Læsetid: 5 min.

Bam - katastrofen fortsætter

Den 26. december 2003 blev byen Bam i det sydøstlige Iran jævnet med jorden. I dag truer varmen og håbløsheden med at skabe endnu en tragedie
18. marts 2004

Den 26. december 2003 blev byen Bam i det sydøstlige Iran jævnet med jorden.
I dag truer varmen og håbløsheden med at skabe endnu en tragedie

BAM, IRAN – Bam lever endnu. Men knap tre måneder efter det altødelæggende jordskælv, der på blot 15 sekunder dræbte 43.200 og sårede andre 30.000 af byens 125.000 indbyggere, befinder de overlevende sig stadig i en tilstand af chok, desperation, håbløshed og angst for fremtiden.
»Vores største bekymring lige nu er, at Bam forsvinder fra verdens opmærksomhed«, siger Iain Logan, der er leder af Røde Kors’ daglige arbejde i Bam.
»Bam har brug for al den støtte og opmærksomhed, den overhovedet kan få«, siger han og understreger, at katastrofen i Bam først lige er begyndt.

Kvalt i støv
Gadebilledet i Bam forekommer stadig uvirkeligt. Langs vejene og i midterrabatten bor familierne i telte fra Røde Halvmåne. Trafikken er en blanding af FN’s og Røde Kors’ store landrovere og Bams egne totalskadede biler, der trods sammenklemte tage og glasløse vinduer alligevel bringer folk rundt i byen.
Huse er næsten ikke-eksisterende. Alt er smadret. Bam er omdannet til en pulveriseret ruinby.
»Folk døde ikke nødvendigvis af ydre kvæstelser«, fortæller Johannes Hoffman, den danske camp-manager for Røde Kors.
»De blev kvalt i støv. De første par uger efter tragedien var luften stadig fyldt med støv fra de sammenstyrtede huse«, siger Røde Kors- manden.
De ældgamle mudderhuse var perfekte til at beskytte mod den brændende sol, men desværre de rene dødsfælder, da angrebet kom nede fra selve jorden
Nødhjælpsarbejderne i Bam er enige om, at de aldrig har set noget lignende.
»Normalt er det familier, naboer og venner, der er de første til at hjælpe ved et jordskælv,« fortæller en frivillig fra iransk Røde Halvmåne.
»Men i Bam var det anderledes. Her var der ikke nogen tilbage, der ikke selv var blevet ramt af ulykken.«
Selv byens katastrofe-beredskab blev udslettet. To ud af tre hospitaler blev jævnet med jorden, og halvdelen af alle læger, sygeplejersker og Røde Halvmånes lokale frivillige blev dræbt.

