemet, som SAIC implementerede ved vinterlegene i Salt Lake City i 2002, er et militært kontrolkoncept som virkede for to år siden. Men Athen er en langt større udfordring, både deltagermæssigt og logistisk.
Derfor overvejer den græske regering derudover at bede sine NATO-partnere om hjælp og have NATO-soldater til at beskytte legene.
Imens skal Dora Bakoyannis på en rundrejse i blandt andet Europa og USA og reklamere for Athen 2004 og overbevise verdens OL-entusiaster om, at de skal komme til byen i august.
»Vi vil blive klar,« forsikrer hun. »Vi ved, at vi har fået meget kritik for forsinkelser og mødt megen skepsis. Så meget desto større grund er der til at arbejde hårdt og overraske verden positivt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her