En epidemi truer
Uden for et telt langs en mindre sidegade leger en tre-årig pige med sin gamle bedstemor. På den anden side af vejen står resterne af deres hus. Kun den ene ydermur og et enkelt værelse på anden sal står tilbage som et uhyggeligt vidnesbyrd om en hel familie, der ikke længere eksisterer. Bedstemoderen fortæller, at pigens mor, far og tre søskende blev levende begravet under murbrokkerne. Pigen og bedstemoderen overlevede, fordi de tilfældigvis var på besøg hos nogle bekendte i Teheran, da jordskælvet ramte.
»Næsten hver aften, når hun skal sove, kalder hun på sin mor«, fortæller bedstemoderen.
Som en stor del af de øvrige overlevende har de placeret deres telt så tæt på deres tidligere hus som muligt. Der er rygter om, at folk fra andre byer er kommet for at gøre krav på de grunde, der er blevet forladt. Disse rygter og folks følelsesmæssige tilknytning til deres ’hjem’ betyder, at det er svært, at få beboerne til at flytte ud i de teltlejre med rindende vand og bedre sanitære forhold, som Røde Kors har etableret.
Men det er vigtigt, at få folk væk fra gaderne. Dels for at kunne påbegynde oprydningen og dels på grund af sundhedsrisikoen.
»Smittefaren udgør en kæmpe risiko«, fortæller Iain Logan videre, mens vi sidder i hans ’teltkontor’ og sveder i de 30 graders varme.
»Indtil nu har vi undgået epidemier og alvorlige sygdomme, men om få måneder bliver her mellem 45 og 50 graders varme, og sandstormene er så småt på vej. Vi er i fuld gang med at indrette et karantæneområde, der kan bruges, hvis der pludselig opstår epidemier«.
Når varmen for alvor sætter ind, bliver det uudholdeligt at opholde sig i teltene. Den iranske regering har lovet, at inden midten af april vil alle familier kunne rulle teltene sammen og flytte ind i midlertidige, præfabrikerede huse. Dette løfte virker dog temmelig optimistisk, når man kigger ud over Bams ødelæggelser. Jordskælvet jævnede 25.000 ud af områdets 29.500 huse med jorden. Foreløbig er der nok at gøre med at køre murbrokker væk, og kun ganske få steder er man i gang med en egentlig genopbygning.
Iain Logan understreger da også, at for Røde Kors er Bam endnu ikke for alvor trådt ind i fase to, genopbygningsfasen.
»Vi er stadig i katastrofefasen«, siger han.
»Den 40 dage lange muslimske sørgeperiode sluttede for nogle uger siden, og det er først nu, at de overlevende begynder at se fremad. Og det, de ser, er som regel håbløshed. Der er behov for en enormt stor psyko-social indsats i mange år fremover,« understreger han og skyder på, at der vil være nødhjælpsarbejdere i Bam de næste 10 år.

En total tragedie
Øget stofmisbrug kan vise sig at blive føjet til rækken af tragedier i Bam. Byen ligger på den gamle silkerute mellem det fjerne Østen og Middelhavet. I dag er det ikke silke, men primært opium fra Afghanistan, der fragtes gennem byen. En relativt stor del af Irans over to millioner stofmisbrugere bor i Bam og nærmeste opland. Officielle tal fra et saudi-arabisk felthospital i Bam anslår, at over 50 procent af de knap 2.000 patienter, som hospitalet behandlede i den anden uge efter jordskælvet, var nuværende eller tidligere stofmisbrugere. Læger fra Røde Kors bekræfter, at flere patienter har vist symptomer på afhængighed, og flere af dem frygter, at misbruget vil tage til efterhånden som håbløsheden breder sig.
Ud over de mange døde, sårede og traumatiserede og de stigende temperaturer, er hele områdets infrastruktur også smadret. Der er ingen job tilbage, dadelmarkerne er ødelagte og mange familier har mistet deres eneste indtægt, fordi manden i familien blev dræbt. Tragedien er total. Mens verdens fokus – kun afbrudt af et besøg fra Prins Charles – således for længst har bevæget sig videre til den næste bestseller-ulykke, så er katastrofens omfang først så småt ved at gå op for Bams egen befolkning.

*Dette er første artikel i en serie, hvor Information har besøgt den jordskælvsramte by Bam for at se, hvordan det er gået godt to måneder efter katastrofen

*Leif Kongsgaard er antropolog

FAKTA
Katastrofen
*Den 26 december 2003, klokken 05.28 ramte jordskælvet lige midt i Bam by.
*Bam ligger i det sydøstlige
Iran, på kanten af en stor ørken, tæt ved grænsen til Afghanistan
*Klima: Om vinteren (da jordskælvet ramte) under frysepunktet om natten.
*Om sommeren: til tider over 45 grader om dagen. Desuden kraftige sandstorme midt på dagen.
*Jordskælvet blev målt til 6,5 på den åbne Richterskala
*Indbyggere i Bam før jordskælvet: 125.000
*Antal dræbte: 43.200
*Antal sårede: 30.000
*Antal børn, der mistede forældre: ca.7000 (heraf har de 2000 mistet begge forældre)
*85-90 procent af alle bygninger blev totalt ødelagt.
*80.000 mennesker i Bam og omegn blev hjemløse
*131 skoler blev smadret (90 procent af alle skoler)
*122 sundhedsklinikker og -huse, inklusive tre distriktshospitaler ødelagt.
Kilder: FN og Røde Kors

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her